Guide: Støt dit barn i at børnestave

“Jeg vil garne vera Mikanika fordi jeg vil byke bila. Og jeg skal raperar Biler.” Dreng, syv år.

“Jej vel garne vare Dyralæge. ForDi jeg got kan lide Dyr. Jeg troa Man skal jælpe dyr ves de er såret.” Pige, syv år.

TEKST: KAREN GREVE
FOTO: COLOURBOX

Skriv, hvad du vil være, når du bliver stor. Sådan lyder opgaven til 0. klasse på Humlebæk Skole. Børnene skriver løs om dyrlæger, mekanikere og opfindere. De har gået i skole i knap et år og har skrevet små historier siden deres første skoleuge i august. I starten af året kunne en historie for eksempel begynde sådan: “da vr er ga en ma,” (Der var engang en mand).

– Børnene skriver de lyde, de hører. I starten kan de kun høre første lyd i et ord, og så skriver de bare den. S for skole og T for tavle for eksempel, forklarer børnehaveklasseleder Susanne Bruun Svan, der har undervist 0. klasser i 17 år.

Som forælder skal du måske lige vænne dig til metoden, for du må ikke hjælpe ved at stave ordene for dit barn. Du må heller ikke rette, ja faktisk kan du ikke rette, for der findes ingen fejl i børnestavning.

– Det vigtigste i 0. klasse er, at børnene kommer i gang med at skrive og oplever, at det er sjovt, og at de rykker hurtigt. Det er kedeligt at skrive en side med b’er, men sjovt at skrive en historie, og de bliver stolte over hvor hurtigt, de kan en masse. Det duer ikke at dræbe den motivation med røde streger og rettelser, siger Susanne Bruun Svan.

Hjælp på den rigtige måde

Dit barn undrer sig måske over, at hun skriver ordene på en anden måde end dig. Her kan du for eksempel fortælle, at du bruger voksenstavning, og desværre ikke er så heldig at have lært at børnestave. Det giver ekstra pondus at kunne noget, som mor ikke kan klare.

– Det er vigtigt, at du som forælder tror på metoden og lader dit barn prøve at lytte sig frem. Hvis du staver svære ord for hende, så fratager du hende den succesoplevelse, det er, at kunne selv, siger Susanne Bruun Svan.

Det er ikke meget anderledes, end når vi lyner jakken for vores børn, eller stiller madkassen i køleskabet for dem. Den erfarne børnehaveklasselærer opfordrer til, at vi stedet har fokus på at hjælpe på andre måder.

– Jeg gør meget ud af at tale tydeligt og i stavelser, og så roser jeg børnene for at prøve. Nogle skriver med det samme en hel side, andre skriver en linje – og her skal man aldrig sammenligne. Det vigtige er, at et barn rykker sig, ikke hvor langt de andre er nået.

Panekajer og flåeskåm

Det kan være en udfordring at læse, hvad en seksårig, der mest benytter ordenes forlyde har forfattet. Susanne Bruun Svan anbefaler derfor at spørge nysgerrigt til, hvad der står og måske notere et par nøgleord under teksten, så du senere kan hjælpe dit barn med at huske, hvad historien handlede om.

– Vi skal tage børnenes arbejde alvorligt. De er stolte som paver, når de læser en historie op i klassen, de har skrevet hjemme, men det er en fordel, hvis jeg kan hjælpe lidt, så forældre må gerne skrive stikord, forklarer Susanne Bruun Svan.

Men hvornår bliver panekaje så til pandekage og fløeskåm til flødeskum, hvis man ikke må rette? Svaret er, at det kommer af sig selv, efterhånden som dit barn læser ordet rigtigt stavet tilstrækkeligt med gange. I 0. klasse på Humlebæk Skole kan man i slutningen af året godt blive husket på stavemåden på ord som jeg, mig, er, og, eller. Men så er eleverne også kommet så langt, at de ikke går i stå i deres skrivning, fordi de skal tænke over bestemte huskeord.

Hvad er børnestavning?

Barnet skriver lydret uden at tænke på at skrive rigtigt som voksne.
Der findes ikke stavefejl.
Barnet kan med det samme skrive lange tekster.
Barnet oplever motivation og stolthed over hurtigt at kunne skrive.

Metoden bygger på sprogforsker Jørgen Frosts teorier om børns staveudvikling. Nationalt Videncenter for læsning gennemførte i 2002 en række undersøgelser, der blandt andet resulterede i bogen ”Nej farfar! For vi børnestaver.”

Udgivet: august 2015