Forstå “det gamle” og “det nye” børnesyn – og den mulige tredje vej
Forstå forskellen på “det gamle” og “det nye” børnesyn. I dag har vi brug for en balance mellem de to børnesyn og tilgangen til opdragelse, mener eksperter.
Formand: Vi skal have fokus på god konflikthåndtering
Når halvdelen af forældrene oplever, at deres barn har været udsat for udadreagerende eller grænseoverskridende adfærd inden for det seneste år, har vi ikke gjort det godt nok i den danske folkeskole.
Albertslund løser konflikter med ‘genoprettende praksis’: Sætter fokus på alt det, eleverne har tilfælles
Relationsdannende og genoprettende praksis er en effektiv metode til at løse andre konflikter, fx i skolen. Forrest i dét arbejde er skolerne i Albertslund Kommune, hvor man har løst konflikter ved hjælp af RGP siden 2018. Herstedøsterskole er en af de skoler i kommunen, der bruger metoden mest systematisk.
RGP er en metode under paraplyen ’genoprettende praksis’, som stammer fra retssystemet, hvor det hedder ’genoprettende retfærdighed’. Det vil sige, at man bringer parterne i en konflikt sammen med en mægler for at reparere – eller genoprette – den skade, en kriminel handling har forvoldt. Det har nemlig vist sig, at den genoprettende tilgang kan mindske risikoen for, at gerningspersoner gentager kriminalitet, og også at de forurettede oplever større tryghed.
Forældreguide: Træn ‘compassion’, hvis dit barn har det dårligt
Når børn kommer i konflikt med hinanden, er det de voksnes ansvar at hjælpe dem. Sådan gør du, hvis dit barn er raget uklart med et andet barn på grund af noget, det selv har gjort.
‘Compassion’ hjælper voksne til at være i børns smerte
Dansk forskning viser, at pårørendes mentale sundhed påvirker én selv. For eksempel er det påvist, at 61 procent af pårørende til personer med psykisk lidelse selv oplever øget stress, angst og depression. En undersøgelse viser også, hvad der faktisk kan hjælpe. Compassion-træning hedder det og er en nytænkende metode til bedre at håndtere sin egen og andres smerte.
Folkeskolen er noget af det mest kriminalpræventive vi har
Hvis børn trives i fællesskaber, så vil det mindske risikoen for alvorlig og hyppig kriminalitet og øge sandsynligheden for, at unge afholder sig fra tyveri, hærværk og vold.
Store børn skal også hjælpes til gode fællesskaber
Trivslen falder op gennem skolelivet og er lavest i udskolingen. Årsagen skal findes i de unges fællesskaber. Fra at have fået hjælp i de mindre klasser, er de store børn overladt til sig selv. Men også udskolingselever har brug for voksnes hjælp til at trives socialt.
Skal forældrene (stadig) blande sig i elevernes fællesskaber i udskolingen?
Mens forældrene i indskolingen i høj grad engagerer sig i at styrke fællesskabet i klassen med legegrupper, legeaftaler og fælles aktiviteter efter skoletid, ser det anderledes ud med forældrenes involvering i udskolingen. Det oplever mange forældre i hvert fald ifølge Skole og Forældres undersøgelse fra januar 2024.
Sådan kan du fremme fællesskabet i dit barns klasse
ALLE BØRN SKAL HAVE EN VEN. PUNKTUM! Og det er de voksnes ansvar. Også forældrenes. Det går nemlig udover hele klassens trivsel, hvis nogen er udenfor.
7 ting du kan gøre for at styrke trivslen i klassen
8 ud af 10 forældre oplever, at de kan være med til at styrke trivslen i klassen, viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn. Vi har spurgt forældrene, hvordan vi forældre kan gøre vores til at skabe en god klasse med glade elever og forebygge mobning.
5 forældre-tiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen
Som forælder spiller du en vigtig rolle i forhold til sammenholdet i dit barns klasse. Her er 5 bud på, hvordan I som forældre kan bakke op om fællesskabet og trivslen.
