Lærer til elever med ADHD:
”Det giver god mening med specialbørn i klassen. Hvis man har ressourcerne.” 

Dorthe Olsen er lærer og har to børn med ADHD i sin femteklasse. Og en del andre med særlige behov. Her fortæller hun om sin hverdag. 

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ISTOCK

“Jeg har været lærer i folkeskolen i 24 år, og jeg har været på den samme skole i alle årene. Så jeg har fulgt udviklingen på tæt hold. Da jeg startede med at undervise, var det at få ADHD hæftet på sig nærmest ensbetydende med, at barnet skulle visiteres til et specialtilbud. I dag vil kommunen gerne have deres børn med skoletilbud udenfor kommunen hjem til folkeskolen. Jeg synes også, at det giver
god mening for ”specialbørn” at gå i et alment tilbud sammen med andre børn –
hvis man har ressourcerne.

Når jeg kommer ind i min klasse med 28 elever i dag, så har jeg én, der sidder i kørestol, to tosprogede, en halvsproget, to med mild angst, én, der er ordblind, og to drenge med ADHD. Derudover har jeg én i ventesorg – med en forælder, der er døende – én, hvis forældre ligger i en grim skilsmisse, og to, hvis forældre er blevet skilt i januar.​

Ulykkelig dreng
Sidste år fik jeg min nuværende klasse, hvor Janus også var. Han var ikke medicineret på det tidspunkt, og vi havde ikke opbygget en relation endnu. Han havde blandt andet en stol med hjul, som han rullede frem og tilbage ned ad gangen på og generede de andre klasser. Nogle gange var han så ulykkelig, at han råbte ”JEG HADER AT GÅ I SKOLE”, mens han bankede hovedet ned i bordet. Så selv om jeg havde en hel klasse siddende klar til at modtage undervisning, måtte jeg med ondt i maven forlade dem for at gå ud og prøve at få ro på Janus. Nogle dage var jeg grædefærdig, for det gik jo ud over både ham og de andre børn.

LÆS OGSÅ: For at mindske uro, må man finde årsagerne

Ressourcer til relationer
I teamet fandt vi ud af, at vi havde en ressource i dansk, som midlertidigt kunne gå fra, så vi kunne skabe en relation til Janus. For hvis han ikke har en relation til os voksne, kan det være lige meget. I dag er han velmedicineret og er meget i ro. I starten af hans medicinering var der perioder, hvor medicinen skulle justeres, men som det er nu, fungerer det godt.

Janus har forskellige støtteanordninger. Han har fx en lidt kortere skoledag, og sidste år var der også en pædagog, som gik fra med ham, når han havde brug for et pusterum.

LÆS OGSÅ: Har dit barn ADHD? Læs med her og se symptomer og få gode råd

Forforståelser og særregler
Janus har også brug for det, vi kalder for forforståelse eller forventningsafstemning. For et barn med ADHD er det dejligt at kunne agere inden for en ramme. Derfor er ugeplanen et afgørende værktøj, og jeg har en aftale med Janus’ forældre om, at den bliver læst højt derhjemme, så han ved, hvad han kommer ind til. Ved dagens start hjælper jeg både ham og de andre børn ved at skabe en forforståelse, en nedbrydning af dagens program.

I dag i første lektion kom jeg fx ind og vidste, at Ingrid havde fødselsdag, og det skrev jeg på tavlen. ”Fejre Ingrid klokken 11.” Vi skulle også have lavet nogle malerier færdige og hængt op. Når eleverne var færdige med deres malerier, kunne de vælge mellem How to draw og frihåndstegning. Janus kom op til mig og spurgte:
”Må jeg godt tegne med Posca-tuscher?”
Det gjorde han ud fra en forforståelse af, at han gerne må noget andet end de andre, fordi han har en aftale med mig. Da der er andre i klassen, der også har behov for individuelle aftaler, er det ikke påfaldende i klasserummet.

Med på tur eller blive hjemme
I morgen skal vi på tur, og der afstemmer min kollega og jeg på forhånd, hvem der får snakket med Janus og gør ham opmærksom på hans turmakkere og har et øje på, at han får en dejlig dag.

Min anden elev med ADHD, Noah, skal til gengæld ikke med. Han er i det, vi kalder en mellemform, hvor han i nogle timer ad gangen er i et rum med en voksen. Her er individuelle arbejdspladser, og han kan være trukket tilbage fra klassen og få ro. Han er ikke udadreagerende, men mere stille og indadvendt, og han har brug for noget andet end Janus. Ingen børn med ADHD er ens.

Pyt-knappen i klassen
Jeg er glad for, at jeg har så mange år på bagen, fordi jeg har mange hylder, jeg kan trække tricks ned fra. Det er klart, at klassefællesskabet bliver udfordret af, at jeg skal bruge tid på et barn med ADHD eller andre, som har brug for at ’låne’ mit nervesystem og lærer bedst ved at sidde og se ind i min skærm. Med 28 børn i klassen har jeg halvandet minut per barn, nogle gange går tiden fra de andre børn, og de bliver smidt under bussen, hvilket er en frustration. Mange af børnene er sidder klar til at blive undervist. De er nødt til at have en stor pyt-knap. Samtidig skal klassen kunne stole på, at jeg har styr på både dem og undervisningen, for ellers er jeg ikke troværdig, og de har ikke tillid til mig.

Ærlighed blandt forældrene
Forældrene generelt er også nødt til at have en åbenhed og en tillid til hinanden – og faktisk også nogle gange en rimelig hardcore snak om, hvordan de vil reagere, hvis nogen ringer og siger, at deres barn har opført sig dårligt eller er kommet med sårende bemærkninger om et andet barn. Børn eksperimenterer med at lave ting ude i verden, som de ikke gør derhjemme, og du er nødt til at være åben for at få nogle ting at vide om dit barn i forældregruppen, hvis der skal være et ægte samarbejde.

Jonglerer med ressourcerne
Jeg synes, at jeg møder en stor tillid til mit arbejde, men oplever også der bliver indimellem sat spørgsmålstegn ved særaftalerne og larmen og prioriteterne. Forældrene må meget gerne spørge, men der skal være en bevidsthed om, at tiden med at svare på spørgsmål går fra andre ting, fx forberedelse til lektionerne. Langt de fleste gange hviler forældrene i, at de får den rette mængde informationer.

Jeg er afhængig af mit team og den delte klasselærerrolle. I teamet afklarer vi, hvem der sørger for hvad, så vi foregriber dårlige oplevelser for de børn, der har det svært. Vi jonglerer lidt med ressourcerne og får det som regel til at fungere.”

Dorthe Olsen er lærer og tilidsrepræsentant på Skolen på Bülowsvej på Frederiksberg. Elevernes navne er opdigtede af hensyn til børnene.

Udgivet november 2023