”Vi kan se at det virker”

På Lagoniskolen i Haderslev bliver alle elever undervist i karakterstyrker, mindfulness og bevægelse. Det giver eleverne en række værktøjer, de kan bruge i den fagfaglige undervisning, og så er det godt for trivslen. Faget hedder KaMiBe, og det er kommet for at blive.

TEKST OG FOTO: MAGNUS EG MØLLER

Det hele startede med en fornemmelse. Sanne Feldt-Rasmussen og Kristian Rasmussen fra UCSyd havde arbejdet på en række udviklingsprojekter, hvor de havde afprøvet mindfulness, bevægelse og arbejde med karakterstyrker i skolen.

“Vi kunne se, at der var et eller andet, der fungerede rigtig godt i de projekter, vi var med i. Vi fik mulighed for at prøve nogle ting af i nogle klasser, og da så vi, at der skete noget forunderligt,” siger Sanne Feldt-Rasmussen.

For eleverne udviklede sig ikke blot på det sociale plan. Også på det faglige var der fremskridt, selvom eleverne lavede noget helt anderledes.

Det fik Sanne og Kristian til at sætte sig ned og beskrive de tanker og overvejelser, de havde gjort sig.

KaMiBe er født, og Haderslev Kommune indvilliger i at køre et pilotprojekt, på nogle udvalgte skoler. En af dem er Lagoniskolen i Vojens.

KaMiBe styrker relationerne

“Mit udgangspunkt var ‘åh nej – endnu et forsøg’, men jeg så en mulighed i at få lov til at arbejde med nogle af de ting, som eleverne har lidt svært ved. For eksempel koncentrationsevnen, vedholdenhed og det at holde fokus,” siger Betina Haucke, der er lærer på Lagoniskolen.

“Selvfølgelig var der også nogle bekymringer i starten, fordi der pludselig skulle bruges nogle timer på at undervise i noget, der ikke var decideret fagfagligt,” siger hun.

Betina mener, at undervisningen i karakterstyrker har hjulpet hende med at bygge relationer til eleverne, ligesom hun er blevet bedre til at give eleverne plads til at komme på banen med de tanker, de gør sig. Men det er hos eleverne, den største effekt ses:

“Det har haft en enorm positiv afsmitning på trivslen i klassen, og eleverne er blevet meget bedre til at tale med hinanden – og lytte til hinanden. De er blevet bedre til at sætte ord på sig selv og deres tanker,” siger hun og fortsætter:

“Og så understøtter det jo den fagfaglige undervisning, fordi elevernes fokus også bliver styrket.”

Ifølge Sanne Feldt-Rasmussen sætter eleverne pris på, at der er plads til at tænke over tingene og diskutere, uden at der er et facit og uden en karakter på spil:

“Eleverne opnår den reelle samtale. Der er ikke noget rigtigt og forkert svar i KaMiBe, og når nogle af eleverne siger, at det, de glæder sig mest til, er at have valgfag, frikvarter og KaMiBe, så er det fordi, det er områder, hvor alle kan være med – hvor alle kan byde ind. Sådan er det ikke altid i de andre fag,” siger Sanne Feldt-Rasmussen.

Pludselig gav det mening

KaMiBe er blevet et fast element på skoleskemaet for alle elever på Lagoniskolen. 

Hvor den understøttende undervisning tidligere blev brugt til læsebånd og faglig forstærkning i fagene, står der nu karakterstyrker, mindfulness og bevægelse på programmet.

Thomas Kjær Nielsen, der er skoleleder på Lagoniskolen, skulle finde ud af, hvordan han kunne få pædagogerne ind i skolen, og da han stødte på Sanne, Kristian og KaMiBe, gav det pludselig mening – det var dér, han skulle bruge pædagogerne.

“Jeg er uddannet lærer, og jeg vil selvfølgelig gerne proppe noget læring ind i den understøttende undervisning, men det skal jeg have en respekt for, at jeg ikke nødvendigvis behøver,” siger Thomas Kjær Nielsen, der er skoleleder på Lagoniskolen.

“Hvis du vil se en stjerne klart, så bliver du nødt til at kigge lidt ved siden af den. Det tror jeg helt klart på. Hvis vi vil have bedre læring, så må vi understøtte læringen med noget andet end læring, og det kan være mange ting.”

Thomas vurderer, at KaMiBe optager cirka halvdelen af den understøttende undervisning, og der er altså stadig plads til for eksempel åben skole. 

Skulle dagen komme, hvor det bliver besluttet, at der skal skæres i den understøttende undervisning, så er Thomas klar i mælet:

“Det vil betyde, at alt andet understøttende undervisning end KaMiBe vil blive skåret fra. Det er det sidste, vi skærer i, for vi kan se, at det virker.”

Mere KaMiBe i fremtiden

Sanne Feldt-Rasmussen tror på, at vi kommer til at se flere lignende projekter i fremtiden.

Hun mærker på både elever, lærere og pædagoger, at denne del af udviklingen og læringen i skolen mangler. Der mangler tid til det sociale og det relationelle. Samtidig erkender hun, at hun godt kan forstå, hvorfor man fra politisk side tænker på at skære i den understøttende undervisning.

“Når man kigger rundt i landet og ser på den understøttende undervisning, der ikke går helt vildt godt, så kan jeg godt forstå det. Jeg tror bare ikke, det er alle, der har opdaget mulighederne i det.  Den understøttende undervisning åbner op for, at man kan arbejde med sådan noget som det her,” siger Sanne og fortsætter:

“Så det behøves altså ikke at blive brugt på lektiehjælp det hele.”