Skal dit barn skifte skole?

For børn og unge, der ikke trives i skolen, kan et skoleskift betyde en ny chance for at udvikle gode vaner, stærke relationer og nyt overskud til at lære. Men skoleskift er ikke nogen mirakelkur, og kan også gå galt. Beslutningen og ansvaret ligger i høj grad hos dig som forælder, så tænk dig godt om. En ekspert giver dig her sit bud på, hvordan et skoleskift kan blive en succes.

TEKST: KARIN SVENNEVIG HYLDIG
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH

• Hvis dit barn mistrives gennem længere tid og skolen ikke gør eller kan gøre noget effektivt ved det.
• Hvis dit barn er blevet låst fast i en negativ social rolle i klassen såsom ”klovnen”, ”ballademageren”, ”underhunden” eller ”den opofrende veninde”.
• Hvis barnets grænser hyppigt overskrides af lærere eller andre elever på skolen. Hvis barnet f.eks. bliver slået, bagtalt eller på andre måder nedværdiget.
• Hvis du har mistet tilliden til, at skolen gør noget ved det. For eksempel, hvis læreren ikke kan se noget problem, afviser at tage affære eller kun vil se ting fra sit eget perspektiv. Barnet taber kampen, hvis der ikke er opbakning fra skolen.

1. TAL MED DIT BARN

LYT & TAL FORTROLIGT: Prøv at få barnet til at fortælle om sine bekymringer og oplevelser. Vær forstående og tålmodig. Det kan være hårdt at høre på og det kan også være svært for især de yngste at formulere, hvad der er galt. Så træk vejret. For at løse et problem, må man først forstå det. Lyt meget og snak mindre.

SKAB TRYGHED: Vent med at skælde ud på lærere, klassekammerater og forældre. Tæl til 20. Barnet skal opbygge tillid til, at det er ok at fortælle, i orden at føle sig magtesløs og ufarligt at dele sin bekymring. Åbne diskussioner kan meget nemt skabe uoverskuelige problemer for dit barn. Tryghed er en betingelse for fortrolighed og trivsel.

VIS OMSORG OG OPMÆRKSOMHED: Alene det, at barnet mærker en eller flere voksnes interesse og opbakning, kan gøre en kæmpe forskel, fordi barnet ikke længere føler sig alene med sine bekymringer og spekulationer. Aftal gerne, at én eller flere lærere giver barnet et skjult skulderklap i ny og næ.

2. TAL MED ANDRE VOKSNE:

LYT TIL FLERE: Du kender dit barn bedst, så hvis din mavefornemmelse siger noget andet, skal du aldrig lade dig spise af med klasselærerens forsikringer om, at dit barn stortrives. Udefra ser det måske sådan ud, fordi barnet ikke ønsker at tabe ansigt eller vise svaghed. Iagttag og lyt til de børn og voksne, der omgås dit barn i hverdagen for at få så mange vinkler som muligt på spørgsmålet ”Trives mit barn?”

BESKYT BARNET: Nogle lærere sværger til, at problemer skal diskuteres åbent i klassen. Det  kan skabe enorm utryghed og gøre mere skade end gavn, hvis læreren ikke får alle i klassen med. Forlang derfor altid fortrolighed, når du taler om dit barns problemer med andre voksne.

PRØV FØRST AT LØSE PROBLEMERNE: At skifte skole er en stor omvæltning, der kræver alt barnets overskud, så inden et barn flyttes fra det kendte til det ukendte, bør I satse på at løse problemerne. Også fordi det er vigtigt at signalere, at problemer så vidt muligt skal løses. Man flytter ikke bare fra det, der er svært.

NB: KONTAKT kommunen og skoleledelsen tidligt. Regler for skoleskift kan variere fra kommune til kommune. Privatskoler kan have opsigelsesfrister. Og selv om der er frit skolevalg, er det ikke altid muligt at få plads på en populær folkeskole, hvis man bor i et andet skoledistrikt.

Vigtigt at huske, når et barn skifter skole:

Planlægning. Giv barnet tid til omstillingen ved at forberede skoleskiftet grundigt. Tag ud og besøg andre skoler, lyt til barnets ønsker og mavefornemmelser, bed begge skoler om hjælp til at finde det optimale flyttetidspunkt.

Information. Aftal med barnet, hvad barnets oprindelige klasse skal vide om baggrunden for skoleskift. Og hvornår. Nogle børn vil gerne sige ordentligt farvel. Andre går mest op i at slippe for spørgsmål. Skolen og lærerne skal informeres hele vejen rundt om hvornår barnet flytter, hvordan, hvorfor og om der er noget, skolen eller klassen kan gøre for at lette overgangen.

Genopbygning. Med mistrivsel følger ofte et lavt selvværd. Skoleskifteren skal bygges op igen med troen på, at ”jeg er god nok, som jeg er”. Evt. med professionel hjælp. Hvis barnet rent faktisk har en lidt uheldig adfærd, kan det være en fordel at forsøge at rette lidt op på det inden skoleskift.

Indkøring, der passer til dit barn. Aftal med den nye skole, hvordan dit barn får den tryggest mulige begyndelse. Det værste er ikke at vide, hvad man skal gøre af sig selv, siger de, der har prøvet at skifte skole. Så bed læreren finde én eller to gode match i klassen, som dit barn kan sidde ved siden af og følges med rundt den første tid.

NB: Det skal ikke være to tætte venner eller veninder.

Støtte. Nye venskaber skal bygges op, men indgå kun legeaftaler med de nye klassekammerater efter aftale med barnet. Stå gerne klar med aktivitetsforslag, hvis det er lidt svært for børnene at finde på noget at lave sammen, så de første legeaftaler bliver succesfulde.

Kilde: Christina Mellerup, folkeskolelærer, skolerådgiver og chefkonsulent i Trivsel, Tryghed og Læring. Ophavskvinde til SofusHuset og Sofus-metoden, et 1:1 rådgivningsforløb for børn og børnefamilier i krise.

Udgivet: august 2017