Mad må ikke blive noget børn tror de kan dø af
Jeg kan stadigvæk huske den dag min datter på 8 år kom hjem fra skole og sagde: ”Nej tak, jeg skal ikke have smør på mit rugbrød. Det kan man dø af”. Det havde en voksen henne i skolen fortalt hende. ”Der er fedt i smør. Og det er farligt. Og det kan man falde død om af. Jeg vil ikke dø allerede nu”!
TEKST: MOGENS JEPSEN
FOTO: UNSPLASH
Børn og unge har rigeligt med bekymringer. Mad skal ikke også blive en kilde til bekymring og angst. Men med den måde mange forældre, pædagoger og sundhedsprofessionelle italesætter mad og sundhed over for barnet, er man godt på vej til at skabe ikke bare bekymringer, men også madmonstre med et forstyrret forhold til mad og sundhed – og desværre også spiseforstyrrelser.
For hvad sker der, når et barn får at vide, at en fødevare eller bestemt mad er usundt? Tænker de pågældende på, hvad der sker inde i et barns hoved, når mad beskrives som usundt og farligt – og noget man måske kan dø af?
For forældre er det derfor vigtigt at forstå, hvordan børn tænker og forstår verden på forskellige tidspunkter i deres opvækst.
Den helt kritiske fase er alderen 5-9 år, hvor barnet bliver styret af rigtig og forkert og typisk stiller spørgsmål som: Må jeg det? Må Kasper godt det? Må man det?
For barnet i den alder er noget enten rigtig eller forkert. Godt eller skidt. Man er god eller ond. Noget er sandt eller falsk. Alt bliver sort-hvidt – uden nuancer. Og mad bliver altså også let rigtig eller forkert, sundt eller usundt.
For den sundhedsfikserede forælder kan man sige, at det præcis er her, hvor man kan forme og opdrage barnet til at vide, hvad der er sundt, og hvad der er rigtigt at spise.
Men det en risikabel strategi, fordi barnet i den fase udvikler en sort-hvid, enten-eller tænkning, som slet ikke giver plads til de nuancer, som findes i såvel madverdenen som i livet.
Derfor skal man ikke tale sundt og usundt med en unge. Dels fordi man skaber et barn uden evne til at inddrage nuancer, uden evne til at indtage mellempositioner, men kun evner at indtage det ene eller det andet yderpunkt. Dels vil især sensitive børn/unge oversætte noget usundt som værende farligt. Noget man måske kan dø af.
Hos Center for Spiseforstyrrelser oplever de børn i netop den alder, der tror pasta er farligt at spise – for det har de hørt. De er simpelthen angste for at spise pasta. I centret oplever de flere og flere børn og unge, der har udviklet et så ekstremt unaturligt og angstfuldt forhold til mad, at de regulært har en begyndende spiseforstyrrelse.
Forældre og andre voksne skal derfor være meget opmærksomme på, hvordan man italesætter mad over for børn og unge.
5 råd om at tale mad og sundhed med børn og unge
1. Italesæt hvad en fødevare gør og ikke om den er sund/usund.
Frem for at definere om fx kød er sundt eller usundt, så fortæl, hvad kød indeholder af gode sager (proteiner, jern osv) og hvorfor kroppen har brug for de stoffer og byggesten. Det gør børn klogere og ikke madforskrækkede.
2. Der er ikke mad som kun er sund eller usund
Det er absurd at forsøge at sætte fødevarer ned i bestemt kasser og stempler med sund eller usund. Det kommer nemlig an på så meget. Det kommer an på mængderne, barnets behov og så kommer det jo an på, hvilken bestemt fødevare det er. Er et æble sundt? Ja, måske. Hvad hvis det er sprøjtet med gift. Er det så sundt? Eller hvis man ser på tandsundheden, så er æbler ren syre for emaljen – og vel derned usund.
3. Gør mad og spisning til en leg
Børn og unge elsker quizzer og lege. Jeg har haft stor succes med at stille spørgsmål til børnene under aftensmaden. Fx hvilken slags kød spiser vi nu? Hvad er pesto lavet af? Luk øjnene og gær om drikker letmælk eller skummetmælk? Smag og gæt tre ting i gryderetten. Det gør børnene nysgerrige på mad og får lyst til at sanse og smage. Også nye smage.
4. Hold dine livsstile for dig selv
Hold dine slankekure, livsstilsprogrammer og kostprincipper for dig selv. Tag ikke familie og børn som ”gidsler” i dit sundhedsregime, men dyrk det selv. Børn får et forstyrret forhold til mad, nydelse og sundhed, hvis deres spisning og adfærd skal leve op til dine krav og din levevis.
5. Mad er ikke medicin. Mad er heller ikke gift. Mad er mad.
Mad er bogstaveligt talt blevet sovset ind i alle mulige faktorer, som det skal leve op til. Mad skal klare klimaet, være bæredygtig, produceret under OK-forhold – og dertil en tendens til at det skal være ”fri for” laktose, gluten, sukker, fedt, GMO, animalske produkter, tilsætningsstoffer mv. Mad skal altså ikke være gift for kroppen, men det skal være medicin og helbredende for kroppen. Men mad er også bare mad. Nydelse og sansning skal tilbage i centrum – ikke alt det udenom.
Om forfatteren:
Mogens Jepsen (1965).
Netop udgivet debat- og inspirationsbogen ”Sådan taler du mad og sundhed med børn”. Find bogen her.
Uddannet fysioterapeut og journalist fra Århus. Har arbejdet som fysioterapeut på hospitaler, i ældreplejen, i socialpædagogikken og på Rudolf Steiner institutioner. Arbejder nu primært med kommunikation i HK Kommunal. Far til tre børn samt har et barnebarn. Forfatter til bogen ”Syg af forebyggelse” (2015, forlaget Kahrius) som er en kritik af forebyggelse og sundhedsfremme – med særligt fokus på begrebet nocebo – altså at forebyggelse har den bivirkning, at den også skaber symptomer, gener, lidelse og sygdom.
Udgivet: januar 2022
