Skolekonsulentens råd til forældre:
Sådan kan du være med til at fremme venskaber i dit barns klasse
Alle børn skal have en ven. PUNKTUM! Og det er de voksnes ansvar. Også forældrenes. Det går nemlig udover hele klassens trivsel, hvis nogen er udenfor. Sådan lyder det fra pædagog og konsulent, Anne Søgaard, der er forfatter til bogen Vensomhed. Hun giver her sit bud på, hvordan forældre kan være med til at skabe en kultur i klassen, der fremmer venskaber som et værn mod ensomhed og mistrivsel.
TEKST: JULIE ALSHOLM HASSINGBOE
FOTO: STINE HEILMANN
FÆLLESSKABER bliver ofte nævnt som dét, der skal redde børn og unge fra den stigende mistrivsel. Det er dog afgørende, at det er et fællesskab, hvor alle tager ansvar for alles trivsel. Det mener Anne Søgaard, der er relations- og inklusionsvejleder i Dragør Kommune, og står bag bogen Vensomhed og en konsulentvirksomhed af samme navn. Vensomhed er en metode til, hvordan vi sammen kan skabe trygge fællesskaber ved at spille hinanden gode.
“Det handler ikke om det enkelte barn, den enkelte lærer eller den enkelte mor eller far. Vensomhed er noget vi skaber sammen. Alle skal tage ansvar for, at ingen er udenfor. For hvis bare én i klassen holdes ude, så trives ingen i fællesskabet,” siger Anne Søgaard.
Hun understreger, at det kræver en fælles indsats at skabe en vensom kultur på en skole, og det er ledelsen, lærerne og pædagoger, der har ansvaret. Men forældrene skal også på banen, hvis der skal være et trygt fællesskab i klassen.
Her får du Anne Søgaards bud på, hvordan forældre kan være med til at fremme og styrkefælleskabet i klassen. Som en fantastisk sidegevinst, vil det også give børnene redskaber, de kan bruge resten af livet.
1.
Hav fokus på fællesskabet
Klassen er kun god, når alle er den del af fællesskabet. Derfor skal alle forældre tænke lidt mindre på deres eget barn og lidt mere på fællesskabet. Det kommer også ens eget barn til gode.
2.
Vær en god rollemodel
Børn spejler sig i deres forældre. De meninger, værdier og normer, vi forældre har, bliver børn påvirkede af. Når børn er vant til at se deres forældre hjælpe andre børn, vil det også smitte af på dem. Hvis far hænger den jakke op, der er røget på gulvet foran klassen, bliver det også noget, barnet gør.
Hvis man samen med sine børn, kan få øje på, hvilken forskel det gør at hjælpe andre, vil det gavne dem selv og alle de relationer, de kommer i.
3.
Se forskellighed som en styrke
I skoleklasser sidder der 28 børn, der alle er forskellige. Det har en kæmpe betydning, at forældre viser, at de godt kan lide alle klassekammeraterne. Når børn ser, at vi voksne værdsætter forskelligheden, så tænker de også selv, at det er en gave.
Omvendt smitter det også af i hele børnegruppen, hvis de kan mærke, at de voksne egentlig ikke synes, det er fedt, at Vilma er sådan som hun er.
4.
Lær dit barn at se den andens perspektiv
Det er vigtigt, at man prøver at lære sit barn at sætte sig i andres sted. Også når der er konflikter. I stedet for at skyde skylden på læreren, de andre børn eller de andre forældre, kan man være nysgerrig på årsagen bag en handling sammen med sit barn. Man kan f.eks. sige: “Søren slog dig – tror du, det var fordi han gerne ville være med til at lege? Skulle nogle hjælpe ham? Glemte nogen at passe på ham?”
5.
Tal andre op – ikke ned
En tryg klassekultur handler også om, hvordan vi taler med og om hinanden. Ledelse og medarbejdere på skolen skal tydeliggøre, at her taler vi hinanden op og hjælper hinanden. Det skal forældrene også gøre. Der kan også skabes et fællesskab blandt nogle forældre, der bliver enige om, at det er nogle bestemte elevers skyld, at det går dårligt i klassen. Så kan fællesskabet blive baseret på at være sammen om at være imod andre, finde fejl, nedgøre og måle sig med hinanden. Det skal vi undgå. Vi skal i stedet være bevidste om at skabe et fællesskab, der er baseret på, at vi hjælper og passer på hinanden.
6.
Få alle med til arrangementer
Formålet med sociale arrangementer i klassen skal være at fremme venskaber, styrke fællesskabet og dermed skabe tryghed i klassen. Hvis der er børn eller forældre, der aldrig kommer eller nogen, der føler sig udenfor, kan resultatet af arrangementerne være præcis det modsatte. De kan skabe udelukkelse fra fællesskabet. I stedet for at tale dårligt om dem, der ikke kommer, så undersøg, hvad årsagen er og sørg for, at arrangementer er inkluderende for alle. Hvis du som forælder siger: ‘Jamen, Sofus kommer alligevel aldrig, så det kan vi ikke gøre noget ved”, så spejler dine børn sig i det. I stedet kan vi sige og udstråle: ”Selvfølgelig skal vi også have Sofus med.”
7.
Vær den der går foran
Gør dit til, at vensomhed også afspejler sig mellem forældrene. Hvis én forælder sidder alene til et arrangement eller et forældremøde, så gå forrest og tag ansvar ved at sætte dig hen til vedkommende. Hvis der er én, der er udenfor, så tal vedkommendes sag. Hvis man har en kultur i klassen, hvor man taler hinandens sag, kan man modvirke angsten for ensomhed og udelukkelse.
Annes råd til skolebestyrelsen
Sæt relationer og fællesskaber på dagsordenen på skolebestyrelsesmødet. I kan f.eks. beslutte, at fællesskaber er en central værdi på skolen, som skal have førsteprioritet. Vær selv gode rollemodeller, der lytter høj og taler hinanden op.
ANNE SØGAARD er forfatter til bogen Vensomhed fra forlaget Dafolo, og arbejder som konsulent og foredragsholder, blandt andet på skoler. I sit arbejde trækker Anne Søgaard på sine erfaringer som pædagog, familievejleder og inklusionsvejleder
Udgivet: februar 2024
