Vælg side

At være eller ikke at være – computerspilafhængig

Når børnene får at vide, at de skal slukke for computeren, kan det afføde stærke reaktioner. De kan være udtryk for mange ting, men man skal passe på med at skyde skylden på computeren og kalde børnene for afhængige, for i langt de fleste tilfælde, er der noget helt andet på spil.

TEKST: MAGNUS EG MØLLER
FOTO: MAJ CARBONI

Begrebet ‘computerspilafhængighed’ har fyldt meget i medierne, hvor læger, forskere, forældre og behandlingscentre, der sælger afvænningsforløb for computerspilafhængige, har diskuteret på livet løs. Men når vi kalder det for en afhængighed, at man spiller meget computer, så misforstår vi fuldstændig, hvad det er der foregår, og vi risikerer at fejldiagnosticere en masse unge mennesker, der bare går meget op i deres hobby. Det mener Rune Kristian Lundedal Nielsen, der er forsker ved Center for Computer Games Research.

“Hvis man spørger en voksen mand, om han tænker på at tage heroin dagen lang, om han tager heroin når han har det skidt, og om han tager heroin, når han burde passe sine pligter, så er det klart, at det er super farligt, hvis man svarer ja til alle de ting. Men hvis man spørger en teenager, om han nogensinde tænker på at spille computer hele dagen, og om han indimellem spiller i stedet for at lave sine pligter, så tror jeg, man er i gang med at sygeliggøre relativt almindelige fænomener,” siger han og fortsætter:

“Og selvfølgelig vil der være tilfælde, hvor der er nogen, der sidder hjemme og spiller, og hvor alting sejler for dem, men man kommer fejlagtigt til at tro, at mange unge, der i virkeligheden bare har en hobby, de går op i, lider af en afhængighed. Men der er selvfølgelig ikke noget, der er sundt i overdrevne mængder. Heller ikke computerspil, uanset hvor sociale og lærerige de er.”

Når man taler om en afhængighed af computerspil, skal man også være opmærksom på, om det er en sygdom i sig selv som f.eks. heroinafhængighed, eller om det er et symptom på noget bagvedliggende – på at der mangler et eller andet i deres liv?

“Hvis man er deprimeret, så sover man tit rigtig længe og ligger meget i sin seng. Det er jo ikke en sengeafhængighed eller en soveafhængighed. Det er et symptom på depressionen,” siger han.

Reaktioner ikke lig med afhængighed
En stadig større del af børnenes sociale samvær foregår gennem computerspil, så når børn er begyndt at spille mere, så er de altså også begyndt at spille mere sammen med deres venner, fortæller Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik.

“Mange computerspil er designet til, at man skal spille dem sammen med sine venner. Selvom computerspil er sjove at lege med, så må vi aldrig være blinde for, at børn helst vil lege sammen. Ungerne vil ikke bare spille Fortnite. De vil spille Fortnite med deres venner,” siger han.

Så når børnene får at vide, at de ikke må spille mere, så kan der let opstå en konflikt, men det har ikke nødvendigvis noget at gøre med, at de bliver fjernet fra computeren. Det handler måske nærmere om, at de bliver fjernet fra det fællesskab, de er en del af, når de spiller.

“Vi ved, at når de spiller, så spiller de med deres venner. Hvis man siger til dem, at de ikke må spille mere, så kommer der ikke en reaktion på det at undvære spillet – de reagerer på, at de skal undvære fællesskabet,” siger Christian Mogensen og fortsætter:

“Man må ikke misforstå konflikten. Det kan svare lidt til at hive sit barn ud af en fodboldkamp, der står 4-4 med fem minutter igen – barnet hives ud af noget sjovt, spændende og involverende, og det har ikke kun betydning for barnet selv, men for fællesskabet,” siger Christian Mogensen.

Det er altid vigtigt at se på, hvorfor konflikterne opstår. Nogle børn bruger computerspillene som et rart og trygt miljø, hvor man i en hverdag, der måske er fyldt med problemer i skolen og familien, for en stund ikke behøver at bekymre sig.
Så inden man begynder at konkludere, at barnets reaktioner kommer, fordi de ikke må spille computer, kan man spørge sig selv: Hvad er det, mit barn reagerer på?

Fælles regler i klassen
I oktober 2018 svarede 21 procent i en undersøgelse fra magasinet Skolebørn, at de ønskede fælles regler for computerspil i deres barns klasse, og det måske slet ikke så tosset.
Christian Mogensen mener, at fælles regler er den rigtige vej at gå. Det kan gøre hverdagen lettere for både børn og forældre, men det stiller også store krav til forældrene.
Men de grupper, der kan løfte det, er langt foran feltet.

“Børn og unge trives ikke i konflikter. Hvis man laver nogle fælles regler eller aftaler i klassen om, at man for eksempel ikke spiller efter klokken 20, så kan man aflive de konflikter, der ellers måtte opstå. For børnene vil jo ikke bare spille – de vil spille med vennerne,” siger han.

Rune Kristian Lundedal Nielsen er enig, og måske er det ikke engang nok med fælles regler for, hvornår man skal slukke computeren.

“Internettet har gjort, at børn hele tiden kan være sammen online, og det er svært at begrænse sine børn i at være sammen med vennerne. Men børnene er også under pres, fordi det forventes, at de hele tiden er online. Jeg kan godt forstå, at forældrene vil have fælles regler, og jeg vil faktisk foreslå, at man også kiggede på, om man kunne lave fælles regler for, hvornår man lavede lektier. Hvis alle børnene i en klasse laver lektier på samme tid, så sidder de ikke og tænker på, hvad hinanden laver, og om de mon går glip af noget,” siger han

LÆS OGSÅ: Guide til kontaktforældre: Fælles regler og aftaler

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.