Variationen fulgte ikke med, da skoledagen blev længere

Understøttende Undervisning er mere af det samme

Formålet med den understøttende undervisning var blandt andet at understøtte den faglige undervisning – for eksempel ved at give eleverne mulighed for at arbejde med en tættere kobling mellem teori og praksis. Evalueringen af folkeskolereformen, der er foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at der på mange skoler ikke er en fælles forståelse af, hvad den understøttende undervisningen skal kunne. Den bliver brugt til alt muligt forskelligt (som eksempelvis lektiecaféer), men ikke i så høj grad til at gøre den faglige undervisning mere spændende og varieret.

Hvor den understøttende undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet hovedsageligt bruges på trivsel og øvelser i sociale færdigheder, bruges den i udskolingen i højere grad på opgaver, der ikke blev nået i de almindelige timer – altså mere stillesiddende undervisning.

Det kunne ellers både styrke elevernes motivation og læring, hvis den understøttende undervisning blev brugt til at give eleverne praktiske erfaringer med det faglige, mener Jens-Ole Jensen, der forsker i skoleliv ved VIA University College.

“Jeg mener, at alle børn har brug for at få noget i hænderne. Efterhånden som man får mange konkrete erfaringer, bliver man også bedre til det abstrakte, men den form for læring bliver ikke i så høj grad tilgodeset,” siger han.

Mange skoler har desuden valgt at skære ned på timerne til understøttende undervisning for at forkorte skoledagen, da det blev en mulighed med § 16 b. Med den nye aftale om justering af folkeskolereformen fra januar 2019 bliver der skåret yderligere i den understøttende undervisning.

Aftalen betyder, at alle elever fra 0. til 3. klasse fra næste skoleår får en skoleuge, der er tre lektioner kortere, end det, der oprindeligt lå i reformen. Samtidig lader politikerne det være op til skolerne selv, om de vil gøre skoleugen op til to klokketimer kortere for resten af skolens elever. På alle klassetrin tages tiden fra den understøttende undervisning. I aftalen er der dog også blevet sat penge af til at forbedre kvaliteten af den understøttende undervisning, så den kommer til at virke efter hensigten og hænge bedre sammen med resten af skoledagen.

Ingen fremgang i Åben Skole

Den åbne skole skulle også være med til at variere skoledagen og give eleverne mulighed for at relatere den faglige undervisning til den virkelige verden. Det skulle ske gennem samarbejder med eksempelvis virksomheder, foreninger, kulturinstitutioner, lokale fritids- og klubtilbud, ungdomsskoler og musikskoler.

Selvom flere skoler har haft positive erfaringer med at inddrage lokalsamfundet i skoledagen, er der ikke sket en fremgang i brugen af Åben Skole, siden reformen rullede ind over skolerne, viser evalueringen. Eleverne oplever generelt ikke særligt mange ture uden for skolen, undervisningsforløb uden for skolens almindelige rammer eller besøg af en voksen udefra, der medvirker i undervisningen.

Både elever og lærere ser ellers positivt på den åbne skole. 85 procent af eleverne synes, det er sjovt og spændende, og lærerne kan se, at det har en god effekt på kvaliteten af undervisningen, skriver VIVE.

Det halter med bevægelse i skolen

Forskning peger på, at fysisk aktivitet hænger sammen med motivation og læring, og det var – blandt andet – grundlaget for at indføre tre kvarters daglig bevægelse (i gennemsnit) for elever på alle klassetrin.

Både forældre og elever var op til reformen positive over at få bevægelse på skoleskemaet. I indskolingen har niveauet af bevægelse ligget stabilt højt, mens niveauet lige så stille daler op gennem klasserne. Specielt lærerne i udskolingen giver udtryk for, at de har svært ved at finde ud af, hvordan de integrerer bevægelse og kobler det til det faglige indhold. Faktisk ønsker en tredjedel af lærerne mere viden om, hvordan de skal gribe det an.

Jens-Ole Jensen mener ikke, at bevægelse i sig selv nødvendigvis fremmer læringen. Det kommer an på, hvordan man bruger den.

“Man skal på en eller anden måde oversætte forskningen til pædagogisk praksis, så den bevægelse man laver faktisk fremmer motivation og læring,” siger han.

Andreas Rasch, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, er enig i, at lærernes kompetencer på området ikke bare kommer af sig selv.

“Jeg mener, at det er rigtigt at sætte fokus på, at eleverne skal bruge kroppen, men når man siger til lærerne, at nu skal de arbejde med bevægelse, så er det ikke sikkert, det er dem alle, der er i stand til det. Og så kræver det jo også, at rammerne giver lærerne mulighed for at udfolde de kompetencer, de har,” siger Andreas Rasch. Han opfordrer skolerne til at blive bedre til at dele erfaringer mellem lærerne, så de gode idéer og metoder gives videre.