Leder
Skolevægring kræver fælles indsats
RASMUS EDELBERG, LANDSFORMAND, SKOLE OG FORÆLDRE
Når børn har det så dårligt, at de ikke kan komme i skole, kan det være tegn på, at der er huller i det sikkerhedsnet, der skulle have grebet og hjulpet børnene, før de begyndte at mistrives. Elever med skolevægring er typisk tynget af flere udfordringer end de fleste, og det er derfor dem, der hurtigst falder gennem hullerne i nettet. Vi bør se på sager om skolevægring med stor alvor. Tusindvis af børn og unge over hele Danmark tilbringer måneder og endda år på børneværelset uden at komme i skole. Det er dybt bekymrende, for konsekvenserne for det enkelte barn kan både fagligt og socialt være alvorlige. Der er simpelthen for mange tomme stole i klasserne rundt omkring til de savnede kammerater.
Når et barn ikke kan komme i skole, har det også store omkostninger for hele familien. Forældre må helt eller delvist blive hjemme fra arbejde for at være sammen med barnet. Andre søskende betaler en høj pris, fordi forældrenes overskud bliver ædt op mens de kæmper for at få den rette hjælp og forståelse.
Mange forældre fortæller til Skole og Forældres Forældrerådgivning, at de løber hovedet mod en mur, når de forsøger at finde hjælp i det kommunale system. De oplever at blive mødt af et komplekst socialt og sundhedsmæssigt system, der hverken lytter til deres bekymringer eller inddrager deres barns perspektiv på at gå i skole. Systemet virker ikke gearet til at håndtere den kompleksitet, der ofte er i årsagerne til skolevægring, på en måde der hjælper familierne tilbage på sporet. Ofte mangler der faglig viden om, hvordan man bedst hjælper et skolevægrende barn tilbage i faglig, social og personlig trivsel.
Skolevægring kan åbne vores øjne for, hvor skolesystemet trænger til et serviceeftersyn og måske en reparation. En løsning kræver også noget af skolen, da undervisningsmiljøet ofte er en medvirkende årsag til elevens skolevægring. Mange forældre til elever med skolevægring oplever, at barnets skole heller ikke har de fornødne kompetencer til at skabe et fysisk og psykisk undervisningsmiljø, der inkluderer deres barn. Skolen kan have svært ved at finde en reel løsning, og det ender ofte med at eleven bliver ekskluderet fra undervisningen i klassen.
Som oftest er det adgang til at opsøge viden og tage konsekvensen af denne viden, det halter med. Årsagen er muligvis økonomi. Det kan være dyrt at levere den kvalitet, der skal til for at få nogle af de skolevægrende elever tilbage i skolen. Men selvom det er dyrt, så er jeg sikker på, at det godt kan betale sig. Alternativet kan nemlig blive et barn, der ikke får en uddannelse, ikke trives og heller ikke får et job. Det sker allerede for tit. Og så bliver det først for alvor dyrt for samfundet.
Vi skal blive bedre til at indsamle og udbrede viden om, hvordan børn oplever skolefravær og årsagerne til dette. Vi skal sætte tidligt og systematisk ind. Alle børn skal have undervisning af god kvalitet – også dem med udfordringer eller særlige behov. Men når et barn er endt med omfattende skolevægring, kræves ofte en massiv tværfaglig indsats for at hjælpe barnet tilbage i skole. Sådanne tunge løsninger er krævende og forudsætter en fælles indsats af både forældre, skole, specialister og ikke mindst barnet selv. Derfor er forebyggelse uhyre vigtigt. Tidlig indsats forudsætter viden om, hvad man skal se efter før problemet er tydeligt for enhver. Stabile klasser med fokus på at forebygge mobning, motiverende undervisning og et klassemiljø uden for meget støj og larm kan medvirke til at forebygge skolevægring.
Det er afgørende, at skolerne og kommunerne bruger den viden, der faktisk er. Vi har brug for at opdatere vores beredskaber på skolerne til at sikre tidlig og effektiv løbende indsats. Skole og Forældre er derfor gået med i et Nationalt netværk om Skolefravær. Sammen med skolens øvrige parter vil vi udvikle yderligere fælles forslag og opfordrer til at arbejde videre med at sætte tidligt og systematisk ind i alle skoler mod bekymrende fravær.
Udgivet: februar 2021
