Engang kunne man tænke skolen som et klasseværelse med elever, der skulle sidde stille. Læreren stillede et spørgsmål, eleverne rakte hånden op, læreren udvalgte hvem der skulle svare. I dag er undervisningen helt anderledes med eksempelvis understøttende undervisning og bevægelse. Derfor er det også mere komplekst at skabe ro.

Uro i skolen:
Før vi kender årsagerne, kan vi ikke bekæmpe uroen

Ingen ved, om uroen i folkeskolen reelt er stigende. Der er dog ingen tvivl om, at problemet opleves som stort af både elever, lærere og forældre. Desværre ved vi alt for lidt om årsagerne til uro – og har derfor svært ved at gøre noget ved det, mener forskere.

TEKST LINE FELTHOLT
FOTO SCANPIX

Victor er træt i ørerne, når han kommer hjem. Noah er flere sider bagud, fordi han ikke kan koncentrere sig. Cecilie råber i stedet for at tale, siger hendes forældre. Som forælder kender du sikkert scenarierne. Uro i skolen er et af vor tids mest italesatte problemer.

”Både lærere, elever og forældre identificerer uro som en af de væsentligste udfordringer i skolen i dag,” siger uroforsker Thomas Szulevicz fra Center for Kulturpsykologi på Aalborg Universitet.

“Uro er et stort problem i folkeskolen. Det er der slet ingen tvivl om,” bekræfter forsker Helle Plauborg fra DPU, der arbejder med undervisningsforstyrrende uro.

Tallene viser det også. Den årlige nationale trivselsundersøgelse viser nogenlunde konstant, at næsten en tredjedel af eleverne føler sig plaget af uro og støj.   Forældrene har samme oplevelse. En rapport fra Undervisningsministeriet viser, at 62 procent af forældrene i 2016 oplever, at der er meget forstyrrende støj i undervisningen.

Målinger viser, at uroen stiger, men der er også undersøgelser, der viser, at den falder. Uanset hvad anerkender forskere, at uro gennem årtier er et stort problem i skolen. Dr. pæd., prorektor og uddannelsesforsker Alexander von Oettingen fra University College Syd er slet ikke tvivl om, at uroen er større.

”Der er en generel forståelse af, at uro og manglende disciplin i skolen er et stigende problem og har været det de sidste 10-15 år. Det bliver stadigt vanskeligere at få ro,” skønner han.

Uro er komplekst

Selvom der i disse år forskes mere i uro, er der stadig stor uvidenhed om emnet. Ifølge Helle Plauborg er studier, der beskæftiger sig med undervisningsforstyrrende uro i skolen, i reglen optaget af, hvordan man dæmmer op for den.

”Men rækkefølgen forekommer ulogisk, for vi ved ikke ret meget om, hvorfor der er uro i skolen. Vi skal undersøge, hvad der skaber uro i specifikke undervisningssammenhænge, før vi kommer med bud på, hvordan den eventuelt kan reduceres,” mener hun.

Men årsagerne til uro er formentlig komplekse. Opdragelsesmetoder, familiemønstre, undervisningsformer og skolereformer, der hele tiden ændrer sig, influerer alt sammen på skolernes hverdag og uroen, påpeger uroforsker Thomas Szulevicz.

Helle Plauborg mener også, at uro er langt mere komplekst, end vi anerkender i den offentlige debat. Med udgangspunkt i sin forskning mener hun dog, at en af mange forklaringer på uro har at gøre med klasseledelse.

”Når jeg observerer undervisning, ser jeg af og til, at det kan være uklart for eleverne, hvad det er for en faglig aktivitet, læreren inviterer dem ind i, og hvad meningsfuldheden med den er. Instruktionerne gør det ikke altid klart, hvad der skal foregå, hvordan og hvorfor. Derfor bliver eleverne usikre på, hvad de sammen skal begribe i den pågældende undervisningssituation. Den usikkerhed kan give uro,” forklarer Helle Plauborg.

Disciplinen er glemt

Også de senere års fokus på den skemaløse skole, den klasseløse indskoling og fag på tværs af klasser kan medvirke til uro, mener Alexander von Oettingen, der forsker i disciplineringsteknikker i skolen.

”Skemaløse skoler er ikke udelukkende dårligt. Men det er med til at give utryghed og uro, når eleverne ikke ved, hvor de skal være, og hvad de skal lave, når de møder i skole,” mener han. De senere årtiers fokus på fleksible undervisningsformer har gjort, at man har glemt at udvikle ’disciplineringsteknologier’ til læreren, mener han.

Deltagelse giver uro

Thomas Szulevicz, der har arbejdet historisk med uro i sin bog ’FAQ om uro’, anerkender, at der var mere ro i gamle dage, takket være disciplin og en mere struktureret skoledag. Skolereformer og nye undervisningsformer har formentlig banet vejen for mere af den gode, deltagende uro, men også den uhensigtsmæssige, forstyrrende uro.

“Jeg ser ingen vej tilbage til den sorte skole. Men jeg kan personligt være bekymret for udviklingen mod mindre struktur på skoledagen. Uroen er nok delvist resultat af et ændret pædagogisk grundsyn, hvor undervisningen er mere aktiv og involverende,” siger Thomas Szulevicz. Folkeskolelovens formålsparagraf tilsiger, at undervisningen skal fremme elevers medansvar, deltagelse og virkelyst.

”Hvis vi gerne vil skabe undervisningsmiljøer, hvor eleverne bliver gode til at forholde sig kritisk og selvstændigt til det faglige indhold – og det vil jeg gerne slå et slag for – så går det selvfølgelig ikke an at dæmme op for uro med midler, der lægger op til, at eleverne skal afrettes og være lydige,” mener Helle Plauborg.

”Uro kan være et udtryk for deltagelse, og ro kan være et udtryk for, at eleverne er stået af eller keder sig. Om uro er et problem, afhænger derfor også af intentionen med undervisningen,” understreger hun.

LÆS OGSÅ: Det er en svær balancekunst for børn at opføre sig ”velopdragent” i skolen

Udgivet: maj 2018