Inspiration til dagsorden på det gode forældremøde
TEKST OG FOTO: FORÆLDREFIDUSER
Dagsorden på forældremødet i 0. klasse
Ud over den faglige information sætter denne dagsorden scenen omkring forældrenes betydning for sammenholdet i klassen og kickstarter forældrenes indbyrdes samarbejde via etablering af Aktivitetsgrupper.
Plenum med alle 0. klasser
1. Velkommen, præsentation af årsplan, lærere, skolebestyrelse mv. (40 min.)
2. Præsentation af trivsel og forældrenes indflydelse (20 min.)
- Få inspiration fra PowerPoint-præsentation
Klassevis (10 min. til at finde ud i klasserne)
3. Velkommen, introduktion til de næste punkter på dagsorden og kort præsentation af hinanden (15 min.).
- Få idéer til præsentationsrunden
4. Introduktion og inddeling af forældre i Aktivitetsgrupper (30 minutter).
- Find instruks til Aktivitetsgrupper
5. Opsamling og farvel (5 min.).
Dagsorden for forældremødet i 1. klasse
Udover den faglige information afsætter denne dagsorden tid til at arbejde med forældrenes forventninger til deres barns skoleforløb og til at få etableret nye Aktivitetsgrupper.
1. Velkommen, introduktion til mødets indhold og kort gen-introduktion af hinanden ud fra samme tegninger som i 0. klasse (20 min.)
- Få idéer til præsentationsrunden
2. Præsentation af årsplan og andre faglige emner (40 min.)
3. Drømmeværksted – dialog mellem forældrene om ønskescenariet for deres børns klasse. (40 min.)
4. Nye Aktivitetsgrupper med nye aktivitetskort. Kort snak om erfaringerne fra sidste års grupper. Måske kan et par fiduser gives videre. (25 min.)
- Hent instruks til Aktivitetsgrupper her.
5. Opsamling og farvel (5 min.)
Derfor …
Særligt i indskolingen er forældre optaget af deres barns trivsel i klassen. Forældremøderne er det sted, hvor de mødes, og derfor er det en vigtig ramme for dialog.
9 ud af 10 forældre mener, at det er vigtigt at tale med de andre forældre om klassens trivsel. (Undersøgelse om forældrenetværk, Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, 2012).
Mange lærere kan genkende, at det faglige indhold kommer til at optage det meste af tiden.
Dagsorden for forældremødet i 2. klasse
Udover den faglige information afsætter denne dagsorden tid til dialog mellem forældrene, konflikthåndtering og etablering af nye Aktivitetsgrupper.
1. Velkommen og introduktion til mødets indhold (5 min.)
2. Samspillet introduceres og spilles. (40 min.)
- Hent Samspillet
3. ”Når konflikten opstår – en miniguide” præsenteres. (15 min.)
4. Nye Aktivitetsgrupper etableres. Kort snak om erfaringerne fra sidste års grupper. Måske kan et par fiduser gives videre. (20 min.)
5. Præsentation af årsplan og andre faglige emner (30 min.)
6. Opsamling og farvel (10 min.)
Udgivet: 2014