Diskotek
Fede hits for fuld udblæsning fylder dansegulvet med glade børn. Og forældrene kan lade ørepropperne blive hjemme og skrue op for hyggesnakken med de andre forældre.
TEKST: Forældrefiduser
FOTO: Paul Zoetemeijer
L
Derfor …
De fleste børn er glade for musik og bevægelse. Forældrene kan snakke sammen på kryds og tværs, mens børnene danser og leger i et lokale på skolen, der i dagens anledning er indrettet som ”diskotek”. Forældrene får lejlighed til at opdage, hvis der er et barn, som er lidt alene og trænger til at blive inviteret mere ind i fællesskabet.
Ting, I skal bruge:
- Musik og musikanlæg/højtalere
- Diskokugle(r)
- Snor og tape til balloner Lyskæder el. kulørte lamper Evt. festlig dug til bod
- Byttepenge og cigarkasse til boden
- Prisskilt til boden
- Kander til saft
- Affaldssække til oprydning
Indkøb Husk at aftale, hvem der er ansvarlig for at huske hvad.
Indkøbsliste (20 personer):
- 1 flagrække
- 50 krus til saft, kaffe og snacks
- 1 l mælk til kaffen
- 5 poser
popcorn - 4 bakker saltstænger
- 5 bakker cocktailtomater
-
Forberedelse: 3 timer til invitation, tilmeldinger, indkøb og koordinering af lokale/pynt/anlæg og klassens bod.
Varighed: 3-4 timer en aften.
Sted: Skolen eller fælleshus.
Deltagere: Klassens børn og voksne.
Trin for trin planlægning af en diskoteksaften
Aftal dato, tidspunkt og sted.
- Meld dato ud til forældrene med det samme, så de kan notere den.
- Find en weekend i god tid, og invitér til kl. 17:00-20:30.
- Et godt sted kan være skolens gymnastiksal eller et fælleshus. Der skal være plads til at spise, danse og hyggesnakke. Husk endelig at booke.
Skriv en festlig invitation, der deles ud i klassen og via ForældreIntra.
Husk at skrive:
- Hvad familierne skal medbringe (ret til buffet, drikkevarer, evt. bestik, tallerkener og glas, saft/kaffe/te til boden og mønter til at købe for).
- Navn, tlf.nr. og e-mail på en kontaktperson.
- Hent en skabelon til en invitation her.
Involvér klasselæreren.
- Inviter med, men respektér, hvis læreren ikke kan deltage.
- Aftal, om læreren skal dele invitationen ud i klassen og samle tilmeldinger ind.
- Aftal, om klassen kan lave pynt og musikønsker.
- Find en skabelon til en musikønskeliste her.
Sæt en seddel op på døren i klasselokalet, hvor familierne kan skrive, hvad de medbringer.
- Skriv også, hvornår man senest kan skrive sig på.
- Del sedlen op i grøn salat, fyldig salat, kød, brød og smør og dessert.
Send en venlig reminder ud før tilmeldingsfristen sammen med et overblik over, hvad der medbringes (sedlen fra døren).
Gør, hvad I kan for at få alle børn med.
- Ring til de forældre, der ikke har meldt tilbage inden for tidsfristen.
- Tjek med de familier, som ikke kommer, om barnet kan komme alene.
- Tilbyd at hente og bringe barnet, hvis forældrene er forhindrede.
Forbered en bordplan, så familierne blandes godt og grundigt.
- Én person fra halvdelen af familierne lægger sin sko i en plasticsæk. Barnet fra den anden halvdel trækker en sko, og de to familier matches.
Aftal, hvem der sørger for indkøb, velkomst, bod, musik, pynt og oprydning.
På selve aftenen
- Initiativgruppen mødes før tid for at pynte op, gøre klar til buffet, sætte borde og stole op, forberede boden og ordne musikken.
- Når alle er kommet, så byd velkommen, og fortæl lidt om aftenen.
- Sæt bordplanen i gang, og opfordr børn og voksne til at mingle.
- Slut af med at sige tak til alle for en hyggelig aften, og hør, hvem der vil hjælpe med oprydningen.
Fordel opgaverne blandt jer. Jo flere I er om at dele ansvaret, desto lettere er det for alle.
Udgivet: 2014