Tema: Fællesskaber i udskolingen

Styrede aktiviteter styrker fællesskabet 

Voksenstyrede aktiviteter i frikvartererne, skolepædagoger og mobilfri skoledag. Det er nogle af de initiativer, der skal styrke trivslen for de store elever på Højdevangens Skole på Amager. De unge har stadig brug for voksenhjælp og struktur for at skabe gode fællesskaber, mener skolelederen. 

TEKST & FOTO: NICOLAI FOLDGAST

“Ny runde!” råber en af drengene ved det ene bordtennisbord, hvor en gruppe elever spiller rundt-om-bordet. Det er spisefrikvarter på Højdevangens Skole og i skolens sociale knudepunkt, Ungecaféen, er der gang i både bordtennis, bordfodbold og kortspil.

Eleverne kan se, hvilke fælles aktiviteter, der er på programmet i frikvartererne på de skemaer, der hænger rundt om på skolens gange. Andre dage er der arrangeret kreacafé eller fodbold i idrætsparken ved siden af skolen.

LÆS OGSÅ: Mit liv handlede kun om at spise mindre og motionere mere

Pædagoger fremmer fællesskabet 
Skolen har prioriteret, at der ofte er skolepædagoger med til aktiviteterne i frikvartererne, for de kan noget særligt i forhold til at styrke fællesskabet blandt de unge. Derudover er pædagogerne med i valgfagsundervisningen eller som støtte i klasserne, hvis der er udfordringer under opsejling.

”Vores skolepædagoger spiller en vigtig rolle i at højne trivslen blandt eleverne. De kan se nogle perspektiver, som lærerne ikke kan se. Derudover taler de et sprog, som fungerer godt til eleverne,” siger Tobias Malmgren. 

Udover at skabe rammer for fælles aktiviteter i frikvartererne, forsøger skolen også at styrke elevernes trivsel og fællesskab i selve undervisningen. 

”Jeg tror, at der er en sammenhæng mellem faglig- og social trivsel. Hvis man som skole kan sørge for at skabe et undervisningsmiljø, som gavner den faglige udvikling for alle elever, så er man godt på vej til også at få eleverne til at trives,” siger skolelederen.

Også her er skolens Ungecafé god at have, fordi der den kan skabe rammer for både gruppearbejde og mere kreativ undervisning. For eksempel denne torsdag, hvor musik er på programmet for en række elever i 7. klasse. 
”Piger, I skal ikke rappe i kor. Det fungerer simpelthen ikke. Prøv i stedet at dele sangen op i mindre dele, og rap hvert jeres afsnit,” lyder det fra musiklæren, mens de fem piger skråler med på Nicki Minajs hit Super Bass.

LÆS OGSÅ: Skal forældrene (stadig) blande sig i elevernes fællesskaber i udskolingen?

Bedre fællesskab uden telefoner 
Det nyeste initiativ, der skal styrke fællesskabet på Højdevangens Skole er, at eleverne siden uge otte har skulle lægge deres mobiltelefoner i et mobilskab om morgenen for først at få dem tilbage, når skoledagen er slut. Det er gået overraskende let at låse over 650 mobiltelefoner inde hver dag, oplever skolelederen, men understreger, at det ikke kan stå alene.

”Mobiltelefonerne er et socialt værktøj for eleverne, så det er vigtigt, at vi erstatter det med noget andet. Derfor har vi lavet et aktivitetskatalog med voksenstyrede, trivselsfremmende aktiviteter,” fortæller han. 

Læs om Allie, Elinor og Francas erfaringer med trivslen og fællesskabet. De går alle tre i 7. klassetrin på Højdevangens Skole. Find artiklen her.

LÆS OGSÅ: ”Et godt fællesskab gør, at det er nemmere at komme ud af sengen om morgenen”

Skoleleder, Tobias Malmgren, glæder sig til resultatet af den næste nationale trivselsundersøgelse, hvor han håber at kunne se en effekt af skolens indsats for at styrke fællesskabet blandt eleverne. På Højdevangens Skole ligger karaktergennemsnittet ved 9. klassernes afgangsprøver lidt over landsgennemsnittet. For fire år siden var elevernes trivsel også bedre end landsgennemsnittet, hvorefter den faldt – ligesom i resten af landet.

UDGIVET: MAJ 2024