10 ting, du skal vide, når dit barn starter i skole

1.
Skolen har ændret sig

Som ny skoleforælder er det godt at gøre dig klart, at dit barn starter i en anden skole, end du gjorde – uanset hvor ung og hip, du måtte være. Folkeskolen har gennemgået store forandringer i de sidste årtier og ikke mindst siden Folkeskolereformen i 2014. Derfor kan der være masser af ting, du undrer dig over – må børnene virkelig stave, som de vil, og hvorfor regner de på den underlige måde? Meget kan virke anderledes og noget måske ulogisk.

Sådan kan du støtte: For dit barn er det vigtigt, at du virker tryg og glad – du er jo guiden, piloten, chaufføren i foretagendet. Sæt dig derfor lidt ind i, hvordan dit barns skole fungerer; find dens værdigrundlag og principper på nettet, spørg forældre til ældre børn på skolen, og kom på besøg til introaftener. På den måde opbygger du forhåbentlig en tillid, du kan smitte dit barn med.

2.
Tryghed og nærhed bliver til virvar og fremmede 

Uanset om dit barn kommer fra børnehave til SFO som ’forårsbarn’ eller direkte fra daginstitution i skole, er rammerne formentlig meget anderledes, end I er vant til. I børnehaven var der kendte voksne og færre børn, og hverdagen kunne i en vis udstrækning tilpasses den enkelte. I SFO’en og skolen er der få voksne, ofte er der ikke hegn omkring legepladsen og skolegården, der er børn og voksne, som dit barn ikke kender, og barnet vil måske skulle skifte lokale i løbet af dagen. Især hvis barnet er lidt stille og har brug for meget guidning, kan det være en stor mundfuld at lære at navigere i dette tilsyneladende kaos. Nogle børn kan føle sig overset eller utrygge, måske endda angste i det store legerum, hvor de andre børn i skolegården kan føles meget store og voldsomme.

Sådan kan du støtte: Gå en tur hen til skolen i skoletiden, inden barnet starter, og stå og kig lidt på virvaret sammen. Måske kan du sige: ”Her skal du gå. Der er mange børn, og nogle af dem kender du ikke. De ser store ud, men de er smaddersøde alle sammen.” Selvfølgelig skal du ikke skræmme dit barn, men en realistisk forberedelse er godt. Og det er jo også spændende med alt det nye.
Forbered dig selv ved at anerkende, at der nu gælder nye vilkår, også for dig. Du kan ikke forvente den samme tætte overlevering fra de voksne som i børnehaven, for det er SFO og skole simpelthen ikke normeret til. Det betyder ikke, at dit barn er i dårlige hænder, blot at det skal lære at blive mere selvhjulpent – og det bliver de allerfleste børn heldigvis også rigtig hurtigt.

3.
Hverdagen får struktur 

I børnehaven kunne I møde nogenlunde, når I ville, medmindre der var tur-dag, og der var altid en ekstra sutsko at finde i glemmekassen, hvis det lige var glippet med at huske dem. I skolen skal alle møde til tiden, have sin egen madpakke, regnfrakke og idrætstøj med og følge dagens skema. De faste mødetider kan være et chok for både dit barn og resten af familien, især hvis det er jeres første skolebarn, og I er vant til en mere løs rytme. På samme måde kan den faste struktur være en udfordring for et barn, der har været vant til at lege dagen lang i sin børnehave.

Sådan kan du støtte: Brug tiden op til skolestart på at få indøvet en rytme, hvor barnet kommer i seng på samme tid hver dag – også i weekenden – og i står op i god tid til at kunne møde i skole. Hvis I er vant til en meget ustruktureret hverdag, kan det være en idé at indøve nogle få faste vaner, så barnet vænner sig til gentagelser og til, at der er noget, man skal hver dag. Det kunne for eksempel være at lægge tøj frem til dagen efter, pakke en taske med et penalhus eller lignende. Og giv så plads til masser af fri leg i fritiden, så det behov også stadig bliver opfyldt.

4.
Du er en del af ligningen

Det står i folkeskoleloven, at skole og forældre skal samarbejde om at leve op til folkeskolens formål. Forskning peger også på, at forældrene har stor betydning for barnets skolegang. Det betyder dog ikke, at du skal have en mastergrad i matematik eller være specialist i børnepsykologi. Det handler allermest om interesse.

Sådan kan du støtte: Etablér nogle gode vaner med at tale om skolearbejdet med dit barn. I starten kan det godt være, at barnet ”ikke kan huske”, hvad det har lavet i skolen. Men hvis du spørger konkret, er muligheden for dialog størst: I stedet for at sige ”Hvad lavede du?”, kan du fx spørge: ”Var du på legepladsen?” eller ”Hvad hed legen?” Brug ugeplanen, og spørg ind til det, du ved, at barnet har haft om. Det er også en rigtig god idé at bruge et ”visuelt stillads” i form af for eksempel den bog, barnet skriver i, eller det skilt med sit navn, det har tegnet. Når I har tingene foran jer, er det nemmere at tale om. Brug 5-10 minutter hver dag, og husk at skiftes, så barnet oplever, at begge forældre er optaget af dets skolegang. I kan også fortælle, hvordan det var, da I selv gik i skole, og spørge barnet, hvordan det er nu, fx: ”Da jeg gik i skole, skulle vi have gymnastikdragt på i idræt, og drengene og pigerne var hver for sig – hvordan er det i din skole?”

5.
Vis at læring er sjovt

Også i forhold til motivere jeres barn til at lære, kan I spille en vigtig rolle som forældre. Det handler dog ikke om at terpe – læring skal ikke være en sur pligt derhjemme, men noget der er hyggeligt og sjovt.

Sådan kan du støtte: Lad læring indgå naturligt, når I for eksempel er på familietur, og tal om de dyr eller planter, I ser, regn ud, hvad regningen bliver på cafeen, eller læs sammen skiltene i udlandet. Lad barnet skrive små huskesedler, indkøbssedler eller breve til vennerne eller bedstemor. Leg ikke skole, men vis dit barn, at læring er fedt – det smitter.

6.
Første år handler om at blive skolebarn

Selv om der er nogle mål for, hvad dit barn fagligt skal lære i børnehaveklassen, handler det første år først og fremmest om at lære at gå i skole. Barnet skal lære at indgå i et fællesskab, følge en rytme, være klar til undervisning, når timen starter, vente på sin tur, lytte og meget mere – alt sammen kompetencer, det skal bruge de næste 10 år. De er ikke nemme at tilegne sig, og de skal trænes.

Sådan kan du støtte: Øv barnet i almindelig dannelse som at vente på sin tur, holde bordskik og at lytte til, hvad andre siger. En del børn i dag har nemt ved at udtrykke sig, men lidt mere vanskeligt ved at lytte og vente, men skolen er et fællesskab, hvor det er en stor fordel at kunne være fleksibel, lyttende og hensynsfuld. Og det kan trænes!

7.
Bliv en del af fællesskabet

I forældre spiller også en vigtig rolle i det fællesskab, som skolen udgør. Jo mere positiv, du er over for de andre børn, forældre og skolen i det hele taget, desto mere vil det smitte af på dit barn. Ud fra de ressourcer, interesser og overskud du har, kan du bidrage til at styrke fællesskabet på forskellige måder.

Sådan kan du støtte: Hold øje med, at I bliver inviteret til et forældremøde så hurtigt som muligt efter skolestart, hvor I kan lave fælles aftaler for fx fødselsdage, vælger kontaktforældre/trivselsforældre og diskuterer nogle rammer for aktiviteter, legegrupper og lign.
De fleste skoler gør det af sig selv, men hører I ikke noget, er det ok at presse lidt på. Hvis du har mulighed for det, kan du selv være kontakt- eller trivselsforælder i klassen og fx være med til at arrangere fælles aktiviteter (men hold det enkelt, let og gerne gratis).

Læs mere om rollen som kontakt- og trivselsforælder her

Det vigtigste er dog at være åben og nysgerrig på de andre forældre og børn. Støt gerne op om, at dit barn leger med flere forskellige og vær særligt opmærksom på børn, der ikke er en del af fællesskabet. Det samme gælder til forældrene. Sæt dig (også) ved siden af og tal med de forældre, du ikke allerede kender eller plejer at tale med.

Læs også: 5 forældretiltag, der kan styrke fællesskabet i klassen

8.
Træthed og lidt pyldren er normalt

Forestil dig, at du starter på et nyt job med 27 nye kolleger og flere chefer, at du samtidig aldrig har prøvet at arbejde før, og alle konstant spørger dig, om ikke det hele ikke bare er vildt spændende? Sådan er det at være skolestarter, og det er hårdt arbejde, selv om det også er givende. Derfor er det helt normalt, at dit nye skolebarn er udmattet, når det kommer hjem fra skole eller SFO. Måske vil det bare slappe af, måske bliver det lidt pirreligt og ’urimeligt’ efter en lang dag. Nogle børn kan også gå lidt tilbage i udvikling derhjemme og vil måske igen gerne sove hos jer, selv om det har sovet i sin egen seng årevis.

Sådan kan du støtte: Imødegå trætheden ved at lade barnet have så få aktiviteter uden for skolen som muligt, og hold godt fast i de gode sengetidsvaner. Lad barnet pylre, tag imod det i forældresengen, hvis I er okay med det, og prøv i det hele taget at gøre så lidt væsen ud af reaktionerne som muligt. Du skal ikke liste rundt om en ny elev, men giv hende masser af tryghed og plads – og vær tålmodig, for det tager tid at vænne sig til noget nyt.

9.
Savnet kan være stort 

Dit barn har måske gået i sin daginstitution, siden det var baby, og har knyttet sig til voksne, børn og de fysiske rammer. Helt frem til efterårsferien kan nogle børn savne deres børnehave så meget, at de kan gå lidt i stå i deres udvikling. Det betyder ikke nødvendigvis, at skolestarten var for tidlig, blot at det er svært at sige farvel til noget, man holder af.

Sådan kan du støtte: Rum barnets savn, og prøv ikke at aflede ved at sige ”nu går du i skole, det er meget sjovere”, men vær forstående uden at dyrke sorgen. Lad gerne barnet komme på besøg i børnehaven og tanke lidt op på tryghed – ofte vil det også opleve, at det allerede er vokset lidt fra de små stuer og de små børn, fordi det selv oplever så meget og udvikler sig.

10.
Voldsomme reaktioner kan være mistrivsel

Selv om det er normalt at blive træt og pylret, skal man ikke være ked af at gå i skole. Du kender dit barn og dets reaktioner på, at det er på overarbejde – stol på din egen fornemmelse, og tag det alvorligt, hvis barnet har diffuse smerter i for eksempel maven eller hovedet, begynder at tisse i bukserne, ikke vil af sted om morgenen eller har voldsomme vredesudbrud. Sådanne reaktioner kan være tegn på mistrivsel og/eller for tidlig skolestart, og de skal tages alvorligt.

Sådan kan du støtte: Tal med dit barns lærer og/eller pædagoger, og vær lidt insisterende, hvis de siger, at de ikke oplever barnet have det svært i skolen. Nogle børn holder sammen på sig selv henne i skolen for at ’præstere’, og så kommer reaktionen derhjemme. Hvis dit barn er i mistrivsel, skal det have hjælp, også selv om det er tappert i skolen.

Kilder: Pia Jessen, formand for Børnehaveklasseforeningen, Rikke Alice Bille, leder af Forældrerådgivningen, Håndbog for skoleforældre