Inddragelse af forældre forbedrer elevernes trivsel
Når forældrene inddrages i skolens trivselsarbejde, stiger elevernes trivsel, fællesskabet styrkes og undervisningsmiljøet forbedres, viser Skolebørns nye undersøgelse. Og forældrene vil rigtig gerne.
TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: COLOURBOX
Syv ud af ti forældrene ønsker i højere grad at blive inddraget i skolens arbejde for at fremme trivslen, end de gør nu. Det viser en undersøgelse, som Skolebørn har foretaget blandt 2.700 forældre til børn i folkeskolen. Det ser ud til, at der er god grund til at tage mod forældrenes tilbud. Undersøgelsen viser nemlig også, at de forældre, der føler sig inddragede i skolens trivselsarbejde, vurderer både fællesskabet, trivslen og undervisningsmiljøet i deres børns klasse markant bedre, end forældre, der ikke føler sig inddragede.
”Forældre vil gerne være en del af børnenes hverdag, så det er helt oplagt for skolen at tage imod forældrene og bruge dem, som den ressource de kan være for børnenes trivsel,” siger formand i Skole og Forældre, Mette With Hagensen
Forskning: Forældre forstærker effekten
Pointerne i Skolebørns undersøgelse underbygges af en ny større forskningskortlægning, der er foretaget af Rambøll og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning på Aarhus Universitet for Undervisningsministeriet. Når skolen og forældrene samarbejder om en indsats, understøttes barnets udvikling på samme vis uanset om barnet er hjemme eller i skole.
”Det øger gennemslagskraften af de enkelte indsatser med større, positive trivselsmæssige og faglige effekter til følge,” står der i rapportens konklusion. Alligevel viser Skolebørns undersøgelse, at kun hver tredje forælder føler sig inddraget i eksempelvis klassens samværsregler, selvom man kunne forestille sig, at det ville virke bedre, hvis de samme regler bruges både i hjemmet og i skolen. Derudover har syv ud af ti forældre ikke fået information fra skolen om, hvad de skal gøre, hvis de oplever at et barn i klassen ikke trives. Det mener Mette With Hagensen, at der skal gøres noget ved.
”Skolebestyrelsen har ansvaret for at lave ordensregler og mobbestrategier for skolen, og det er vigtigt at disse papirer ikke blot forbliver pæne ord på et stykke papir, men at de bliver taget op i klasserne, både blandt elever og forældre, så de sammen kan lave aftaler om, hvad der er særligt vigtigt at have fokus på i netop den klasse,” siger hun.
Forældre er afgørende for klassefællesskabet
Samtidig med, at skolerne skal blive bedre til at gribe fat i forældrene, skal forældrene også gribe i egen barm. Det har nemlig en stor positiv effekt på fællesskabet blandt eleverne i en klasse, hvis fælleskabet blandt forældrene også er godt, tyder Skolebørns undersøgelse på. I de klasser, hvor forældrene vurderer, at fællesskabet blandt forældrene er rigtig godt eller godt, oplever omkring 80 % af forældre, at også fællesskabet blandt eleverne i klassen er godt. Omvendt oplever kun 20 % et positivt fællesskab blandt børnene, når de ikke selv har et godt fællesskab i forældregruppen.
Det ser desuden ud som om, at forældrenes måde at tale om hinanden på, smitter af på kulturen i klassen. Næsten tre gange så mange elever er i høj grad bekymrede for at blive til grin i undervisningen i de klasser, hvor forældrene taler dårligt om hinanden, i forhold til de klasser, hvor forældrene oplever en god tone blandt forældrene.
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget i april 2014 af Magasinet Skolebørn, hvor 2.713 forældre til børn i folkeskolen har svaret på spørgsmål om deres oplevelse af trivslen og trivselsarbejdet på deres børns skole.
Udgivet: april 2019
