Fra uro til ro:
Sådan genstarter I en klasse
“Vi har prøvet og prøvet, men intet virker.” I klasser med meget undervisningsforstyrrende uro kan både klassens voksne, elever og forældre føle sig udslidte og magtesløse. Måske efter mange forsøg på at ændre situationen, som ikke har haft den ønskede effekt. Man skal dog ikke miste håbet. Det kan lade sig gøre at ændre uro til ro, tryghed og fokus. Det er i hvert fald erfaringerne fra Rasmus Alenkær, der som konsulent har stået bag udviklings- forløb på en lang række danske grundskoler. Det har han skrevet om i sin bog ‘Pædagogisk Værtskab og uro i skolen’. Her får du et uddrag med hans bud på, hvad man kan gøre, når uro ødelægger undervisning og trivsel i en klasse.
TEKST: MAJ CARBONI PÅ BAGGRUND AF RASMUS ALENKÆRS BOG:
‘PÆDAGOGISK VÆRTSKAB OG URO I SKOLEN’ FRA FORLAGET DAFOLO, 2023.
ILLLUSTRATION: AI-GENERERET AF MAJ CARBONI I MIDJOURNEY
Begynd med en intensiv indsatsperiode
Hvis en indsats skal gøre en forskel, skal I begynde med et intensivt forløb, der er koncentreret i en tidsperiode på fx 1-2 uger, og alle klassens voksne skal være med. Sporadiske indsatser i udvalgte lektioner over en længere tidsperiode giver typisk ikke det momentum, der er behov for.
Formuler problemer, roller og forpligtelser
Indsatsen indledes med et møde mellem de voksne omkring klassen, skoledelsen og indsatslederen. Der laves en kort problemformulering ved at færdiggøre sætningerne: “Det er svært, når…” og “Det vi ønsker os er…”. Der aftales også roller og forpligtelser i relation til samarbejdet.
Prioritér ekstra voksne og en indsatsleder
Det vil som regel være nødvendigt, at der i en periode tilføres ekstra ressourcer til klassen, navnlig i form af ekstra voksne og en indsatsleder. En indsatsleder kan være en ressourceperson, konsulent, psykolog eller lign., der ikke har direkte tilknytning til klasseteamet. Han/hun skal have det faglige overblik, opstille en konkret plan, fordele rollerne og tage beslutninger om, hvor der skal sættes ind og hvordan. Det er klart bedst, hvis indsatslederen er med i den daglige undervisning i stedet for blot at være med som mødedeltager indimellem. Indsatslederen skal både iagttage undervisningen for at danne sig er indtryk at udfordringerne i klassen og være vært i processen ved at fortælle eleverne, hvad der skal ske og hvorfor. Vedkommende kan med fordel også deltage aktivt i timerne i stedet for kun at observere fra hjørnet. Det koster nogle ekstra ressourcer, men det kan vise sig at være en god investering set i forhold til, at vedvarende uro i værste fald kan medføre, at medarbejdere bliver sygemeldt med stress, eller at elever skifter skole.
Interview eleverne
For at blive klogere på årsagerne til den undervisningsforstyrrende uro, er det afgørende også at inddrage elevernes oplevelser. Det kan gøres ved, at indsatslederen gennemfører gruppeinterviews med eleverne i hold på ca. fire elever. Målet er, at alle elever i klassen får mulighed for at komme til orde, så de oplever at blive hørt, og at deres input bliver en del af den samlede løsning. For at få de mest ærlige svar, skal dette ikke gøres af klassens voksne. Spørgsmålene kan være: Hvordan oplever I det fysiske miljø i klassen? Hvordan oplever I relationerne mellem eleverne? Og mellem børn og voksne? Hvordan oplever I undervisningen og de faglige opgaver? Hvilke anbefalinger har I, så klassen kan blive bedre at være i?
Aftal indsatser
Når alle interviews med eleverne er gennemført,
sammenskriver indsatslederen børnenes input til en tekst, der udtrykker børnenes generelle oplevelse af at være i klassen. Pointerne fremlægges for klassens voksne til et møde, hvor indsatslederen også giver en tilbagemelding på hans/hendes observationer i klassen. Begge dele diskuteres og der aftales på den baggrund pædagogiske strategier og særlige indsatser, der skal arbejdes med. Man kan fx aftale prøvehandlinger, der tager udgangspunkt i rådene til, hvordan voksne kan være gode “værter” i undervisningen, som afprøves og evalueres.
“
Hold et genstartsmøde med klassen
Indsatslederen holder et kort møde med klassens elever, hvor processen italesættes som en “genstart” (som når man genstarter sin computer) for at lave en psykologisk kontrakt mellem børn og voksne. Indsatslederen fortæller om sine indtryk fra de første dage i klassen, og de pædagogiske indsatser italesættes som opgaver, der skal løses i fællesskab i klassen, hvor både børn og voksne har et ansvar.
Interview med lærerne foran eleverne
På genstartsmødet tager de voksne opstilling foran børnene i klassen og indsatslederen interviewer dem med korte spørgsmål: Fortæl lidt om dig selv. Hvorfor blev du lærer/pædagog? Hvad kan du bedst lide ved klassen? Børnene må også stille spørgsmål. Formålet er, at de voksne viser sig som mennesker med positive ønsker og ambitioner og ikke bare som “skrappe rammesættere”.
Vis video fra klassen til et forældremøde
For at synliggøre og konkretisere den igangværende proces, kan indsatslederen optage nogle små videoer i klassen. Disse vises til et forældremøde, hvor der fortælles om de nye indsatser og tiltag, der er fokus på. Indsatslederen interviewer også 2-3 af klassens voksne foran forældrene med fokus på den pædagogiske indsats og deres oplevelser af denne. Lad også forældrene stille spørgsmål.
Vær vedholdende
Det er vigtigt, at de ekstra ressourcer og særlige initiativer fortsætter et godt stykke tid efter den første indsatsperiode. De nye pædagogiske tiltag og strategier skal holdes ved lige fx ved hjælp af løbende sparring fra indsatslederen eller supervision i undervisningen.
Overvej særlige indsatser
for uroskabende grupper
I nogle klasser er der en gruppe børn, der modarbejder lærernes dagsorden og bliver endnu mere forstyrrende for undervisningen, når de er sammen. Det kan være meget udfordrende for lærerne og undervisningsmiljøet.
Gruppens adfærd bunder ofte i, at børnene oplever skolen som kedelig, meningsløs og fuld af nederlag. Sammenholdet i gruppen kan give dem det indhold og det selvværd, de ikke kan finde andre steder i skolen. Ved at overtræde skolens regler, føler de sig betydningsfulde i gruppen.
Det kan være meget svært at ændre sådanne gruppers adfærd – specielt hvis der kun er én voksen i klassen. Derfor kan det være nødvendigt i en periode at samarbejde med en konsulent eller i det mindste have en ekstra voksen i klassen. Det er afgørende, at det er robuste og
erfarne lærere, der sættes på sådan en opgave.
Til at begynde med, må man forholde sig til årsagerne til gruppens adfærd ved at stille sig selv og eleverne spørgsmål som: Hvilke behov får børnene tilfredsstillet gennem gruppen? Hvorfor bliver disse behov ikke tilfredsstillet ellers i skolen? Hvad gør gruppen modstand mod (fx arbejdsformer, bestemte lærere eller lign.)? Hvad ville eleverne miste ved ikke at være en del af gruppen? Ville det fx blive tydeligt, at der var noget fagligt, de havde svært ved?
I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at tage gruppemedlemmerne ud af klassen i en periode i en slags “mellemform”. Dels så de øvrige elever kan opleve et undervisningsmiljø, der ikke påvirkes negativt af gruppen. Dels for at arbejde målrettet med gruppen, så de kan lære, hvordan de kan deltage i undervisningen på en positiv måde. I begyndelsen vil man sandsynligvis møde stor modstand fra eleverne, så man skal være tålmodig og vedholden for at se resultater. Når eleverne er klar til det, kan de enkeltvist eller to og to komme i “praktik” i klassen med fokus på at deltage på en positiv måde i undervisningen. Her skal eleverne have ekstra (positiv) opmærksomhed og roses for deres fremskridt. Når der er tilstrækkelig med fremskridt, kan eleverne komme tilbage i klassen igen, men også her skal der fortsat være fokus på de pædagogiske ændringer og muligvis fortsat støtte fra en ekstra voksen i klassen.
Udgivet: august 2023
