3-trins raketten til en fremtid uden skældud
Hvad vil vi gerne have, at børn og unge skal tage med sig ud i skolegården? Og i livet?
Hårdt sprog smitter. Men det gør gode måder at kommunikere på også.
”Når de voksne bidrager til en god stemning, skaber det positive følelser hos eleverne – og det fremmer empati, venlighed, hjælpsomhed, kreativ tænkning og evnen til at se løsnings-muligheder. Og så mindsker de stress,” fortæller forfatter bag Skole Uden Skældud, Mette Thor Jørgensen, der i 17 år har undersøgt, hvordan det er muligt at være lærer uden at skælde ud.
Her får du hendes tre trin til at undgå skældud.
TEKST: METTE THOR JØRGENSEN
FOTO: ISTOCK
1.
TRIN – VÆR ROLIG
Tryk på pauseknappen og stop din automatreaktion (skældud). Vær opmærksom på at have et roligt kropssprog og et neutralt eller imødekommende ansigtsudtryk. Brug en almindelig stemmeføring.
Bliv bevidst om din vejrtrækning. Så bliver du i forreste del af hjernen og får mulighed for overblik og at se situationen i et perspektiv, hvor læring og dannelse er i fokus.
Når du er rolig, forværres børnenes frustration ikke og konfliktsituationen nedtrappes. Børnene falder lettere til ro, fordi ”følelser smitter” og kan derfor deltage aktivt og konstruktivt i arbejdet med at løse konflikten.
Det kan du sige:
- ”Jeg skælder ikke ud, for man forstår bedst en besked, når den bliver sagt med en almindelig stemme. Men det betyder ikke, at det, der sker, er okay, eller at jeg er ligeglad.”
- ”Vi taler sammen, når du er klar. Nogle gange skal man lige sidde og falde til ro, før man er klar til at tale.”
- ”Hvis der bliver sagt noget grimt til dig, kan du svare: ”Sådan har jeg det ikke med dig. Når man er presset, er man ikke helt sig selv. Så kan man få sagt eller gjort noget, man normalt ikke ville gøre eller sige.”
2.
TRIN – VÆR NYSGERRIG
Byd nysgerrigt situationen velkommen, selvom den måske umiddelbart kan give anledning til frustration. Fokusér på lærings- og dannelsesperspektiv. Husk på, at konfliktløsning er en uundgåelig del af (skole-) hverdagen og en vigtig del af børnenes socialiseringsproces. De handle- og tankemønstre børnene ser og hører praktiseret af de voksne, tager de med sig i skolegården og ind i deres ungdoms- og voksenliv.
Indtag rollen som neutral konfliktmægler. Stil opklarende spørgsmål på en ikke-dømmende måde, så ingen føler sig ”dømt ude” på forhånd eller uretfærdigt behandlet. På den måde hjælpes børnene til at falde til ro og deltage i løsningen af konflikten på en konstruktiv måde.
Det kan du sige:
- ”Jeg kan se, at I har brug for hjælp. Lad os finde ud af, hvad der mon er sket.”
- ”Husk, at jeg ikke har set, hvad der er sket, og derfor ikke ved, hvem der har ret. Men jeg vil rigtig gerne hjælpe jer. Husk, at alle får lov at fortælle deres version af det, der er sket.”
- ”Husk, at problemer er til for at blive løst. Vi kan ikke undgå dem – men det gode ved dem er, at vi kan lære noget.”
3.
TRIN – VÆR HJÆLPSOM
Kom med løsningsforslag, der skaber åbninger, så børnene kan byde ind og deltage konstruktivt.
Fortæl børnene, hvad du gerne vil have dem til at gøre, i stedet for hvad de ikke må/skal gøre. Ved store konflikter er der ofte brug for lange samtaler hvor I sammen finder løsninger.
Ved små konflikter har børnene/de unge måske kun brug for en smule hjælp, hvorefter de selv finder løsningen.
Det kan du sige:
- ”Nu skal vi se, om vi kan finde en løsning. Ud fra det, I har fortalt, vil jeg foreslå, at …Kunne dét mon være en løsning?”
- ”Hvad kan I gøre en anden gang, hvis det samme sker? Og hvad kan man mon lære af det, der er sket?”
- ”Enten-eller” ”Enten skal du lige lægge din mobiltelefon ned i tasken, eller også skal
jeg have den.” ”Jeg vil gerne have, at I enten stopper med at hviske eller sætter jer hver for sig.”
Og hvis vi alligevel kommer til at skælde ud, er det magiske ord:
UNDSKYLD!
9 ud af 10
gange vil børn følge de voksne, hvis de voksne er anerkendende og venlige. I de sidste tilfælde må man undersøge årsagen og finde ud af, hvordan man kan hjælpe barnet.”
Mette Thor Jørgensen
Udgivet: august 2021
