Vælg side

Skoleklasser har hårdt brug for luftforandring

Luftkvaliteten i danske klasseværelser er for ringe, viser undersøgelser. Det påvirker elevernes præstationer og koncentrationsevne. “Det er et problem, vi ikke kan ignorere,” siger professor fra DTU.

TEKST: ANDERS KLEBAK
FOTO: UNSPLASH

God udluftning er langt fra en selvfølge i danske skoleklasser. Mere end hvert andet klasseværelse har så høje mængder CO2 i luften, at det overstiger Arbejdstilsynets anbefalede grænser. Og det er et stort problem, konstaterer ekspert i indeklima, professor Geo Clausen fra Danmarks Tekniske Universitet: 

“Forskningen peger ret entydigt på, at dårlig luftkvalitet påvirker elevernes indlæring og trivsel,” siger han.

Forskellige undersøgelser fra både Danmark og udlandet viser, at CO2-niveauet både har effekt på elevernes koncentrationsevne og præstationer. Også sygefravær kan formentlig nedbringes, hvis skolerne får bedre styr på udluftningen.

LÆS OGSÅ: Elever får ondt i kroppen

4 ud af 10 

forældre oplever, at deres barn i høj- eller nogen grad har fysiske gener på grund af indeklimaet eller den ergonomiske indretning på skolen.*

Ren luft hos naboerne

Ifølge Geo Clausen er der intet nyt i, at det står dårligt til med luftkvaliteten i de danske klasser. Det har indeklima-forskere kunne dokumentere i flere år. Senest viser en DTU-undersøgelse, at CO2-niveauet i 9 ud af 10 klasseværelser i løbet af en dag kommer over 1.000 ppm, som er den grænse Arbejdstilsynet arbejder med.

Og tilbage i 2009 og 2014 gennemførte DTU store undersøgelser i mere end 700 klasseværelser og kunne dokumentere, at CO2-niveuaet var for højt i mellem 56 og 60% af klasserne.

51% af forældrene vurderer, at indeklimaet i deres barns klasselokale er dårligt eller mindre godt. 23% vurderer, at det er godt/rigtig godt.*

Men kommunerne har ikke for alvor fulgt op på det. Og det er ærgerligt, mener Geo Clausen, for det rammer eleverne.

“Det er meget stort fokus på, at eleverne skal præstere og lære, og så er det jo ærgerligt, at de starter bagud på point på grund af manglende udluftning,” siger han. 

“Min datter har haft hovedpine og er direkte faldet i søvn pga. dårlig luft og varme”.*

Vender man blikket nordpå, kan de svenske og norske elever ikke kun glæde sig over frisk fjeld- og skovluft. Også luften i klasseværelserne er markant bedre hos vores nordiske naboer. Kun 16% af de svenske og 18% af de norske klasseværelser havde problemer med for meget CO2.

Geo Clausen peger på to faktorer, som spiller ind – især i Sverige.

“Svenskerne har et regelsæt, hvor det er den enkelte skoleleder, som er ansvarlig for undervisningsmiljø og indeklima. Det er ikke en fjern embedsmand eller politiker i kommunen. Samtidig har de en længere tradition for at indbygge mekanisk udluftning på skolerne, som de fører regelmæssigt tilsyn med,” siger han.

LÆS OGSÅ: Unge ændrer unges adfærd på nettet

Den onde indeklimacirkel

Et oplagt og lavpraktisk råd er at åbne vinduerne og sende eleverne i skolegården i pauserne. En indeklima-rapport fra Realdania fra sidste år viser, at det har en gavnlig effekt på CO-niveauet.

Men selv om det lyder nemt og overskueligt, er det svært at omsætte i praksis, forklarer organisationsanalytiker Anne Bøgh Fangel fra Alexandra Instituttet

Hun lavede en kvalitativ undersøgelse til Realdania-rapporten på tre skoler, hvor lærere blandt andet blev interviewet om deres adfærd i forhold til at lufte ud og sende eleverne ud.

“Lærerne er meget bevidste om, at indeklimaet er et problem, men de føler sig ofte handlingslammede”, siger hun og peger på det hun kalder “den onde indeklimacirkel”

“Min søn klager dagligt over, at der ikke er noget ilt i klassen. De må åbne vinduerne om vinteren, selvom det er meget koldt udenfor.”*

“Det går for langsomt”

Mekanisk udluftning – altså et anlæg, der automatisk sørger for at forny luften – er så afgørende en faktor, at det kan aflæses direkte i elevernes præstationer.

En dansk undersøgelse viser, at elever på skoler, hvor der er mekanisk udluftning, klarer sig bedre i nationale tests, end elever på skoler, hvor man skal åbne døre og vinduer for at få luftet ud.

Geo Clausen vurderer, at kommunerne gradvist er blevet mere opmærksomme på indeklimaspørgsmål, men ofte prioriterer lokalpolitikerne andre ting, når en skole skal renoveres, fx ombygninger til inklusion, digitalisering eller energibesparelse. Alt sammen tiltag, der giver mening, men som skubber indeklima ned på listen.

“Politikerne skal prioritere, det er deres opgave. Men indeklima er ikke et problem, man kan ignorere. Så må man åbent sige, at det vil vi ikke bruge penge på”, siger han.

I løbet af næste år håber professor Geo Clausen fra DTU og hans kolleger at kunne gentage en stor måling, som de også lavede i 2009 og 2014. Der var ingen forbedring at spore fra den første til den anden undersøgelse. Tværtimod gik det en anelse dårligere. Forventer han så, at der er sket fremskridt i 2019?

“Måske lidt, hvis man skal være optimistisk. Men det er formentlig så lidt, at vi får svært ved at måle det”, siger han.

Han opfordrer forældrene til at melde sig ind i kampen og presse på for et bedre indeklima på skolerne. Men det behøver ikke være ventilationsanlæg, som ofte først kommer med i billedet, når en skole skal igennem en større renovering.

“Det går meget langsomt fremad med at få renoveret skolerne, så i mellemtiden må man gribe til alle de løsninger, der kan forbedre luftkvaliteten”, siger Geo Clausen.

“Mit barn går på en sprit ny skole, men vinduer og ventilationsanlæg virker ikke optimalt, hvilket betyder, at der er mange, der har ondt i hovedet og er meget syge.”*

“Koncentrationen er svær at holde med 29 børn i et lokale, der oprindeligt er opført til 18-20 elever.”*

Læreren åbner vinduerne for at få frisk luft, så eleverne kan koncentrere sig. Men det larmer fra vejen eller skolegården, hvilket betyder, at eleverne ikke kan koncentrere sig, og så lukker læreren vinduerne igen, forklarer hun.

“Det bliver et valg mellem støj eller tung luft, hvor man ofte vælger at reducere støjen. Og så sidder ungerne og brænder sammen i et varmt lokale med for meget CO2”, siger hun.

Men udfordringerne ligger i høj grad også i skolernes indretning. Lærerne forklarede også i interviewene, at de gerne vil flytte undervisningen mere ud af klasen, men faciliteterne på skolen egner sig ikke til det. Enten forstyrrer de eller også bliver de selv forstyrret og så ender de med alligevel at blive inde i klassen, fortæller Anne Bøgh Fangel.

Flertallet af klasseværelser har dårlig luft

1

CO2 indgår naturligt i luften, men niveauet stiger i et rum med manglende ventilation, fordi vi laver ilt om til CO2, når vi trækker vejret.

2
CO2-koncentrationen måles i PPM (parts per million). Arbejdstilsynet anbefaler en højestegrænse på 1.000 ppm

3
91% af danske klasseværelser kommer i løbet af en dag over 1.000 ppm viser en undersøgelse, som Realdania offentliggjorde sidste år

4
DTU undersøgte i 2009 og 2014 CO2-koncentrationen i flere hundrede klasseværelser landet over. Mere end halvdelen lå over 1.000 ppm.

Gør det simpelt

Anne Bøgh Fangel mener, at skolerne skal se indeklima som et fælles ansvar.

“Det bliver nemt den enkelte lærers problem at sørge for godt indeklima, men i virkeligheden kræver det en kollektiv indsats”, siger hun.

Lærerne efterlyser blandt andet, at hele skolen har fokus på indeklima, så det bliver lettere at fastholde initiativer og få indarbejdet nye vaner i fællesskab. Men også en god pausekultur er afgørende, hvor eleverne dels kommer ud af klassen, og samtidig tager hensyn til hinanden i forhold til støj, forklarer Anne Bøgh Fangel.

Og så skal indeklimainitiativer være simple og realistiske for lærerne, som i forvejen er optaget af en bunke andre opgaver.

“Indeklima skal ikke stå som endnu en selvstændig opgave, men kobles sammen med tiltag, som allerede er i gang fx bevægelse i undervisningen. Hvis vi skal ændre på adfærden, skal det være på en måde, der er realistisk at gennemføre for lærerne, siger hun.

Magasinet Skolebørn har spurgt Kommunernes Landsforening (KL), om CO2 og indeklima er et område organisationen har fokus på. Svaret er nej. KL ser indeklima som et anliggende for den enkelte skole på lige fod med psykisk og fysisk arbejdsmiljø. KL har heller ikke overblik over, hvordan de enkelte kommuner og skoler griber problemet an.

Sådan påvirker for meget CO2 eleverne


1
Elever på skoler med mekanisk ventilation/udluftning klarer sig bedre i nationale tests, end elever på skoler, hvor man skal åbne vinduer og døre for at lufte ud.

2
Elevers evne til at løse koncentrationskrævende opgaver hurtigt og nøjagtigt stiger med mellem 2,2 og 15 procent, når temperatur og ventilation forbedres.

3
Sygefraværet stiger med ca. en halv dag om året pr. elev, når CO2-niveuaet stiger med 100 ppm.

Kilde: Undersøgelse foretaget af Magasinet Skolebørn i juni 2018 med besvarelser fra 639 forældre til børn i folkeskolen.

Udgivet: august 2018

LÆS OGSÅ: Ønskes: Frisk luft, ro og rene toiletter

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.