Vælg side

På eventyr i din by – gå på byvandring

”Næste stop er den gamle mølle, hvor der går rygter om, at mølleren var lidt for glad for byens piger.” Ja, det behøver ikke være kedeligt at gå på byvandring! En gåtur omkring det lokale gadekær åbner også muligheden for en rask lokalquiz.

TEKST OG FOTO: FORÆLDREFIDUSER

Inviter klassen med på byvandring og få et par kilometer i benene. Måske kender nogle af jer endda en røverhistorie eller to, som kan deles med de andre? 

Det kræver kun ganske lidt af deltagerne at møde op i et par gode sko. Både børn og voksne kan deltage i en lille quiz undervejs. Børn og voksne taler sammen på kryds og tværs om oplevelser fra turen og måske opdager de endda noget nyt om deres by.

Forberedelse: 2 timer til ruteplanlægning, invitation og quiz, print af kort og quiz samt lidt indkøb.

Tidsforbrug: 2 timer.

Sted: Lokalområdet.

Tidspunkt: For- eller eftermiddag i weekend.

Deltagere: Alle, også søskende.

Og byvandringen går til …

Vælg en rute på ca. 2-3 km. Det kan de fleste små ben klare at gå.

  • Spørg evt. på det lokale museum, om der er gode ruter med spændende historier. De har måske endda et kort.
  • Sørg for, at det er nemt at komme dertil for alle – også dem uden bil.
  • Tegn, eller hent kort her.

Find 5 steder, som er interessante at få mere at vide om, og markér stederne på kortet.

  • Et område, der har haft en særlig funktion.
  • En gammel bygning.
  • En bygning, der er karakteristisk, eller hvor en spændende person har boet.

Print ud i et passende antal.

Ting, I skal bruge: 

  • Kort, quiz og kuglepenne
  • Rygsæk til indkøb
  • Indkøb

Indkøbsliste (20 personer) 

  • 20 boller
  • 25 krus
  • 4 l. appelsin- og æblejuice

Trin for trin planlægning af en byvandring

Aftal dato og tidspunkt.

  • Meld dato ud til forældrene med det samme, så de kan notere den.
  • Find et tidspunkt, hvor flest muligt har gode ben og kan komme, fx kl. 10-12 en dag i weekenden.

Læg en rute, og tegn den ind på et kort med 5 stop.

Forbered en quiz til ruten.

  • Hent en skabelon med forslag til quiz her.

Vælg betalingsmåde (Mobilepay eller kontant før/under arrangementet).

 

Skriv en indbydende invitation, der deles ud i klassen og sendes via Aula.

Husk at skrive:

  • Hvor lang ruten er.
  • At børnene kan hentes og bringes, hvis forældrene ikke kan komme.
  • Navn, tlf.nr. og e-mail på en kontaktperson.
  • Hent en skabelon til en invitation på her.

Involvér klasselæreren.

  • Inviter med, men respektér, hvis læreren ikke kan deltage.
  • Aftal, om læreren skal dele invitationen ud i klassen og samle tilmeldinger ind.

Send en venlig reminder ud før tilmeldingsfristen.

 

Gør, hvad I kan for at få alle børn med.

  • Ring til de forældre, der ikke har meldt tilbage inden for tidsfristen.
  • Tjek med de familier, som ikke kommer, om barnet kan komme alene.
  • Tilbyd at hente og bringe barnet, hvis forældrene er forhindrede.

Print rute og quiz i et passende antal.

En quiz vækker interesse, sætter viden i spil og pirrer evnen til at opdage og udforske sammen.

På selve dagen

Når alle er kommet, så byd velkommen, og fortæl lidt om den tur, I skal ud på. Del alle ind i hold a ca. 8 personer, og giv dem kort, quiz og kuglepenne. Det er en god ide at blande familierne lidt, så holdene bliver godt blandede. Når I kommer i mål, så slut af med at kåre en vinder og få en forfriskning. Slut af med, at sige tak til alle børn og voksne for en hyggelig byvandring.

Udgivet: 2014

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.