Forældrenes kamp for den lille lokale folkeskole:
”Kald det kærlighed”
Forældrene elsker den, fordi den gør deres børn trygge og glade. Borgerne elsker den, fordi den får fælleskabet til at blomstre. Bjedstrup Skole er ikke bare et sted, hvor områdets børn undervises. Den er udgangspunkt for livet i landsbyerne og hjerteblod for hele lokalområdet. Så meget, at mange forældre ofrer det meste af deres fritid på at redde skolen fra kommunens sparekniv. Midt i kampen kom storbydrengen, Bertram, på besøg for at mærke på egen krop, hvad en lille landsbyskole kan.
TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI
”Advarsel: Landsby under afvikling!” ”Politikere! Gå væk fra min skole”. ”Fordi vi er en folkeskole i naturen”.
Indgangen til Bjedstrup Skole er fyldt med de bannere og skilte, som børn og forældre har lavet som led i deres kamp for at overbevise politikerne i byrådet om, at de ikke skal tage livet af deres elskede folkeskole for at spare penge på skolebudgettet. ”Hjertet i vores lokalmiljø”, som de skriver. Bertram ænser ikke skiltene, men kigger sig lidt forvirret omkring.
”De har jo en gigantisk fodboldbane! En skatebane! Og en hel skov!” udbryder han.
Bertram går selv i 5. klasse på en skole midt i København med omkring 1.000 elever og en asfalteret skolegård på størrelse med en håndboldbane. Han bliver vist over til den klasse, hvor han skal gå de næste dage. Det er skolens 5.- og 6. klasse, der er lagt sammen. Han introducerer sig selv for de i alt 18 elever.
Små skoler er for dyre…eller?
Det er netop antallet af elever på skolen – 83 i alt – der har fået politikerne i Skanderborg Kommune til at rette søgelyset mod Bjedstrup Skole og flere andre små skoler i landsbyerne. Prisen pr. elev på de små skoler lyser op på budgettet. Specielt når der skal findes besparelser. Politikernes plan er blandt andet at bygge en ny stor skole til det stigende antal børn i kommunen – og ved samme lejlighed lukke flere af de små skoler og busse landsbybørnene til den nye skole. Og hvis forældrene vil beholde deres lille skole, kan de jo bare lave den om til en friskole, tilbyder kommunen.
Politikernes plan har sat forældrenes hjerteblod i kog og har fået dem op på barrikaderne.
”Det vil dræbe livet i landsbyerne og gå ud over livskvaliteten for de familier, der har valgt et liv på landet,” lyder ét blandt andre argumenter som: ”Ikke alle børn passer ind på en stor skole.” ”Det er ikke de få penge værd at lukke en skole, som giver så meget værdi til lokalsamfundet.”
Flere borgere er for øvrigt heller ikke enige i kommunens beregninger. Forældre der arbejder professionelt som direktører, konsulenter og lign. er gået ind i en ”gravergruppe”, der blandt andet har fundet fejl i kommunens budgetter, lavet nye beregninger af prisen pr. elev, fremskrivninger af elevantallet og kigget dybt i forskningsrapporter om små skolers betydning for tilflytning og det lokale erhvervsliv. Hvis man regner det hele med, vil skolelukningerne i stedet medføre et stort tab – ikke kun menneskeligt, men også økonomisk, mener de.
Forældrene på de små skoler i Skanderborg Kommune stod sammen i kampen mod skolelukninger.
Under corona-nedlukningen demonstrerede forældrene ved at sætte deres sko på pladsen foran Rådhuset, før politikerne holdt møde om den nye skolestruktur.
Undervisning i naturen
Stort set alle forældre, bedsteforældre og borgere i landsbyen er aktive i kampen for at bevare Bjedstrup Skole. Men selvom der bliver talt om eftermiddagens demonstrationen foran Rådhuset i Skanderborg, fortsætter en helt almindelig skoledag for eleverne. Og i dag er det ”æbledag” for 5./6.-klassen. Lærerne (der er to det meste af dagen) fortæller, hvordan spiseæblet kom til Danmark med munkene, om forskellige æblesorter, befrugtning og regler for podning. Eleverne tager noter. De skal bruges, når der skal laves ”naturmanualer” med pensler, akvarel og sirlig håndskrift. Og så kommer det, de fleste har ventet på: Der skal plukkes æbler i skolens have. Højt oppe i træerne. Når spandene er fulde, skal eleverne selv lave æblemost med håndkraft og æblekage med flødeskum, der udgør måltidet til æblefesten, som dagen afsluttes med.
Bertram har røde kinder efter en æblekamp med et par drenge i frikvarteret – og en blodig finger efter at have skåret sig selv under arbejdet med æblemosten.
”Det har været dejligt at være udenfor og bevæge sig det meste af dagen. Jeg synes, at jeg har været mere frisk i hovedet, end jeg plejer. Og så har jeg faktisk lært en hel masse, samtidig med, at jeg har haft det sjovt. Jeg tror jeg vil komme til at huske, hvad jeg har lært længe, fordi jeg vil tænke tilbage på en god dag,” siger han.
Eleverne maler og skriver naturmanualer med deres viden om æbler.
Så skal der plukkes æbler i skolens have. Bertram synes det er fantastisk at klatre i træer som en del af skoledagen.
De friskplukkede æbler presses til æblemost. Det kræver gode kræfter.
Skoledagen afsluttes med “æblefest”, hvor eleverne kan nyde deres hjemmelavede æblemost og æblekage.
Plads til alle
Udover den aktive undervisning udenfor og de (i hans øjne) gigantiske udearealer er Bertram også overrasket over fællesskabet på tværs af klasserne.
”Alle kender jo alle,” fortæller han. ”Det virker som om, at de godt kan lide hinanden og passer godt på hinanden. Der var også med det samme nogen, der hjalp mig, da jeg skar mig i fingeren.”
Selvom det netop er skolens størrelse, der kan komme til at koste den livet, så er det en af de ting, der bliver fremhævet af både forældre, elever og lærere. Det giver tryghed og betyder, at skolen kan rumme elever, som måske ville fald udenfor på en stor skole, er de enige om.
Da Bertram har givet sine nye venner et farvelkram, er det tid til at fordøje det hele i toget på vej hjem.
”Jeg kan rigtig godt lide at være ude i naturen og det virker virkelig som om, at de har et godt fællesskab på skolen og i landsbyerne. Jeg fandt jo hurtigt nogle gode venner, men tænk hvis man ikke gjorde. På en lille skole er der jo ikke så mange at vælge imellem,” tænker han højt.
”Hvis jeg skulle flytte, kunne jeg måske godt tænke mig at bo her. Men jeg glæder mig også til at komme hjem til byen og mine venner,” lyder konklusionen. De nye venner fra Bjedstrup er dog også blevet inviteret en tur til København. Så kan de jo opleve, hvordan det er at gå på en stor skole.
Eleverne fra Bjedstrup Skole kommer dog ikke til at gå på en stor skole foreløbig. Efter mange måneders kamp lykkedes det til sidst borgerne at få politikerne til at skifte mening. I høringsfasen blev der indsendt 191 høringssvar – hvoraf langt de fleste kom fra Hylke og Bjedstrup – og så blev blev forslaget om at lukke de små landsbyskoler nedstemt i Byrådet.
“Bevar Bjedstrup Skole! Bevar Hylke Skole!” Der blev råbt og sunget foran rådhuset før byrådsmødet, hvor det blev vedtaget at sende forslaget om en ny skolestruktur i høring.
Der har været stor opbakning blandt børn og forældre til protesterne. Et borgerforslag om at bevare de små landsbyskoler fik 2.484 stemmer på tre dage og kom derfor på dagsordenen i Byrådet.
Mange forældre har bidraget i kampen mod skolelukninger med det, de har været gode til. Alt fra ansigtmaling, klappefår og gratis kage til demonstrationerne til lobbyarbejde og gennemgang af budgetter.
Lars Lilholt spillede minikoncert foran rådhuset for at få politikerne til at bevare de små skoler og dermed livet i landsbyerne. Han har selv et barnebarn på Bjedstrup Skole.
”Næsten alle forældre har engageret sig i at redde skolen og har påtaget sig alle mulige opgaver, selvom de egentlig ikke har tid til det. Alle har noget, der kan bruges. Der er direktøren, der har fundet fejl i kommunens udregninger, lobbyister der er i kontakt med politikerne dagligt, grafikere der laver skilte, event-magere der arrangerer demonstrationerne og landmænd der kommer med klappefår og høns til børnene. Andre har syet bannere, stemt dørklokker, delt løbesedler ud eller bagt kage.”
Lærke Lilholt Hansen, skolebestyrelsesformand
Download vores PDF med tips til at forebygge og bekæmpe skolelukninger:
Tidslinje for indsats mod skolelukninger
Udgivet: november 2020
