Elever får skældud, fordi skolens rammer er for snævre

”Det kunne også være, at børnene i så mange år har spist i takt, tisset i takt og spist frugt i takt, at de er helt skoletrætte, før de overhovedet er begyndt i skole,” siger Erik Sigsgaard. Han er uddannet lærer, men var i mange år var rektor på et børnehaveseminarium og har i en menneskealder forsket i børn og voksnes relationer. Det var som en del af den forskning, at han talte med to 5-6-årige børnehavebørn, der fortalte hvordan skæld ud ”er ligesom at slå med stemmen” og ”gør ondt indeni”. Siden har han skrevet fire bøger om skældud – senest Skole Uden Skældud med Louise Klinge og Mette Thor Jørgensen, som de tre i dag fortæller om til konferencen for skolefolk arrangeret af forlaget Dafolo.

Skal skældud forbydes?

Erik Sigsgaard har udtalt, at han går ud fra, at det på et tidspunkt bliver forbudt at skælde børn ud, ligesom det er blevet forbudt at slå dem. Han ser nemlig ikke den store forskel mellem at slå med stemmen og slå med hånden. Han mener dog, at vi som samfund skal begynde et helt andet sted, hvis vi vil undgå at gøre børnene ondt med hån og hårde ord: Befri børnene fra de snævre rammer i skolen med alt for mange krav og regler.

”Når børn begynder i skole skal de rette ind og følge stramme skemaer og regler. Kan børnene ikke sidde stille, bliver grænserne trukket endnu hårdere op. Børn er legende væsner, men de er blevet institutionaliserede – eller ”indrettede” – til skolen. Og der er ingen mennesker, der kan lide at blive ”indrettede”,” siger han. Når børnene ikke trives i de snævre rammer, kommer de til at bryde reglerne. Og så er det, at skældud bliver brugt i et forsøg på at få dem til at rette ind.

Sigsgaard har i mange år talt for, at man i stedet skal give børnene mere frihed til at lege og plads til at være børn. I stedet for at sidde stille på en stol, skal de en tur i mosen og kigge på frøer eller ud i skoven og gå på opdagelse. Han har selv set, hvordan ændrede rammer kan betyde, at de voksne ikke har det samme behov for at skælde ud. I skoven behøver man ikke sidde pænt på stolen. Og skal man ikke altid nå alting til et bestemt klokkeslæt, bliver de voksne ikke sure, når børnene ikke skynder sig nok.

”Skolen er blevet indrettet så stramt for at optimere elevernes læring, men lærer de mere af det? Nej. Faktisk har man fundet ud af, at 75 procent af det, som børn lærer, lærer de uden for skolen. Man lærer meget mere, hvis man leger og har det sjovt,” siger Erik Sigsgaard.

Hvis vi vil afvikle skældud, bliver vi altså nødt til at løsne op for krav, regler og tidstyrani og give børnene større frihed og mulighed for at lege, lyder budskabet fra den garvede børneforsker.