De unges engagement for klimaet bør bruges i skolen

TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: MAGNUS EG MØLLER

Kan de unges engagement bruges på andre områder end til at råbe politikere op? Ja, mener både forskere, interesseorganisationer og skolens parter. Formand for skolelederne Claus Hjortdal ser gerne, at hans medlemmer griber tidsånden og bruger den i undervisningen.

”Jeg har fra starten sagt, at vi skal give børnene fri til den slags aktivisme, som vi har set i klimadebatten. I hvert fald en gang, og måske to. Men bliver det mere end det, så skal vi i stedet bruge det til at tale med eleverne om selve formen. Hvad er aktivismen god til? Hvad kan man ændre med en demonstration eller ved et sammenrend på de sociale medier?
Får man indflydelse ved at samles foran Christiansborg, eller får man medieopmærksomhed? Vi skal bruge det strategisk i vores arbejde ved at snakke med børnene om indflydelse i et demokratisk samfund. Det er jo også en del af folkeskolens formålsparagraf,” siger Claus Hjortdal, der mener at mange fag i skolen spiller godt sammen med for eksempel klimadebatten.

”Det er et helt oplagt emne at tage ind som en del af et undervisningsforløb. Jeg håber, at mange skoler griber den. Man kan jo ikke andet end blive stolt over, at vi har en generation af børn og unge, der kan se, at den fremtid, der venter dem, ser anderledes ud, end de forventede, og at de tager handling på det,” siger Claus Hjortdal.

Aktive medborgere

Det er formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Chris Preuss, meget enig i. DUF er interesseorganisation for 78 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, herunder spejdere, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer.

Den nyvalgte formand er desuden uddannet skolelærer, og mener, at de unges tillid til, at politikerne løser tingene er dalende, fordi de kan se, at der er meget snak, men der følger ikke nok handling med ordene. Derfor er der for ham masser af perspektiv i at tage den snak med elever i skolen.

”Jeg mener sådan set altid, at børn og unge har været engageret i deres fremtid. Det er måske tydeligere nu på grund af mediedækningen. Opmærksomheden på det skal vi bruge til at styrke den demokratiske dannelse i skolen. Vi skal gribe de unges lyst til at blive aktive medborgere. Snakke med dem om, at selvom de ikke har stemmeret endnu, er der masser af måder, de kan søge indflydelse på,” siger formanden for DUF.

Længes efter fællesskab

De unges aktuelle aktivisme kan endda bruges til mere end i undervisningen, mener ungdomsforskerne. Måske har den ligefrem potentiale til at ændre de rammer, der de seneste mange år er lagt omkring deres uddannelsesliv.

”Der er et behov blandt unge for at samle sig omkring noget, der giver mening. Der byder klimadiskussionen sig belejligt til. Den er en vigtig diskussion i sig selv, men der er en hang blandt de unge til at have et fællesskab. De er stadig caffé latte drikkende unge mennesker, der går op i tøj og andet forbrug, men der er samtidig en søgen mod det fællesskabsorienterede,” siger ungdomsforsker Jonas Lieberkind fra DPU ved Aarhus Universitet.

Kollega Niels Ulrik Sørensen fra Center for Ungdomsforskning ser samme søgen. Og ser den som et måske spirende opgør blandt de unge mod at være villige brikker for konkurrencestaten.

”Det, der sker lige nu blandt de unge, kan måske komme til at markere et skifte i den måde, vi tænker de unges vej gennem uddannelsessystemet på. Vi har i en årrække talt om, at de unge skulle så hurtigt gennem uddannelsessystemet som muligt. At de skulle tage den lige veje igennem og direkte ud på arbejdsmarkedet og bidrage til den nationale konkurrenceevne i den globale økonomi. Den opgave har de unge i stor stil taget på sig og set det som et livsprojekt at sørge for, at de ikke spilder deres tid og at klarer sig så godt som muligt,” forklarer Niels Ulrik Sørensen.

Motiveres på andre måder

Selvom de unges rolle som bidragydere til konkurrencestaten Danmark er et fælles projekt, har de unge ifølge Niels Ulrik Sørensen oplevet det som meget individuelt.

”Store dele af det uddannelsessystem, vi har bygget op med fokus på test og sammenligninger, har framet et ungdomsliv, så den individuelle unge hver især har skullet klare sig bedst muligt for det fælles bedste. Meget tyder på, at de unge går og føler sig syge, fordi de hele tiden har fokus på at optimere sig selv, så de får højere karakterer og en flottere krop. Bliver en bedre version af dem selv. De har en kæmpe længsel efter fællesskabet. Og her forløser klimakampen muligvis noget for dem,” mener Niels Ulrik Sørensen.

Han peger på, at det måske er det tid til at indrette ungdomslivet på en anden måde, så det bliver tydeligere, at der er mange måder at bidrage til samfundet på.

Selv er han medforfatter til bogen ’De topmotiverede unge’, der fortæller 10 unges historie om at være drevet af noget uden for uddannelsessystemet, for eksempel YouTuberen, opfinderen, gameren, ungdomspolitikeren, elitesportsudøveren og klimaaktivisten.

”Der er masser af unge, der uden for uddannelsessystemet er dybt engagerede. Måske skal vi til at se lidt mere på, hvordan unge rent faktisk bliver motiverede og engagerede og så føre det ind i uddannelsessystemet,” lyder opfordringen fra ungdomsforskeren.

Udgivet: september 2019