Formand i Skole og Forældre:
Vi må stoppe med at pege fingre ad hinanden
RASMUS EDELBERG, LANDSFORMAND, SKOLE OG FORÆLDRE
Når fire ud af ti forældre til børn, der mistrives oplever, at skolen giver dem skylden for deres barns udfordringer, må vi hver især se nærmere på, hvad det er der går galt i samarbejdet mellem skole og hjem. Ellers lyt til de mange fortællinger fra lærere, der synes forældre er irriterende, eller skoleledere, der dybest set synes forældre generelt opleves som brokkehoveder. Men hvis forældrene ofte får beskeder hjem om, at deres barn har opført sig forkert i skolen, og ikke længere ved hvad de skal gøre ved det. Eller til møder og samtaler får at vide, at de selv er årsag til, at barnet har det svært i klassen. Så det sætter gang i en dårlig spiral, hvor også forældrene kan finde på at pege fingeren den anden vej og give lærerne skylden.
Så opstår afmagt, og den ellers generelt høje tillid undergraves mellem parterne. Derfra er der ikke langt til ballade. Det kan være man misforstår en kortfattet besked i AULA, og farer i blækhuset for at uddybe eller forsvare sig. Men lærere, pædagoger og forældre har jo fælles interesse i at børnene trives og lærer noget i skolen. Og med pegefingre og skyld hjælper vi ikke barnet. Så hvordan får vi en bedre kultur for samarbejdet?
Som forældre skal vi i høj grad bestræbe os på at være anerkendende og konstruktive, når vi får en henvendelse fra lærere og pædagoger om vores barn, eller hvis vi selv kontakter skolen med en bekymring. Vi må lytte på lærere, pædagoger og lederes professionelle viden og erfaringer og være åbne for, at der kan være andre sider af sagen, end den vi har hørt og oplevet derhjemme. Kan vi tale med nogen, fremfor at sidde alene med en voksende usikkerhed og bekymring eller undgå at køre det hele som skriftlig kommunikation?
Vi skal dog også kunne forvente selv at blive mødt med den samme tilgang. Skolen må også være nysgerrig på vores perspektiv og lytte oprigtigt til vores oplevelser og erfaringer. Systemet skal være responsivt i forældresamarbejdet, som klaverets klangbund, for at musikken kan spille. Som forældre skal vi anerkendes som eksperter på vores eget barn og tages alvorligt, når vi henvender os med en bekymring. Kun i et åbent og tillidsfuldt samarbejde kan vi løse udfordringerne.
Heldigvis oplever rigtig mange forældre og skoler, hvilken forskel det kan gøre for barnet, når vi lykkes med samarbejdet. Og vi vil det rigtig gerne. Det er bare ikke altid, at vi har overskuddet til at være på forkant, være konstruktive eller rationelle. Både forældre og personale kan blive stressede af en travl hverdag og følelsesmæssigt berørte. Derfor er det også afgørende, at personalet på skolerne oplever, at de har tilstrækkelig tid og kompetencer til med selvtillid og pædagogisk professionel tilgang i hverdagen, at gå forrest i at skabe den gode undervisning og indgå med god energi i skole-hjem-samarbejdet.
Og i skolebestyrelserne skal alle parter samarbejde om at få lavet nogle gode principper på området. Det er ikke nemt, der er mange forhold at tage hensyn til, så det tager tid – har selv prøvet det. Men vi kan og bør gøre vores til, at der er mere overskud i hverdagen fordi kommunikationen i skole-hjem-samarbejdet giver mening. Det forudsætter nogle gange også tid på dagsordenen – og måske midler til efteruddannelse i budgettet.
Derudover må vi til stadighed gøre politikerne opmærksomme på, at de mangeårige og markante besparelser på skoleområdet har store konsekvenser for skolernes mulighed for at bekæmpe den stigende mistrivsel blandt børn og unge – også gennem det gode skole-hjem-samarbejde. Der er ingen tvivl om, at manglende hænder på skolerne gør det svært at få tiden til at slå til, etablere og vedligeholde relationerne, så der er plads til både sjov og fordybelse i klassen.
Men indtil det er løst, må vi alle sammen forsøge at pakke pegefingrene væk og åbne ørerne. Det koster ikke noget at lytte, være nysgerrig og forsøge at sætte sig i den anden persons sted. For med bedre kommunikation, er der gode chancer for, at det store potentiale i skole-hjem-samarbejdet kan folde sig ud til gavn for både forældre, personale – og ikke mindst børnene.
Udgivet: februar 2023
