Et dårligt samarbejde mellem forældre og skolen kan skabe ekslusion 

For rigtig mange forældre og fagprofessionelle i skolen er skole-hjem-samarbejdet vanskeligt og besværligt. Det kan have alvorlige og negative konsekvenser for de indblandede familier. Derfor er der behov for nye måder at samarbejde på, mener både ekspert og rådgiver.

TEKST: JULIE MØLLER HASSINGBOE
FOTO: RIKKE ALICE BILLE

En forælder oplever, at der ikke er nogle af de voksne på skolen, der kan sige noget positivt om hendes søn. En anden oplever at skolen er urimelig, men hun ved ikke, hvordan hun skal kommunikere med skolen, uden at føle hun er besværlig. En tredje forælder oplever at al kommunikation foregår på Aula

Sådan lyder det i podcasten “Spørg om skolebørn”. Mange af de dilemmaer skoleforældre dagligt står i, har ofte et element af samarbejdsvanskeligheder. For der mangler rammer og viden om, hvordan man samarbejder.

”Vi ved alt muligt om, hvordan børn lærer bedst at læse og takle matematikvanskeligheder. Det er der forsket rigtig meget i, og lærerne er rigtig dygtige derude. Men skole–hjem–samarbejdet er stadigvæk, som det var, da jeg gik i skole for mange år siden,” siger Rikke Alice Bille, leder af Forældrerådgivningen. 

Skole-hjem-samarbejde, er ifølge forsker og ph.d. Gro Emmertsen Lund og Rikke Alice Bille, en af skolens kerneopgaver. Men ofte går samarbejdet i hårdknude. Det kan have utrolig store konsekvenser, som i sidste ende kan ramme både barnet og barnets familie. For hvis samarbejdet kommer ud på et sidespor, kan det i sidste ende betyde, at barnet ender med at blive ekskluderet og må skifte skole. 

Fjernstyrede børn 

Ifølge Gro Emmertsen Lund, skyldes et vanskeligt skole-hjem-samarbejder en forældet forståelse af forældrenes og skolens rolle. 

“Et hvert barns succes og fiasko tilskrives én til én enten forældrekompetence eller forældresvigt. Det betyder, at man vil tænke, ‘vi skal lige have fat i forældrene for at finde ud af, hvad er der galt’. Hvad kan forældrene gøre for at fjernstyre barnet, fikse barnet, eller hvad har de gjort forkert, siden barnet ikke har lært det her”, siger Gro Emmertsen Lund. 

Men det er ifølge Gro Emmertsen Lund en fejlslutning at tænke sådan. Det er nemlig ikke forældrenes skyld, at ens barn opfører sig “dårligt”. Men ofte bliver det, ifølge Gro Emmertsen Lund, en automatisk reaktion hos rigtig mange fagprofessionelle at tænke, at det er forældrenes skyld, at børnene ikke trives. 

For der kan være utrolig mange forskellige grunde til, at børn mistrives – og ikke alt kan tillægges forældrene. 

“Vi skal forstå, at et barns handlinger og adfærd altid er betinget af den kontekst, det lige nu befinder sig i. Og at der er mange ting, forældre ikke kan styre, fjernstyre eller ansvarliggøres for,” siger Gro Emmertsen Lund i podcasten Spørg om skolebørn. 

Skolen skal rammesætte skole-hjem-samarbejdet 

I podcasten fortæller Rikke Alice Bille også om hvordan flere forældre ringer til Forældrerådgivningen med frustrationer, fordi det er op til forældrene at finde ud af, hvordan de vil løse tingene.  

“Det der er allermest frustrerende som forældre, er når de fagprofessionelle bare lægger det ud til forældre at finde ud af det. Find ud af, hvor mange gange I vil mødes. Find ud af, hvor mange fødselsdage I vil holde”, siger Rikke Alice Bille. 

De fagprofessionelles viden skal sættes i spil, så det ikke er forældrene, der skal forsøge at blive enige. Forældre er som de er, og det skal skolen ikke ændre på. Skolen skal derimod rammesætte hvad de forventer af forældrene, så skolens faglighed kan komme i spil.  

“Som forælder er man jo ikke nødvendigvis ekspert på læring og pædagogik. Man er ekspert på at være forælder. Det er vigtigt i skole-hjem-samarbejdet, at bruge den ekspertviden der er, og lade forældrene bidrage med det, de kan. Så de heller ikke oplever, at det er et nederlag hver gang, man skal have noget med skolen at gøre”, siger Rikke Alice Bille. 

I stedet for at se børnene som forældrenes problem skal man i højere grad møde forældrene med nysgerrighed. For forældrene kan nemlig bidrage med vigtig viden om deres børn i samarbejdet om at styrke trivslen – hvis de bliver lyttet til.  

“Skolen skal evne at se, at alle forældre indeholder ressourcer, og det er skolens opgave at få dem i spil”, siger Gro Emmertsen Lund. 

Skolens faglighed skal stå i midten af skole-hjem-samarbejdet 

Derudover har alle forældre forskellige ressourcer, og det er vigtigt at have øje for hvad den enkle familie kan bidrage med.  

“Nogle forældre i folkeskolen har rigtig mange ressourcer og melder sig i forældreråd og bager kager og arrangerer alt muligt. Og så har vi forældre, som vi aldrig ser. Og alt det midt imellem. Vi har også forældre, for hvem skolehjemssamarbejdet næsten er en umulig ekstra opgave i en meget presset og svær hverdag”, siger Gro Emmertsen Lund. 

Derfor er det også relevant at se på, hvilke ressourcer og muligheder skolen har for at arbejde med alle børn uanset sociale ophav. Her har skolebestyrelsen indflydelse på at påvirke skole-hjem-samarbejdet.  

“Vi har en fælles lovgivning, men der er rigtig mange lokale forskelle og praksisser for, hvordan vi gør det, og lærerne kan også forskellige ting. Men vi skal spille hinanden gode, og der kan skolebestyrelsen jo virkelig hjælpe med at lave nogle principper for skole-hjem-samarbejdet, i samarbejde med medarbejderne og ledelsen som skal danner rammen for, hvordan vi gør det,” siger Rikke Alice Bille. 

Det er altså behov for nye veje i skole-hjem-samarbejdet, så samarbejdet mellem skolen og forældrene bliver mere dynamisk og mindre fastlåst. Samarbejdet skal, ifølge Gro Emmertsen Lund, være dialogorienteret og rammesat, så det er tydeligt hvad forældre skal bidrage med. Hun mener også, at færre opgaver skal løses i fællesskab. For når vi ikke ved hvem der gør hvad, kommer alle til at gøre for meget. 

“Vi skal måske have forældrene en lille smule ud af skolen, og samtidig skal vi have skolen ud af familierne. Vi skal finde en bedre balance i hvordan vi får fordelt ansvar og opgaver”, siger Gro Emmertsen Lund. 

Hun mener vi skal sænke ambitionsniveauet en smule i forhold til hvor meget vi skal samarbejde. Samtidig skal vi blive bedre til at møde hinanden med et åbent, nysgerrigt udgangspunkt. For forældre og skole har samme mål. Nemlig at give barnet en god skolegang. 

Hør hele interviewet med Gro Emmertsen Lund og Rikke Alice Bille i podcasten “Spørg om skolebørn”.  

Medvirkende i podcasten:

'Spørg om skolebørn' er en podcast, hvor du i hvert afsnit kan møde en forælder, der har oplevet udfordringer med sit barns skolegang.

Temaerne er udvalgt på baggrund af de spørgsmål, som forældre typisk ringer til Skole og Forældres forældrerådgivning om. Forældrenes oplevelser bliver diskuteret af en ekspert på området og lederen af Forældrerådgivningen.

Podcasten er produceret af Københavns Professionshøjskole og Skole og Forældre.

Lyt til alle afsnit af podcasten Spørg om skolebørn:

Udgivet: januar 2023