Rasmus Edelberg om præstationspres:
”Vi skal turde stille krav til hinanden,
men samtidig tage hensyn til den enkelte”
Det er et reelt samfundsproblem, at børn og unge i stigende grad føler sig pressede og stressede, mener Skole og Forældres formand, Rasmus Edelberg.
”Vi må spørge os selv, om vi har ramt grænsen for, hvad vi kan kræve af børnene,” skriver han.
TEKST: RASMUS EDELBERG, LANDSFORMAND, SKOLE OG FORÆLDRE
A ndre børn bliver passive, udvikler angst og mangler tro på egne evner, så de vægrer sig mod at komme i skole. Det er et reelt voksende samfundsproblem, at børn og unge i stigende grad stresses og bliver så psykisk sårbare, at de ikke længere kan fungere i de fællesskaber de indgår i hjemme, i skolen og i fritiden. Derfor er det relevant, at vi spørger os selv, om vi har ramt grænsen for, hvad vi kan kræve af børnene – og hvad vi kan gøre for at mindske udfordringerne for de børn, der føler sig pressede.
Præstationspres har da også flere gange været på dagsordenen. En tidligere undervisningsminister skød skylden for børn og unges mistrivsel på overbeskyttende curlingforældre og manglende opdragelse. De unge selv pegede i en rapport fra Børnerådet på dynamikker i skolen som det afgørende.
Andre årsager, som er blevet nævnt i debatten, er lærernes tab af autoritet, skoleledere uden reel ledelseskompetence og kommunal overstyring af skolerne. Test og karakterer er også blevet udpeget som årsag til præstationspresset. Og så er der selvfølgelig individualiseringen og de sociale mediers perfekthedsidealer og pres for at være ”på” 24-7, som ingen kan holde til i længden.
Problemet er komplekst, og har ingen enkel løsning. Men folkeskolen er en central institution i børnenes liv, så det er (også) et sted, hvor vi bør rette søgelyset hen, når vi skal finde ud af, hvordan vi kan give flere børn et bedre grundlag for at trives og finde sig til rette i verden. Vi kan jo lade os inspirere af folkeskolens formål: ”at eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. At forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
Vi skal turde stille krav til hinanden for at få fællesskabet til at fungere. På en arbejdsplads, i en klasse og i en familie. En vis grad af pres for at præstere skal nok til for at skabe et velfungerende læringsmiljø. Men vi skal være empatiske og tage hensyn til den enkeltes følelser, muligheder og kompetencer. Det skal være et bærende pædagogisk princip og stå klart i de fælles værdier, vi skal bruge som kompas i skolens virke.
Og så skal vi lære at holde pauser og være sammen med hinanden. Have nærværende samtaler om vores følelser. Have rum til fordybelse i en god bog eller en fritidsinteresse. Gå ture i naturen. Have tid til at udføre et projekt eller blive dygtig til noget, som grundlag for stolthed og følelsen af at kunne noget og tro på, at man kan blive bedre.
Udgivet: januar 2022
