Er du med til at sætte de andres børn i bås?
Hver fjerde forældre til børn i folkeskolen har oplevet, at de andre forældre i klassen har været med til at fastlåse deres barn i bestemt rolle. Det er helt menneskeligt at komme til, men kan skade børnenes trivsel, faglige udvikling og fællesskabet i klassen. Så hvordan undgår vi forældre at sætte hinandens børn i bås? Her får du 9 gode råd fra børne-og ungdomspsykiater, Søren Hertz, og leder af Skole og leder af Forældrerådgivningen, Anne Klebak.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: ANNE-SOPHIE HELGER
Børnene ud af båsen:
Det kan forældrene gøre
- Skab hverdagsoplevelser derhjemme, som gør, at det er nemmere for børnene at være i en gruppe henne i skolen. Sæt fx rammer omkring måltidet, som ligner hverdagen ovre i skolen, hvor man også skal samarbejde om et fælles tredje.
- Tal med dit barn på en måde, hvor du er opmærksom på, at barnet skal lære noget, der rækker ud over dets egen horisont. Fx: ”Når Arthur gjorde sådan, hvad gjorde du så?” frem for: ”Nå, der var Arthur da dum, hvad?”
- Påvirk skolen til at være opmærksom på rammerne omkring fx gruppearbejde – opfordr læreren til at blande børnene, hvis det ikke sker af sig selv.
- Snak på en god måde om de andre børn og forældre – jo længere man er fra hinanden, desto nemmere bliver det at tale dårligt om hinanden.
- Brug Forældreintra/Aula med omtanke, start ikke lange tråde om de andres børn.
- Hjælp dit eget barn til at være i et fællesskab, hvor der er nogle spilleregler, som barnet skal indordne sig under.
- Støt barnet i at have et bredt netværk – man behøver ikke være venner med hele klassen, men man skal kunne være gode kammerater.
- Fokusér på det gode i at have forskelle frem for på fejl og mangler – vis dit barn, at det er en gave at møde vidt forskellige børn, fordi man så kan lære af hinanden.
- Hvis barnet kommer hjem og siger: ”Silas er dum – det siger læreren også”, så spørg ind til episoden. Hvis det er et mønster, så tal med læreren eller kontaktforældrene om, at det ikke er rart at høre børnene bruge de ord, som kommer fra de voksne – så det ikke bliver de voksnes negative fortælling, der skaber børnenes relationer.
Kilder: Børne- og ungepsykiater Søren Hertz og leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre Anne Klebak
LÆS OGSÅ: 7 ud af 10 forældre oplever, at deres barn har fået en bestemt rolle i klassen. Læs 11 forældres historier.
LÆS OGSÅ: Troen på, at “jeg er nogen”, og “jeg kan blive til noget”. Det kan vi alle hjælpe børnene med, skriver Skole og Forældres formand, Rasmus Edelberg.
Det kan kontaktforældre gøre
- Støtte op ved at lave arrangementer for klassen, som alle kan være med til – fordi klassen er et fællesskab, som børnene skal være i i mange år.
- Hvis der er problemer: Snakke med de andre forældre om det og inddrage lærerne hurtigst muligt, så der ikke opstår historier i krogene, som kan være med til at fastholde konflikterne.
- Opfordre de andre forældre til at tale åbent om problemerne frem for at danne rygter.
Kilde: Leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre Anne Klebak
LÆS OGSÅ: Ballademager, nørd eller klassens klovn? Fastlåste roller i klassen kan skade elevernes trivsel, faglighed og fællesskabet i klassen
LÆS OGSÅ: Lærernes brug af dygtige elever: “Det er klart, at det kan overdrives”.
Det kan skolen gøre for at undgå stigmatisering
- Sæt fokus på fællesskabet, frem for på individet.
- Italesæt, at børnene ud over det skolefaglige også går i skole for at lære om samarbejde, fleksibilitet og forskellighed.
- Hold fast i, at eleverne er klassekammerater – og at det ikke er noget, der kan diskuteres. Derfor skal de kunne samarbejde med alle. Men de behøver ikke at være venner.
- Hold fast i fokus på styrkede fællesskaber, også når det går galt.
- Sørg for, at alle voksne i skolen har en positiv kontakt med alle børn – børn orienterer sig efter de andre børns relation med de samme voksne, som de selv har en relation til.
- Overlad ikke gruppedannelser og -processer til børnene alene – grib ind, og opløs klikedannelser, så børnene får oplevelser med alle deres kammerater.
- Brug Forældreintra/Aula til at fortælle, hvad skolen gør for at sikre de gode fællesskaber, frem for bare at bruge det til at fortælle om lektier og lignende.
Kilde: Børne-og ungdomspsykiater Søren Hertz
LÆS OGSÅ: Rollen som dygtig kan få negative konsekvenser. Læs hvordan det gik med to elever.
LÆS OGSÅ: Ny klasse hvert halve år sætter eleverne fri og styrker trivslen
Udgivet: november 2019