“Det kunne have hjulpet mig at have en ven”
Ingen i klassen ville være sammen med Cody, fordi han var anderledes. Han fik dog lov at hjælpe med de andre med opgaverne, men stadig kaldt “fed” og “grim”.
19-årige Cody er en af fire unge fra teaterprojektet C:ntact, der har fortalt magasinet Skolebørn om betydningen af at føle sig uden for fællesskabet i folkeskolen.
TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: JÓN BJARNI HJARTASON
Hvordan har du oplevet at være udenfor fællesskabet?
“Jeg blev holdt udenfor og mobbet af mange forskellige ting. Jeg var sådan lidt unik. Nok fordi jeg har ADHD, havde en masse energi og var et mærkeligt barn, der også havde mærkelige interesser. Det vidste jeg godt.
Da jeg var omkring 14 år, tog jeg virkelig meget på i vægt, og det blev jeg så også mobbet med. Jeg blev kaldt fed og grim og sådan noget. Engang var der en pige, der sagde til mig, at hun var interesseret i mig. Det fandt de andre ud af, og så mobbede de hende, fordi hun godt kunne lide mig.
De andre i klassen holdt mig udenfor i legene og i frikvartererne, men når der var gruppearbejde, ville de gerne arbejde sammen med mig, fordi jeg var god til fagene og kunne hjælpe med at lave deres lektier. Men de kaldte mig stadig “fed” og “mærkelig” imens. Det var ikke særlig rart. Det tog meget på mig, og jeg blev meget usikker på mig selv.”
Hvilken betydning har dine oplevelser i folkeskolen haft for dig?
“Tidligere var jeg ret lukket, fordi jeg tænkte, at folk nok ikke gider snakke med mig. Hvis man har været vant til, at folk ikke ville én, kan man også komme til at skubbe folk væk for at passe på sig selv. Så kan det blive svært at finde nogen venner.
Der var fx en pige, der prøvede at blive venner med mig, men jeg forstod det ikke rigtigt, fordi jeg tænkte, at hun var alt for cool til mig. Heldigvis blev hun ved, og nu er vi bedste venner. Siden er jeg blevet en meget mere åben person.”
Og hvad gjorde de voksne?
“Lærerne gjorde ikke rigtig noget. Jeg sagde det til mine forældre, og de var sådan ”åh, dit lille pus”, men der skete ikke rigtig mere ved det. De prøvede vist at sige noget til skolen, men fik at vide, at ”børn er jo børn” eller sådan noget.”
Hvad kunne have hjulpet dig?
“At have en virkelig god ven kunne godt have hjulpet mig. Bare én person, som man er tæt på. Det er selvfølgelig fedt at have flere venner, men bare det at have én person, man kan stole på og snakke med. Det er virkelig betydningsfuldt.”
Hvornår har du oplevet et trygt fællesskab?
“Nu går jeg op en uddannelse, hvor jeg ikke bliver mobbet, og jeg har fundet en gruppe mennesker, der er lige så mærkelige som mig. Jeg har også fået en lille vennegruppe, og det er det tryggeste venskab nogensinde. Jeg føler ikke, at der er én eneste ting, jeg ikke kan sige til dem. Jeg kan snakke med dem i flere timer om, hvordan jeg har det også. Jeg tør være helt ærlig, fordi jeg føler mig tryg og ikke skal være bange for, at nogen prøver at såre mine følelser. Det er en vildt dejlig følelse.”
Hvilket råd vil du give de voksne i skolen?
“Sørg for, at undervisningen er god og motiverer eleverne. Hvis der er en lærer, der har en god energi og gør timerne spændende, så vil eleverne også have mindre fokus på at sidde og drille hinanden, fordi man gerne vil lytte til, hvad lærerne siger.”
Cody er 19 år gammel, går på EUX og vil gerne arbejde i filmbranchen. Han er fortæller i C:NTACT’s forestilling GI’ MIG EN PAUSE!
OM C:NTACT
Daniell, Ishana, Emma og Cody er fortællere i C:NTACTs forestillinger GI’ MIG LI’ EN PAUSE! og RESTGRUPPEN, der er en del af et 3-årigt projekt med støtte fra Egmont Fonden om unge i udsatte positioners vej i uddannelsessystemet.
C:NTACT er en socialøkonomisk virksomhed, som bruger kunst til at skabe forståelse og forandring. De inviterer mennesker med forskellige sociale, etniske og religiøse baggrunde på scenen for at formidle deres personlige historier med kunstneriske virkemidler. C:NTACT kommer ud på skoler til både elev- og forældre-arrangementer med unge fortællere indenfor emner som et liv på kanten, diskrimination, rusmidler, demokrati, seksualitet, psykisk sårbarhed og mistrivsel i skolen.
Efter forestillingerne er der Q&A, hvor fortællere og publikum kan spejle sig i hinanden. Der er desuden udarbejdet undervisningsmaterialer om fx frafald, omvalg og overgange på vej til uddannelse. Læs mere eller book på www.contact.dk
4 unges fortællinger om at være uden for fællesskabet
Læs de andre artikler i samme artikelserie:
Emma: “Min psyke tog vildt meget skade af mobningen”
Ishana: “Jeg blev kaldt sorte svin og slået, men de voksne var ligeglade”
Daniell: “Jeg var altid alene i skolen, fordi de andre synes, jeg var mærkelig”
Udgivet: februar 2024
