Mistrives dit barn under corona-nedlukningen?
Det kan du gøre

Viser dit barn manglende initiativ, ulyst til at deltage i hjemmeundervisningen eller isolerer han/hun sig? Selvom det er naturligt, at flere børn mistrives på grund af nedlukningen af skole og fritidsaktiviteter, er det vigtigt, at du reagerer som forælder. For mistrivslen kan være svær at komme ud af igen, lyder det fra leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning, Rikke Alice Bille.
Her får du hendes 9 råd til, hvad du kan gøre.

TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: SHARON McCUTCHEON, UNSPLASH

1. Hold øje med ændringer i dit barns adfærd

Det er naturligt, at dit barns adfærd er anderledes end normalt, fordi skole og fritidsaktiviteter er lukket ned og de ikke kan ses (på samme måde) med deres venner. Men hvis dit barns adfærd er markant anderledes end normalt, er der grund til at være bekymret. Hvis dit barn kommer ind i mistrivsel og fx får større eller mindre tegn på depression, kan der nemlig gå lang tid, før de kommer ud af det igen. Derfor er det vigtigt at tage i opløbet, så reagér hellere for tidligt end for sent på tegn på mistrivsel hos dit barn.

Tegn du skal holde øje med:

• Manglende initiativ.
• Manglende motivation.
• Svært ved at komme ud af sengen om morgenen.
• Ulyst til at deltage i undervisningen.
• Kommer bagud med de faglige opgaver.
• Tendens til at isolere sig.
• Tristhed.
• Modløshed.
• Flere konflikter
• Aggressiv adfærd.

2. Tal med dit barn om mistrivslen

Prøv at få dit barn til at sætte ord på, hvordan han/hun har det. Nogle børn kan have svært ved at forklare, hvad de føler, mens andre kan synes det er for privat at tale om. Derfor er det vigtigt at have tålmodighed. Spørg åbent ind til dit barns oplevelser og følelser uden at dømme eller konkludere for hurtigt. Sørg for, at der er ro omkring jer og god tid til at tale. Hvis du bliver ophidset over noget af det, dit barn siger (fx hvis det handler om en konflikt med andre elever), så træk vejret dybt og lad være med at handle overilet. Sig til dit barn, at du lige skal tænke over, hvad barnet har fortalt, og hvad I skal gøre. Fortæl barnet, at det er et fortroligt rum, I taler i, men nogle ting kan være så alvorlige, at du er nødt til at gå videre med det.

3. Undersøg fællesskabet i klassen

Meget kommunikation og samvær mellem eleverne foregår sandsynligvis online i spil eller på sociale medier. Tal med dit barn om, hvad der sker og hvordan stemningen er. Er der nogen, der bliver udelukket eller kan føle sig udenfor? Er der hårdt sprog eller mobning? Er der nogle børn, der ses fysisk med andre elever fra klassen, mens andre ikke har nogen at ses med? Selvom skolen er lukket for fysisk fremmøde, er det stadig vigtigt for dit barn (og de andre elever) at føle sig som en del af fællesskabet.

4. Tag kontakt til dit barns lærer

Selvom dit barn ikke kommer fysisk på skolen, skal der stadig være et samarbejde mellem skole og hjem – og alle skoler skal arbejde med trivsel og fællesskabsaktiviteter i klassen. Kontakt derfor dit barns lærer, hvis du oplever, at dit barn mistrives. Fortæl om dit barns reaktioner og oplevelser og spørg til, hvad læreren oplever. Det kan både handle om det faglige, men også det sociale i klassen. Kom gerne med forslag til, hvad du mener kunne hjælpe dit barn. Måske er der elementer i hjemmeundervisningen, der skal justeres. Er det for let eller for svært? Mangler der praktiske opgaver eller hjælp til at forstå de faglige? Er der udfordringer med gruppearbejdet online? Måske har dit barn brug for hjælp til at komme ind i fællesskabet online eller ses fysisk med andre elever og en lærer/pædagog?

5. Gør brug af fysisk fremmøde eller trivselsgrupper

Hvis du vurderer, at dit barn ville have godt af at komme fysisk på skolen, så gør gerne brug af tilbuddet om fysisk nødundervisning på skolen. Undervisningsministeren har netop understreget denne mulighed i et brev til forældre i grundskolen – og det gælder ikke kun elever med diagnoser eller særlige behov. Det er muligt for elever at møde fysisk op på skolen, ”hvis dit barn har behov for ekstra støtte og daglig kontakt med skolen, har lav deltagelsesaktivitet, har svært ved at deltage i undervisningen hjemmefra, eller ikke kan få den fornødne hjælp til undervisningen i hjemmet,” skriver Pernille Rosenkrantz-Theil i brevet.

Som noget nyt er der også mulighed for, at op til fire elever mødes med deres lærer eller pædagog og taler om det, som er svært for lige netop dem.
”I må ikke tøve med at tage kontakt til jeres barns lærer, hvis I er bekymrede for mistrivsel hos jeres barn. Det kan gøre en stor forskel for et barn at få set et par af kammeraterne og læreren, selvom det selvfølgelig ikke kan erstatte en normal hverdag,” skriver Undervisningsministeren.

Du kan kontakte dit barns klasselærer, hvis du mener et af disse tilbud kunne hjælpe dit barn. Reagerer vedkommende ikke, så kontakt skolelederen for at gøre opmærksom på det manglende tilbud og høre til skolens måde at håndtere det på. Du kan også kontakte skolebestyrelsen, som har til opgave at føre tilsyn med skolen og lave overordnede retningslinjer fx for nødundervisningen.

6. Sørg for, at dit barn får motion og frisk luft hver dag

De fleste børn sidder bag skærmen og laver det samme dag ind og dag ud. Der er behov for at gøre noget andet og komme ud og bevæge sig. En ny undersøgelse fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet viser, at danske børn og unge får rørt sig markant mindre under corona-nedlukningen, og det kan ses på vægten. Hvis dit barn ikke får bevæget sig i løbet af dagen kan det også have betydning for humøret, så sørg for at dit barn for bevæget sig hver dag. Gerne udenfor. I kan gå ture sammen i familien, spille bold i parken eller løbe en tur. For at motivere til mere motion kan I forældre også gå sammen om at foreslå fælles aktiviteter, hvor eleverne får rørt sig. Det kan fx være en løberute i lokalområdet, som alle eleverne kan løbe (på forskellige tidspunkter) og lægge deres tider/et billede op i en online gruppe, eller familierne kan skiftes til at foreslå en aktivitet eller øvelse, som eleverne skal lave.

7. Tag initiativ til fælles aktiviteter

Som forældre kan man også tage initiativ til fælles aktiviteter for børn og forældre i klassen. Netop den slags aktiviteter er normalt med til at styrke fællesskabet og sammenholdet i klassen, men har for de flestes vedkommende manglet omkring et år nu. Selvom I ikke kan mødes fysisk, kan I godt være kreative og finde på fælles aktiviteter eller arrangementer, som kan give følelsen af, at I laver noget fælles og skabe nogle fælles minder, som binder klassen sammen. Få inspiration til corona-venlige klasseaktiviteter her:

8. Foreslå et forældremøde online

Det er sikkert lang tid siden, at I forældre i klassen har talt sammen og det kan være ekstra vigtigt nu, hvor flere elever mistrives. Det kan derfor være en god idé at tage initiativ til et forældremøde online. Foreslå det til klasselæreren eller til klassens kontaktforældre.

Se forslag til dagsorden til et forældremøde i coronatid her:

9. Hvis dit barn har særlige behov

Skolerne ser ikke børn mistrivsel på samme måde i øjeblikket, så det er også vigtigt at du handler, hvis dit barn har brug for en indsats, der ligger udover fysisk undervisning på skolen, trivselsgrupper eller lign. Hvis du har mistanke om, at dit barn har en diagnose eller har I brug for ekstra støtte eller en særlig indsats, kan du stadig kontakte skolelederen, PPR eller din sagsbehandler på kommunen om dette. Arbejdet med udredninger, visitation og lign. fortsætter på trods af nedlukningen.

TIP TIL TRIVSELS- OG KONTAKTFORÆLDRE
Inddel klassens elever i online legegrupper, hvor en gruppe elever kan mødes til et online spil eller hygge på sociale medier, så alle elever i klassen oplever at være en del af et fællesskab. Her kan man finde links til forskellige spil, man kan spille sammen online såsom Uno, skak og Yatzi, hvis alle ikke lige er til Mindcraft eller Call of Duty.

Udgivet: Marts 2021