Højere koncentration i timerne og mere fysisk leg i frikvartererne. Det er målet for de forbud, som et stort flertal af skoler har indført, viser en ny undersøgelse blandt skolebestyrelsesmedlemmer fra Skole og Forældre. Eleverne tages ikke i så høj grad med på råd, men de voksne oplever alligevel forbuddene som en succes.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: PIA OLSEN
%
af skolerne har forbud mod, at eleverne har mobiltelefoner i timerne.
%
af skolerne har forbud mod, at eleverne har mobiltelefoner i frikvartererne
orbud mod mobiler i timer og frikvarterer er populært. Det viser en undersøgelse foretaget af Skole og Forældre i november 2024 blandt 947 medlemmer af skolebestyrelser. 88 procent af svarer, at eleverne har forbud mod at have deres mobiltelefoner i timerne, mens 74 procent svarer, at der er forbud mod mobiltelefonerne i frikvartererne. Baggrunden for forbuddene er klar: Skærmene opleves som forstyrrende for koncentrationen i timerne og som hindring for socialt samvær i frikvartererne.
”Skærme hører til, når lærerne vurderer det nødvendigt i forbindelse med undervisningen. Ellers er det en forstyrrende faktor,” svarer et medlem.
”Før forbuddet oplevede skolen, at eleverne var på deres telefoner i pauserne fremfor at være sociale med hinanden. Så formålet er blandt andet at styrke sammenholdet, sikre at eleverne er sociale og aktive i pauserne, og at de ikke kan bruge de sociale medier i skoletiden til fx at mobbe hinanden,” skriver et andet.
Undersøgelsen viser, at reglerne de fleste steder gælder for alle elever. 73 procent svarer, at det er sådan på deres skole. Kun 1 procent svarer, at der slet ikke er nogen regler for brug af mobiltelefonerne.
De voksne bestemmer
Skolebestyrelserne har et stort ejerskab over beslutningerne. 64 procent svarer, at de i høj grad har haft indflydelse på skolens mobilregler, mens 23 procent svarer, at skolebestyrelsen har haft indflydelse på reglerne i nogen grad. Det samme kan man til gengæld ikke sige om eleverne.
40 procent svarer, at eleverne har haft indflydelse i ringe glad eller slet ikke, og kun 7 procent svarer, at eleverne i høj grad har haft indflydelse på reglerne. 39 procent svarer, at eleverne har haft indflydelse på reglerne i nogen grad. En del oplever dog, at eleverne ’giver sig’ efter at have prøvet forbuddet.
”Skolebestyrelsen blev relativt hurtigt enige om, at en mobilfri skole ville være en god idé. Det var eleverne ikke vilde med til start, og personalet var splittet om idéen. Der er dog kommet en del positive tilbagemeldinger om effekten af mobilfri skole fra både medarbejdere og elever,” fortæller et medlem.
”Vi i skolebestyrelsen ville gerne lave et tiltag, der kunne styrke det sociale sammenhold i klasserne. Eleverne var med på ideen i en prøveperiode på to år, og efterfølgende er det blevet et princip,” svarer et andet.
“Det er utrolig vigtigt, at der afsættes tid og ressourcer til, i nært samråd med eleverne, at finde og investere i alternativer til telefoni i frikvartererne (brætspil, sportsudstyr, fælles aktiviteter).”
Skolebestyrelsesmedlem i Skole og Forældres undersøgelse
Ikke så meget evaluering
Til trods for forbuddenes popularitet, er der ikke blevet evalueret meget på dem. 35 procent af dem, der har svaret, fortæller at de ikke har evalueret skolens regler for brug af mobiler, mens 15 procent slet ikke ved, om de er blevet evalueret. Af dem, der har evalueret reglerne, svarer 35 procent dog, at reglerne har haft en meget positiv betydning, mens 11 procent svarer, at de har haft en lille positiv betydning. Kun 2 procent mener, at de har haft en mindre negativ betydning, og ingen (0 procent) svarer, at reglerne har haft en meget negativ betydning.
”Elevrådet evaluerede indsatsen. Evalueringen var rent metodisk dårligt designet, men resultatet viste, at der var en højlydt gruppe, som følte sig meget krænkede, og en større gruppe som havde mærket en positiv forandring i både timer og pauser,” fortæller et medlem.
”Vi har ikke lavet en egentlig evaluering. For de små har det været ubestrideligt positivt. Nogle af de store har sagt, at de bare bruger computerne,” svarer en anden. Nogle steder har der dog været systematisk evaluering.
Vigtigt med nye fælles aktiviteter
”Vi har lavet et forsøg i to klasser på mellemtrinnet, hvor de både har haft og ikke har haft mobil/skærm. Vigtigste læring er nok, at når man fjerner skærm, må man være gode til at have andre “tilbud” og aktiviteter, de gerne vil lave,” fortæller et medlem. Den pointe har de fleste forstået – med eller uden evaluering. 62 procent svarer, at skolen i høj eller nogen grad har sat gang i fællesaktiviteter som alternativ til skærmene.
”Det er utrolig vigtigt, at der afsættes tid og ressourcer til, i nært samråd med eleverne, at finde og investere i alternativer til telefoni i frikvartererne (brætspil, sportsudstyr, fælles aktiviteter) og sikre, at de elever, der plejede at søge social trøst og rum i deres telefoner, bliver aktivt inkluderet i de aktiviteter, der nu finder sted i frikvartererne,” skriver et medlem.
Mobilfri SFO?
Efter skole har børnene fri, men ikke fra mobilreglerne, for de flestes vedkommende. 59 procent svarer, at der er samme mobilregler i skolens SFO som i skolen, mens 19 procent svarer, at der ikke er samme regler. Hele 20 procent ved ikke, hvordan reglerne er i SFO’en. For nogles vedkommende er der lempet en smule på reglerne i forhold til skolens regler, så børnene fx må bruge deres mobiler en halv time eller efter et bestemt tidspunkt.
”SFO’en har en regel om, at indskoling og mellemtrin ikke må bruge mobilen før klokken 16. Mobilerne bliver dog ikke indsamlet, så det bliver ikke overholdt lige godt af alle børn,” fortæller et medlem. I det hele taget er reglerne ikke uproblematiske i SFO’en.
”Egentlig har vi samme regler, det bliver bare ikke styret af pædagogerne i juniorklubben på samme måde. Af og til har alle børn en skærm at kigge på,” lyder det. I SFO’en er der i endnu ringere grad evalueret end i skolen. Hele 40 procent svarer, at reglerne ikke er blevet evalueret, mens 37 procent ikke ved det.
Tal og kommentarer er fra Skole og Forældres undersøgelse blandt 947 forældrerepræsentanter i skolebestyrelser i folkeskolen. Respondenterne udgør dermed omtrent 13 procent af det samlede antal forældrerepræsentanter i skolebestyrelser på anslået 7.100. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ. Der er ikke foretaget vægtning af resultaterne i denne undersøgelse.
Udgivet: januar 2025