Forstå fagfornyelsen:
Skolen skal mindre, så der er plads til, at eleverne bliver hele mennesker
Regeringen har sat et arbejde i gang, der skal forny og forenkle folkeskolens læreplaner, så der bliver mindre målstyring og mere fokus på indhold. Det bliver en grundlæggende anden skole, forventer formand for ekspertgruppen bag de nye fagplaner. Forstå hvilken skole, dine børn skal gå i fra 2027.
TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: MAJ CARBONI
Hvor var du, da JFK blev skudt, lød spørgsmålet, som alle voksne kunne svare på i 70’erne. 40 år senere kunne spørgsmålet hedde: Hvor var du, da folkeskolereformen blev indført? For der er næppe en forælder, der ikke opdagede det, da folkeskolen i 2014 fik længere skoledage og mere fokus på mål og resultater.
Helt så voldsomt et skæringsår bliver det ikke, når folkeskolen nu igen skal forandres. Sådan lyder vurderingen fra dr.pæd. Alexander von Oettingen. For denne gang bliver forandringen mere ’slow’. Alligevel får det mindst lige så stor betydning, forudser han.
”I 2014 var det en voldsom strukturel opbremsning og indgriben i den måde, vi driver skole på. Denne gang er det en langsom forandring over en årrække. Først om 5-6 år vil vi mærke, at vi har fået en grundlæggende anden skole,” lyder det fra Alexander von Oettingen, der er rektor for UC Syd samt formand for ekspertgruppen, der laver anbefalingerne til de nye fagplaner, som skal være klar i 2027.
”Når de træder i kraft, vil det helt grundlæggende forandre skolen. Det vil blive nemmere for børn og forældre at gennemskue, hvad barnet skal, og hvorfor, det er vigtigt. Ligesom det vil blive nemmere for lærerne at forklare det,” lyder det fra Rikke Alice Bille, leder af forældrerådgivningen i landsorganisationen Skole & Forældre og medlem af en gruppe af folkeskolens parter, der giver indspark til de kommende forandringer.
LÆS OGSÅ: Børn med særlige behov lades i stikken
Tester for meget
Det er regeringen og folkeskoleforligskredsen, der har sat gang i arbejdet med at forandre folkeskolen. Denne gang under overskriften ’Fagfornyelsen’. De nuværende læreplaner skal nemlig udskiftes med færre og mere enkle fagplaner.
Der er lagt seks politiske pejlemærker frem for de nye fagplaner. De peger blandt andet på få og præcise mål for undervisningen, på fagenes kernestof og på, at de nye fagplaner skal være skrevet i et letforståeligt, pædagogisk sprog. Modsat de læreplaner, der har styret undervisningen siden 2014 under navnet ’Fælles mål’.
”Den nuværende læreplan handler meget om, hvad ved eleven, og hvad kan eleven. Den favoriserer en læringsmålstyret undervisning, hvor fagenes betydning ikke er kommet til sin ret, men forsvundet ud i periferien. Det afspejler slet ikke, hvor fantastisk det kan være at gå i skole,” forklarer Alexander von Oettingen, der også sammenfatter den nuværende skole sådan her:
”En skole, der tester for meget og måler for meget og sætter alt for stort pres på, hvad unge mennesker skal præstere,” siger han.
Rikke Alice Bille fra Skole og Forældre udtrykker det på denne måde:
”Man har med den meget tydelige målstyring sat nogle mål op, som har været urealistiske. Og som ikke har givet de resultater, man politisk havde håbet på. Skoler, lærere og elever har haft vanskeligt ved at leve op til alle de mål,” siger hun.
“Jeg ville være meget ked af det, hvis eleverne trives, men ikke rigtig lærer noget. Eller at eleverne lærer en masse, men ikke trives. Vores ambitioner går både på det faglige, det sociale og trivslen. Det skal gå hånd i hånd,”
Alexander von Oettingen,
rektor på UC syd og formand for ekspertgruppen
Eleverne skal høres
Alexander von Oettingen ridser kort folkeskolens udvikling op: I 1970’erne og frem var man fokuseret på skolens indhold. Men det skiftede med indførelsen af Pisa-test i 00’erne. Siden da har skolen været styret efter mål for læring og ikke meningen med fagene. Det er det sidste, skolen nu skal have fokus på igen.
”Det, vi gerne vil, er en undervisning med mere plads til variation, fordi børn er forskellige. De lærer forskelligt. Derfor skal den nye fagplan fritstille lærerne og deres fantastiske faglighed og give de lokale skoler og skolelederne mulighed for at tage initiativet selv og turde tænke anderledes i undervisningen,” forklarer Alexander von Oettingen.
Det er en forandring, der også skal give eleverne en stærkere stemme. Det gjorde den stramme målstyring ikke, mener han.
”Elevernes stemme skal inddrages meget mere i den måde, vi udformer undervisningen på. Eleverne skal have mulighed for forskellige former for deltagelse,” siger han.
Der er nemlig, med undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i spidsen, et politisk ønske om, at folkeskolen skal have mere fokus på praktisk læring, så flere elever går fra folkeskole til faglært.
“Det vil blive nemmere for børn og forældre at gennemskue, hvad barnet skal, og hvorfor, det er vigtigt. Ligesom det vil blive nemmere for lærerne at forklare det”
Rikke Alice Bille,
leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre
Lettere for forældre
Også forældrene vil opleve forandringen. Rikke Alice Bille kalder ordlyden og detaljestyringen i de eksisterende læreplaner for ”fuldstændig uoverskuelig” og ”helt absurd”.
”Jeg kender ikke nogen, hverken lærere, elever eller forældre, der overhovedet har mulighed for at forstå eller leve op til læreplanerne. Det er helt urealistisk,” mener hun.
Modsat de nuværende læreplaner, som er skrevet i fagsprog, skal de nye fagplaner nemlig skrives i et letforståeligt sprog, som vil give forældre bedre mulighed for at støtte deres børn i skolehverdagen.
”Det bliver dejligt for forældrene at kunne læse, hvad skal mit barn lære og opleve i de enkelte fag,” mener Alexander von Oettingen.
De nye, enklere fagplaner vil også betyde noget for skolebestyrelserne, forklarer Rikke Alice Bille.
”Med fagfornyelsen får skolebestyrelserne mulighed for at forholde sig til, hvilken skole, de er, og hvad, de synes, er vigtigt. Skolebestyrelserne får i højere grad mulighed for at sætte retningen for deres egen skole,” mener Rikke Alice Bille, der forudser, at der kommer mere fokus på dannelsesproces og udvikling af virkelystne, demokratiske medborgere – end at uddanne til nyttige samfundsborgere med specifikke uddannelser.
Stadig mål
Men selvom fagfornyelsen skal væk fra de meget minutiøse mål, vil den nye folkeskole stadig have fokus på mål, understreger både Alexander von Oettingen og Rikke Alice Bille.
”Vi skal stadig sikre, at børn får lært at læse, skrive og regne. Så på den ene side skal undervisningen være mere varieret, give mere plads til fordybelse og ikke handle om test og prøver. På den anden side skal vi stadig sikre basale færdigheder,” forklarer Alexander von Oettingen og understreger, at trivsel ikke er en modsætning til læring.
”Jeg ville være meget ked af det, hvis eleverne trives, men ikke rigtig lærer noget. Eller at eleverne lærer en masse, men ikke trives. Vores ambitioner går både på det faglige, det sociale og trivslen. Det skal gå hånd i hånd,” mener formanden for ekspertgruppen bag fagfornyelsen.
Rikke Alice Bille understreger også, at skolerne fortsat skal overholde mål og fagplaner, og at skolebestyrelsen som hidtil skal føre tilsyn med det. Men:
”Der er i fagfornyelsen et stort ønske om at sænke prøvetrykket og stoftrængslen. Der er alt muligt, skolen skal, som fører til præstationspres. Men skolen skal lidt mindre nu, så der også er plads til, at eleverne bliver hele mennesker. Det kan blive en rigtig spændende skole,” vurderer Rikke Alice Bille.
Tidsplan for fagfornyelsen
Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal udarbejde anbefalinger til de nye fagplaner. Der er også nedsat en gruppe af folkeskolens parter, der giver indspark til fagfornyelsen. Lige nu kører der en proces med inddragelse af skolerne, skolebestyrelserne, lærerne og eleverne, som kan melde ind med gode ideer til fagfornyelsen. Til december skal ekspertgruppen aflevere et overordnet format for fagfornyelsen. Herefter skal formatet udfyldes mere detaljeret, og idéerne skal afprøves ude på skolerne. Det sker i løbet af 2025-26. I 2027 ligger de nye fagplaner klar.
De 6 pejlemærker
I de politiske pejlemærker for de nye fagplaner lyder det blandt andet:
1.
Planerne skal understøtte få præcise mål. Det samlede antal må ikke overstige 10 % af de nuværende mål.
2.
Planen skal beskrive fagets kernestof.
3.
Planerne skal være skrevet i et letforståeligt, pædagogisk sprog.
4.
Planerne skal understøtte den løbende evaluering af elevernes viden og færdigheder samt den endelige afslutning af faget.
5.
Planerne skal udvikles med omfattende inddragelse af folkeskolens parter, eksperter og praktikere.
6.
Planerne skal udarbejdes og implementeres i sammenhæng med et udviklingsprogram.
Udgivet: november 2024
