Mor til ensom pige
”Det er slet ikke et liv, ens barn skal have”
Christina er mor til 11-årige Kamma, der har oplevet ensomhed og mobning det meste af sin skoletid. Hun har en god ide om, hvorfor Kamma skiller sig ud. Men hun forstår ikke, hvorfor lærere og skoleledere ikke sikrer en skolekultur, som rummer mangfoldighed og giver plads til alle børn. Også hendes ’drengepige’. Der skulle et skoleskift til, før det blev bedre.
TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: ISTOCK
”Hvis du vidste, hvor mange gange jeg har hevet fat i lærerne og skolelederen”, siger Christina.
”Jeg har bedt om møder de første 10-20 gange, hvor jeg har gjort opmærksom på det. Ligesom jeg har skrevet på ForælderIntra utallige gange”.
Der er ingen tvivl om, at hun er en frustreret mor. Til et barn, der ikke trivedes i skolen. Et barn, der følte sig ensomt og drillet.
Hun mener, at der trods inklusion og snak om mobbepolitik mangler en grundlæggende anerkendelse af, at både ensomhed hos og mobning blandt børn trods gode hensigter trives i bedste velgående.
Og det er ikke fordi, hun er blind for, at hendes pige skiller sig ud.
”Kamma har altid været lidt anderledes end de andre piger. Hun er ikke til kjoler og fin hårpynt. Hun tager gummistøvler på og finder regnorme. På den måde er hun atypisk. Det har virket til, at det har været for meget for hendes klasse at rumme”, fortæller Christina.
Man skal ikke holdes udenfor, fordi man er anderledes
Det bør ikke være årsag til at blive holdt udenfor og drillet, mener hun. Og her holder hun kulturen ansvarlig.
”Jeg peger på klassekulturen, på skolekulturen, på politikerne. Jeg peger på det hele i bund og grund. Skolerne har i dag en politik i hvert fald udadtil om at gå imod mobning og den slags. Men det er min erfaring, at man indadtil ikke har tid og ressourcer til for alvor at tage det seriøst”, mener hun.
På hjemmefronten har hun haft samtaler med sin datter om, at hun er god nok, som hun er, uanset hvad andre børn siger:
”Jeg har sagt til hende, at hun ikke skal lave om på sig selv for at passe ind i andres verden. Hun skal passe ind i Kammas verden”.
Hun tøver ikke med at kalde datterens skoletid ensom.
”Det var ensomhed. Også selvom hun havde en eller to veninder i klassen. For det var et usundt afhængighedsforhold. Et misbrugsforhold, hvor Kamma fandt sig i rigtig meget, fordi hun gerne ville være en af tøserne”, fortæller Christina.
Hun blev indelukket og udadreagerende
Konfliktniveauet mellem hende og hendes søskende var højt. Fordi:
”I skolen gik alting jo ud på at overleve, og når hun kom hjem, kom reaktionen. Jeg oplevede en pige, der hele tiden sagde nej, og som der altid var et eller andet galt med sygdomsmæssigt. Det gør jo super ondt. Det er jo slet ikke et liv, man har lyst til, at ens barn skal have”.
For Christina var det svært at tage beslutningen om, at Kamma skulle skifte skole. Der var mange overvejelser for og imod og usikkerhed, om det nu var den rigtige beslutning. Men Kamma selv var ikke det mindste i tvivl. Det gjorde beslutningen nemmere.
”Hun var klar til at starte med det samme og beklagede sig over, at der lige var en vinterferie inden, hun kunne starte. Heldigvis er det gået over al forventning. Hun er kommet ind i en klasse, der virkelig har formået at rumme hende og tage imod hende. Der et sammenhold i den klasse, som gør, at alle er inkluderet”.
Udgivet: April 2020
