20 ting du skal vide som skoleforælder

Håndbog for skoleforældre giver dig svar på alt, hvad du skal vide som skoleforælder, så du bedst muligt kan støtte dit barn gennem 10 års skolegang. Her får du 20 godbidder fra håndbogens forfatter og redaktør.

Af Stig Poulsen og Ulla Hinge Thomsen

1. Hvorfor har jeg brug for en håndbog til at være skoleforælder – kan jeg ikke bare følge min mavefornemmelse?

Du kan sagtens være en god skoleforælder uden en håndbog. Mavefornemmelser er gode, men det gør ikke noget at supplere dem med viden. Fordelen ved håndbogen er, at den giver dig en masse viden om, hvordan folkeskolen fungerer, så du nemmere forstår, hvad der foregår i skolen og hvad der forventes af dig som forælder. Det, tror vi, betyder, at dit barn også får en bedre skolegang.

2. Det virker, som om folkeskolen har ændret sig meget, siden jeg selv gik i skole. Hvad er der sket?

Først og fremmest er der kommet et større fokus på skole-hjem-samarbejdet. Skolen forventer en aktiv indsats fra dig som forælder, det er ikke længere nok, at du møder op til et forældremøde en gang om året. Du skal også læse ugeplanen. Derudover er der selvfølgelig sket en masse fagligt og pædagogisk, og der er indført en skolereform i 2014, som blandt andet har betydet, at de fleste elever har længere skoledage. Begreber som  børnestavning, PPR, fælles mål og Aula kender du måske ikke, og dem gennemgår vi i håndbogen.

 3. Mit barn er lige startet i 0. – hvad er det bedste, jeg kan gøre for ham i den første tid?

Det allerbedste, du kan gøre, er at have is i maven og finde din tålmodighed frem. Tro på og fortæl til dit barn, at det hele nok skal gå. Det kan være svært at begynde på noget nyt, så en forælder, der er rolig, tryg og hjælpende, er det, som de fleste børn har brug for. Husk, at 0. klasse først og fremmest er et træningsår, hvor barnet vænner sig til at gå i skole – også selv om de fleste 0. klasser i dag lærer både om bogstaver og tal.

4. Jeg er meget optaget af, at mit barn får et godt socialt liv i skolen – hvad kan jeg gøre?

Det vigtigste er, at du forsøger at forstå dit barns ønsker og behov, og at du på den baggrund forsøger at give dit barn muligheder. Tal med de andre forældre, vær opmærksom på de signaler, som dit barn giver, og hjælp dit barn til at få tingene til at ske. Det kan være ved at spørge, om I skal invitere nogle af børnene med hjem, eller bare at lade legen fortsætte, når du ser dit barn er optaget. Vær også et godt eksempel, og tag initiativer til, eller støt, arrangementer, som fremmer det sociale miljø i hele klassen – det kommer alle, også dit barn, til gode.

5. Faglighed er min kæphest. Hvordan sikrer jeg mig, at mit barn lærer det, hun skal, i skolen?

Man ved, at god trivsel ofte er forudsætningen for at lære noget. Det er også en god ide at hjælpe sit barn med lektierne, hvis der er noget, som barnet ikke har nået i skolen. Kig barnets skolebøger igennem, så du får en ide om, hvad de går ud på. Du kan også tale hjemme om de emner, som eleven har i skolen. Hvis dit barn har om koordinatsystemer, så spil ”sænke slagskibe”. Hvis dit barn har om elektricitet i skolen, så tal om jeres elforbrug derhjemme. Derudover har du også skole-hjem-samtalerne til at holde dig opdateret om dit barns niveau.

6. Hvorfor er der ikke lektier i folkeskolen mere – jeg synes, det er svært at følge med, så?

Du har ret i, at det kan være sværere at følge med i elevens skoledag. Kig på Aula, læs lærernes oversigter i læringsplatformen (for eksempel Meebook), og tal med underviserne om, hvordan de forestiller jer, at I skal kunne følge med.

7. Skal jeg virkelig tjekke Aula hver dag – og hvorfor egentlig? Det virker uoverskueligt.

Skole og Forældres anbefaling er, at skolerne laver en ugeplan, som forældrene kan læse hver søndag – og at det er den eneste information, som forældrene SKAL læse. Hvis man vil have alle forældrene med, er et krav om dagligt login på Aula i praksis umuligt at opnå.
Tal om det på et forældremøde og find et niveau, som alle kan opfylde.

8. Jeg har tre børn i folkeskolen og er ved at drukne i arrangementer. Kan jeg ikke springe et par stykker over?

Jo flere børn man vælger at få, desto større er arbejdet med at have børnene. På den ene side må man derfor acceptere, at der også er mere at gøre i forhold til skolen, når man har mange børn. På den anden side skal man jo også have en hverdag til at hænge sammen. Hvis man prioriterer forældremøder, skole-hjem-samtaler og at få læst ugeplanen har man det vigtigste grundlag i orden.

9. Jeg er i tvivl om, hvorvidt mit barn skal gå i SFO. Er det typisk et problem socialt, hvis et barn bare går hjem efter skole? Hun er meget sensitiv og har brug for ro efter skole.

Mange børn går i SFO, og derfor er det en god mulighed for at være sammen med sine klassekammerater på en anden måde end i skolen. Men man kan godt gå i skole uden at gå i SFO. Det skal I beslutte sammen derhjemme. I kan dele jeres overvejelser med skolen eller SFO’en, hvis I har lyst. Skoledagen er i forvejen længere i dag end den var for nogle år siden, så man kan godt have en god hverdag uden SOF.

10. Min datter leger mest med drengene fra sin klasse, men fødselsdags-politikken siger drenge, piger eller alle. Vi har ikke plads til alle. Kan jeg tage dette op på en god måde?

Tal om det på et forældremøde og hør, hvad de andre forældre og skolens ansatte synes. Man kan godt argumentere for, at en simpel kønsopdeling er en stereotyp måde at opdele børnene på. Fordelen er selvfølgelig, at det er en nem og enkel måde at gøre det på. Men normerne har ændret sig, og måske er tiden ved at løbe fra denne form, som har været populær længe.

11. Da min søn var lille, kom jeg ofte på skolen, og det var nemt at følge med i, hvad han lavede. Nu er det sværere. Hvordan kan jeg følge med i de store klasser, uden at snage?

Tal med dit barn. Jo ældre dit barn bliver, desto mere afhængig er du af, at I har en god relation, hvis du vil have noget at vide om, hvordan han eller hun faktisk har det. Du kan også stadig følge med på AULA, tage til forældremøder og skole-hjem-samtaler, tale med lærerne og de andre forældre. Det er din forældrepligt, ikke at snage.

12. Jeg har en datter, der går højt op i karakterer, næsten for højt. Hun presser sig selv. Hvordan kan jeg støtte hende i at klare forventningerne?

Nogle mennesker kan godt lide at presse sig selv, mens det for andre er et usundt pres. Du kan tale med din datter om, hvordan hun selv oplever det, når hun har et krav til sig selv om høje karakterer. De fleste ungdomsuddannelser kræver ikke tårnhøje karakterer. Du kan spørge din datter, om hun overhovedet har brug for høje karakterer. Hvis hun gerne vil være dyrlæge, kan du fortælle hende, at det er studentereksamenskaraktererne, der skal være høje, ikke nødvendigvis grundskolekaraktererne. Hvis din datter gerne vil have 12-taller og hun kan holde til presset, skal hun selvfølgelig have lov.

13. I min datters klasse går der mange børn med diagnoser. Nogle af dem larmer og forstyrrer. Hvorfor får de børn ikke tilbud om specialskole?

Det er kun børn med meget store vanskeligheder, som kommer på specialskole. 6 procent af en årgang kommer på en specialskole, mens det er over 20 procent af eleverne på hver årgang, der har en eller anden form for særligt behov. Hvis der er meget larm og uro i klassen, skal I tage det op med skolens ansatte og på forældremøderne. Det er ikke i orden, hvis en stor del af undervisningstiden går med larm og uro.

14. Der er opstået en konflikt mellem min søn og en af lærerne, som er gået i hårdknude. Hvem kan jeg tale med om det?

Først og fremmest skal du tale med den pågældende lærer. Hvis det ikke hjælper, skal du gå til afdelingslederen eller skolelederen. Det er de voksne, der har de største ansvar for at løse sådan en konflikt frem for at eskalere den.

15. Min mand og jeg skal desværre skilles, og jeg vil gerne hjælpe vores to børn så meget som muligt. Hvordan gør jeg i forhold til skolen?

Det bedste, I kan gøre, er at samarbejde godt med hinanden. Konfliktfyldte skilsmisser kan være voldsomme for børn og påvirke deres skolegang negativt. Derfor er et godt samarbejde mellem mor og far det allervigtigste. Uanset hvor godt I gør det, vil skilsmissen dog næsten altid være en sorg for barnet, og skolen skal vide, at barnets indsats og engagement kan falde i en periode. Skolen har også brug for konkret viden fra jer: Hvor skal barnet bo hvornår, og hvordan deler I ansvaret i forhold til skolen. Nogle skoler opretter særlige skilsmissegrupper; du kan eventuelt spørge på jeres skole, om det er muligt. AKT-læreren eller inklusionspædagogen har også mulighed for at tale med dit barn, hvis det har brug for det.

16. Min søn har fået sine første karakterer, og de er mildt sagt ikke imponerende. Jeg anede ikke, at han lå så lavt. Kunne jeg ikke have forventet at få noget at vide om det?

Det kan godt være. Men nu gælder det i første omgang om at se fremad og finde ud af, hvordan du og skolen bedst kan hjælpe med at gøre dit barn dygtigere. Tal med dit barns lærere og spørg, hvordan I sammen kan lave en plan for dit barn. I kan også tale med læreren om, hvad der skal til, for at få en højere karakter, især når det er første gang, de får karakterer.

17. Min datter vil ikke gå i skole. Vi har prøvet alt, men hun trives bare ikke derhjemme. Nu overvejer jeg hjemmeskole. Hvor kan jeg få mere at vide om det?

I første omgang er det vigtigt, at du kontakter kommunens PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Skolevægring er så voldsom en reaktion, at de fleste familier har stor glæde af professionel hjælp. Børn, der er syge gennem længere tid, har i mange tilfælde krav på sygeundervisning. Hvis dit barn ikke trives hjemme, er det ikke sikkert, at hjemmeskoling er den bedste ide. Måske er en specialskole eller efterskole en bedre ide? Hjemmeskoling kræver også meget af forældrene, og det er langt fra alle forældre, der kan sætte så meget tid af, at det kan lade sig gøre.

18. Min søn er kommet hjem og har sagt, at vi skal købe en computer til 5.000 kr. til ham, for ellers kan han ikke følge med i undervisningen. Det har vi ikke råd til, og vi vil heller ikke. Kan det virkelig passe, at skolen må sige det?

Nej, det må skolen overhovedet ikke – hvis det altså er en folkeskole. Folkeskolen er gratis, også når det gælder computere med videre. Fri- og privatskoler er ikke gratis, og her er det hver enkelt skole, der beslutter, hvordan betaling og udgifter til nødvendigt udstyr tilrettelægges. Du kan læse mere om fænomenet Bring Your Own Device (BYOD) i vores håndbog.

19. Min datter går i 9. klasse og ved ikke, hvad hun vil bagefter. Hun er ikke særligt fagligt stærk. Får hun mon noget vejledning fra skolen?

Ja. Hvis din datter ikke er uddannelsesparat, har hun krav på vejledning, både kollektiv og individuel vejledning. Tal med skolen om, hvordan din datter kan blive uddannelsesparat, og hvordan hun kan få hjælp til sit uddannelsesvalg. Som familie kan I selv få vejledning på www.ug.dk

20. Min søns klasse har været plaget af mobning siden 4. klasse. Nu går han i 6., og intet er sket. Vi overvejer at klage, men til hvem? Og nytter det?

I skal straks henvende jer til jeres søns lærere. Ingen børn skal udholde mobning i flere år. Hvis det ikke hjælper at tale med lærerne, så gå til skolelederen og bed om at få en handlingsplan for, hvordan mobningen stoppes. Hvis det heller ikke hjælper, så klag til den nationale klageinstans mod mobning. Det gør du ved at skrive en mail til klageinstans@dcum.dk

Udgivet: august 2020