“Vil du ikke komme op og lave øvelsen med mig?”

Det er ikke helt lige til at få to søskende i gang med at lave mindfulness-øvelser – og dog. Efter få dage stod mit ældste barn på trappen og kaldte på mig. For den ene af de to øvelser, vi har testet, har faktisk vist sig at være rigtig god, når det er svært at falde i søvn.

TEKST: SUZETTE FROVIN, FREELANCEJOURNALIST 
FOTO: NILS LUND

Med to gode øvelser i ærmet indviede jeg for nogle uger siden min børn i min plan; nemlig at teste om mindfulness nu virkelig kan gøre en forskel på to gennemsnitlige børn i folkeskolen, Halfdan på 6 år og Carla på meget snart 8 år.

Begge børn var med på at prøve, men det var også præcis så langt vi kom den første aften, for særligt Halfdan syntes, det var mere morsomt end afslappende at sidde med lukkede øjne og trække vejret, mens han forestillede sig luften køre op og ned i kroppen som en elevator.  ”Ding,” sagde han, da vi pustede ud. ”Så åbner elevatoren.” Og derefter brød begge børn sammen af grin.

Ro og fokus på andendagen

Men selvom der den første aften var mere åbent i kommentatorboksen end for sindet, så havde øvelsen alligevel en mærkbar effekt. Det kan godt være, at vi ikke sad helt musestille, da vi kiggede ind i os selv og trak vejret sammen. Ind gennem næsen, ud gennem munden. 10 gange i alt blev det til den anden aften, og vi havde lukkede øjne næsten hele tiden. Det interessante var, at der bagefter, da vi læste godnathistorie, var en helt anden ro både over børnene og omkring os, end der normalt er ved sengetid. Mere fokus.

 Nok så interessant er det, at det aftenen efter var Carla, den ældste, der insisterede på, at vi skulle lave elevatorøvelsen igen, inden vi læste historie. ”Jeg kan godt lide at forestille mig lyset,” sagde hun.

Jeg lagde en hånd på hovedet af begge børnene og lod hånden glide op og ned ad ryggen i takt med vejrtrækningen for at gøre rytmen tydelig for dem. Denne gang gik det lidt bedre med Halfdans koncentration. Bagefter talte vi om, hvordan man kan bruge øvelserne i skolen. At det kan være rart at sætte sig og trække vejret helt stille og roligt, hvis man har brug for lidt ro i løbet af dagen.

Giver ro i skolen

Carla er et meget udadvendt barn, og det betyder, at hun kan have svært ved at lukke af for indtryk. Det ligger langt mere naturligt til lillebror Halfdan at trække sig, når han har brug for ro. For Carla har elevatorøvelsen været en genvej til at finde ro i løbet af dagen. Hun fortæller selv, at hun er begyndt at sætte sig for sig selv et par gange i løbet af dagen for at lave øvelsen, og hun beskriver, hvor dejlig roligt det føles, når hun er færdig.

Faktisk viser det sig, at Carla er den, der hurtigst får glæde af øvelserne. Måske netop fordi det er svært for hende at finde ro selv. Hun har ofte svært ved at falde i søvn om aftenen. Nogle gange bliver klokken halv ti, før hun sover. En aften står hun ude på trappen igen: ”Moar,” kalder hun. ”Vil du ikke komme op og lave øvelsen med mig?” Jeg bruger 5 minutter at lave elevatorøvelsen med hende og kan nærmest mærke, hvordan hendes puls falder imens. Hun sover kort tid efter, jeg er gået ud af værelset.

For mig kan det være svært at finde tid til at lave øvelserne i hverdagen, også selvom det bare er fem minutter. Men som en del af godnatlæsningen fungerer det, og selvom Halfdan stadig kæmper lidt med koncentrationen, vil han gerne være med. For mig er det på bare en uge blevet et af de der gyldne øjeblikke, som det ellers kan være svært at finde i en travl hverdag. En fælles oplevelse, som giver både nærvær og sammenhørighed.

UDGIVET: maj 2014