Hvad kan vi lære af nedlukningen i arbejdet med skolevægring?

Danmark er åbnet op, og børn er tilbage i skole. Eller rettere: de fleste er. Nogle elever med fx skolevægring eller svær angst er stadig hjemme, og for dem er genåbningen ikke ubetinget en god ting.

Tekst: Frederikke Nygaard og Janne Svensgaard, skolevægrings- og motivationsspecialister i Fonden Drive
Illustration: Solveig Hvidt

Skolernes nedlukning har haft mange konsekvenser for danske elever. Om så de går i grundskole, efterskole eller videregående uddannelser. Vi hører om efterslæb og et stort behov for at lukke faglige huller med fx intensive læringsforløb.

Tilsvarende har regeringen afsat store beløb til indsatser for elever i mistrivsel eller i risiko for mistrivsel på grund af den lange nedlukning.

Nedlukningen VAR svær for mange, og genåbningen er derfor som udgangspunkt en rigtig god ting for langt de fleste elever.

Men det er et tveægget sværd. For mens nogle elever savnede skolen, vennerne og led fagligt og socialt under nedlukningen, oplevede andre for første gang i lange tider at være en del af fællesskabet. At være tilknyttet skolen. At modtage undervisning. De oplevede, at skolen rakte ud og mødte dem, der hvor de er: Hjemme.

Skolerne blev kreative – hurtigt!

Hvis man var hjemme pga. en skolevægringsproblematik, da Danmark lukkede ned i foråret 2020, var hverdagen til at starte med ikke så meget anderledes. Men det blev den hurtigt.

For skolerne var pludselig nødt til at se på, hvordan de kunne drive skole på distance. Senere hen i forløbet var der ikke kun fokus på nødundervisning, men også på sociale fællesskaber, der kan fungere, når man ikke kan ses fysisk.

Kreativiteten foldede sig ud mange steder, og mange organisationer stod for online trivselsforløb. Flere initiativer og tiltag fungerede rigtig godt online, og viste sig at kunne nogle andre ting.

Vi skal gå eleverne meget mere i møde

Under nedlukningen blev det tydeligt, at flere elever med skolevægring langt fra var dem, der led allermest i fjernundervisning og hjemmeskole. Tværtimod nød mange godt af den ”pause” for presset om at komme i skole, som nedlukningen jo var.

Flere forældre til elever med skolevægring fortalte, hvordan deres børn igen pludselig var en del af både det faglige og sociale fællesskab i klassen. Skolerne og andre instanser mødte pludselig eleverne på deres banehalvdel – altså hjemme – og det er vigtigt i arbejdet med skolevægring.

Voksne var på lige fod med elever på en anden måde end normalt, og i arenaer, hvor elever typisk har meget erfaring. Fx i online-spil, hvor trivselskonsulenter og andre pludselig måtte møde børn og unge i relationsarbejdet.

Og der er klart fordele ved at tage elementer at samværet eller behandlingen online ift. et barn med fx angst og en skolevægringsproblematik. Online relationsskabende aktiviteter kan for nogle elever virke mindre farligt, og man kan hurtigere skabe tillid til barnet ved at have gået det i møde. På den måde kan der hurtigere arbejdes med de bagvedliggende årsager til skolevægringen.

LÆS OGSÅ: Skolen mangler forståelse for forældres bekymring om deres barns mistrivsel og fravær

Skolevægringssager kalder på individuelle løsninger

Årsagerne til skolevægring kan være mange og komplekse. Ofte har eleven ikke alene mistet motivationen for skolelivet. De har måske helt mistet troen på, at der findes en skole eller en verden, hvor de passer ind. Derfor er der i alle sager brug for at se på det enkelte barn og familie og forstå det fulde billede.

Jo hurtigere de fagpersoner, der arbejder med eleven, kan få afdækket de bagvedliggende årsager, jo hurtigere kan man starte med at arbejde med eleven og derved komme skolevægringen til livs.

Men det kræver tålmodighed, vedholdenhed, kreativitet og en masse erfaring og viden om skolevægring, familiedynamikker og psykiske diagnoser. Særligt hvis vægringen har stået længe på.

Skolevægring er psykisk hårdt ikke bare for eleven, men for hele familien, og derfor skal hjælpen komme hurtigt. Her, mener vi, det er værd at tænke i, hvordan elementer fra nedlukningen kan hjælpe.

Et par spørgsmål, vi som fagpersoner bør stille os selv, er:

Kan de online medier, vi brugte under nedlukningen, åbne for andre måder at mødes med elever, der er hjemme?
Ved at mødes på elevernes platforme, kan vi da i højere grad høre og inddrage deres perspektiv, så det bliver lettere for dem at bakke op om forandringer og beslutninger?
Kan vi hurtigere etablere tillid og tryghed til eleven, fordi vi møder dem på deres banehalvdel?
Kan arbejdet med de bagvedliggende årsager til skolevægringen begynde før, hvis fx en ny fagperson eller specialist skal indover, fordi vi hurtigere skaber relationen til eleven?
Kan det sociale fællesskab i fx klassen blive mere inkluderende, hvis vi tænker de online-elementer ind som en naturlig del af skoledagen?
Kan vi hurtigere genetablere elevens forbindelse til skolen i arbejdet med skolevægringen ved at bruge elementer fra nedlukningen?
Kan vi lettere udføre familiebehandling i fx skilsmissefamilier, hvor mor og far kan sidde hver for sig?
Ved at tage flere møder online, kan vi da mere effektivt hjælpe og aflaste forældrene, som oftest er på overarbejde ift. at tage den koordinerende rolle mellem de mange aktører?

LÆS OGSÅ: Forældre og eksperter: Erfaringer med fjernundervisning bør bruges til børn med skolevægring

Brug for en mere fleksibel skole og fleksible indsatser

Ved at stille os selv nogle af de ovenstående spørgsmål kommer vi langt. Og skoler og alle, der arbejder med udsatte elever, skylder forældre og børn at gøre sig disse tanker. Vi skal ikke bare gå tilbage og forsætte, hvor vi slap inden nedlukningen. Derimod skal vi kigge på, hvordan vi fortsat kan få de elever med, som af den ene eller anden grund ikke kan komme i skole.

For ja, langt de fleste skoleelever nyder godt af genåbningen. Selvfølgelig er det bedst, hvis alle elever kan være i skole. Men hvis en elev har svær skolevægring, angst og fysisk og psykisk ubehag forbundet med det at komme afsted eller at være i skolen, skal vi kunne gøre noget andet. Vi har brug for en mere fleksibel skole.

Under nedlukningen var både skoler og fritidstilbud gode til at tænke i løsninger, der fungerede, når elever ikke var fysisk sammen. Det skal vi blive ved med. Vi skal løse dele af skolevægringsproblematikken med samme kreative tilgang til faglig læring og konstruktive online fællesskaber.

Rodårsager til skolevægring skal vi altid bearbejde, og målet er det samme, som det hele tiden har været. Elever skal i trivsel og i skole igen. Men ting tager tid. Og mens tiden går, kan vi sikre, at de elever, som ikke er i skole, holder kontakten til skolen og kammaraterne, til lærerne og til det faglige indhold.

Forældre og skole skal gå i dialog

Det er et must, at de gode online værktøjer og tilgange, som flere blev bekendte med i nedlukningen, kommer elever med skoleværing og andre problematikker til gode nu, når Danmark er åbnet op igen.

For noget fagpersonale vil dette være helt naturligt, for andre ikke. Derfor er forældre nødt til at gå aktivt ind i en dialog om, hvad der fungerede for det enkelte barn.

4 råd

til elever med skolevægringsproblematikker, som så fordele ved onlineundervisningen:

1. Tal med dit barn om nedlukningens fordele

Hvad oplevede du, og hvad ser dit barn, der fungerede godt for under nedlukningen – både ift. det faglige og sociale med klassen?

2. Hold en god dialog med dit barns lærere

Fortæl lærere og andre omkring dit barn om udfordringerne med genåbningen. Hvad har dit barn mistet? Hvad fungerede godt for dit barn under i online- og hjemmeundervisningen?

3. Snak om hvordan det gode arbejde forsætter

Tal med skolen om hvad, der kan køres videre. Hvilket set-up kan de forsætte for dit barn, som stadig ikke er tilbage? Kan gruppearbejde fx foregå i Teams? Kan der sættes en skærm op, så undervisningen kan følges hjemmefra? Dette er naturligvis en balance, da eleven med skolevægring jo ikke skal fastholdes i hjemmet. Det er et værttøj som en del af en proces.

4. Lad dit barn dyrke sociale relationer online

Overvej sammen med dit barn, hvilke sociale online platforme, som fungerer godt for dit barn til at holde kontakten til venner, og sørg for at dit barn ikke glider ud af disse. En undersøgelse foretaget af Børns Vilkår viser, at børn, der gamer med nogen, de kender, trives bedre, føler sig mindre stressede og mindre ensomme end børn, der gamer med nogen, de ikke kender. Børn, der gamer med nogen, de kender, trives også bedre end børn, der slet ikke gamer.

5. Øjn muligheder for eksponering og udvikling.

Brug dit barns genetablerede kontakt til skolen som en mulighed for at nærme jer skolelivet gradvist. Måske I kan gå ture forbi skolen, lave flere online-aftaler med venner og generelt tænke i gradvise eksponeringer ift. de udfordringer, dit barn har.

2 råd

til forældre til elever med skolevægring:

1. Forsøg at forstå problemets rod

For at komme skolevægring til livs, skal I som forældre have en reel forståelse af, hvad der gør det svært for jeres barn at komme i skole. Og så handle ud fra den forståelse. Har jeres barn angst, få hjælp til at arbejde med angst. Føler jeres barn, det ikke kan følge med fagligt, sørg for I samarbejde med skolen at få noget hjælp til det faglige. Føler jeres barn, det bliver mobbet i skolen, få hjælp sammen med skolen til at få gjort noget ved det.

2. Få den rette hjælp tidligt

Måske I skal have hjælp til at forstå rodårsagen til skolevægringen; det kan nemlig være vældig komplekst. Og skolevægring skal tages alvorligt og behandles. Jo tidligere, jo bedre. Måske er det skolen, der skal hjælpe, måske er det en ekstern organisation. Ræk ud – både for forståelse, sparring og konkret hjælp.

Hvad er skolevægring?

Skolevægring kan defineres som perioder af længere varighed, hvor barnet sjældent eller aldrig kommer i skole. Som oftest vil eleven gerne i skole, men har svært ved det. Det kan være forbundet med angst og ubehag, måske også fysiske smerter, at komme afsted eller at være i skolen.

Kilde: Socialstyrelsen, 2016

LÆS OGSÅ: Stort tema om skolevægring

OPLEVER DIT BARN UDFORDRINGER MED AT STARTE I SKOLE IGEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Hvornår skal vi blive bekymret for elevers fravær?

Hvis fraværet er massivt, men i en kortere periode (min. 25% fravær i to uger)
Hvis fraværet er mindre massivt, men over en længere periode (min. 10 dages fravær over en 15 ugers periode)
Hvis elevens adfærd ved at skulle i skole er forbundet med massiv modstand, som påvirker elevens eller familiens hverdag. Adfærden skal have fundet sted i minimum to uger.
Hvis eleven har oplevet noget alvorligt (fx vold, mobning eller overgreb), kan fravær være bekymrede fra første dag.

Kilde: Den amerikanske skolevægring- og fraværsforsker Christopher Kearney

Hvad karakteriserer elever med længerevarende fravær?

Har lavere faglig trivsel (målt via de Nationale Trivselsmålinger)
Har lavere psykisk trivsel (målt via de Nationale Trivselsmålinger)
Oplever oftere mangel på støtte og inspiration i undervisningen
Har oftere et kognitivt handicap (det gælder særligt autismespektrumforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser og/eller indlæringsvanskeligheder)
Får oftere medicin mod angst, depression, søvnforstyrrelser eller smerter
Modtager i højere grad sociale foranstaltninger
Etnisk danske elever fra ressourcesvage hjem

Kilde: Analyse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) der baserer sig på data om mere end 87.000 elever.

Om forfatterne

Kronikkens forfattere er Frederikke Nygaard og Janne Svensgaard, der arbejder som Skolevægrings- og Motivationsspecialister i Fonden Drive – en not-for-profit organisation, der er eksperter på børn med psykiske udfordringer og diagnoser.

Janne og Frederikke har begge erfaring inden for det specialpædagogiske felt og har i mange år arbejdet med børn med særlige behov og trivsel på specialskoler. De har massiv praksiserfaring med især arbejdet med elever med skoleværing, og de er derfor også en del af den indsats i Fonden Drive, som hjælper elever fra skolevægring til trivsel og stabil skolegang.

Udgivet: juni 2021