Back2School:
”Det er dumt ikke at bruge de metoder, vi ved virker”
En manual på over 300 sider – med konkrete spørgsmål til forundersøgelser, dagsorden til møder og arbejdsark til elever og forældre – skal hjælpe skolevægrende børn ved at gøre indsatsen systematisk og forskningsbaseret. I Aarhus Kommune har projektet Back2School hjulpet familier med at øge trivslen. Nu vil forskerne bag udbrede konceptet til resten af landet.
TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: UNSPLASH
En af de børn, der har været med i afprøvningen af Back2School-projektet i Århus kommune var en 12- årig pige, der havde angst og 100 procent skolefravær.
”Hun lå hjemme og kiggede ind væggen og ville bare være alene. Så er der langt til at komme tilbage i skolen,” fortæller Gurli Bjelskou Jensen, der er PPR-psykolog og behandlede pigen i et Back2School-forløb.
”I sådanne situationer er det vigtigt at kunne sige til familien: Vi gør det i et tempo, hvor der er tid nok, og vi gør det på pigens præmisser,” siger hun.
”Fælles for elever med et højt skolefravær er, at de trives dårligt. Derfor skal fravær for os voksne betyde, at vi skal undersøge om der er grund til at hjælpe.”
Mikael Thastum, professor på Psykologisk, Institut Aarhus Universitet. Står bag Back2School
Systematisk indsats er afgørende
Børn med et problematisk skolefravær er en meget forskelligartet gruppe og problemstillingerne kan være komplekse. Derfor skal en indsats være baseret på en grundig forståelse af det enkelte barns situation og rettes mod de forskellige behov, mener ph.d. og professor, Mikael Thastum, der sammen med to andre skolefraværsforskere står bag projektet Back2School. Det har været vigtigt for dem, at indsatserne skal baseres på forskningsbaserede metoder.
”Der er en masse viden om, hvordan man hjælper børn med fx angst, depression og adfærdsforstyrrelser, så det er jo dumt ikke at bruge de metoder, som virker,” siger han. Først er det dog afgørende med en grundig udredning, hvor man snakker med både eleven, forældrene og lærerne. Men man skal ikke bare snakke.
”Man skal vide, hvad man skal spørge om og hvordan man skal gøre det. Det er let at komme til at være lidt enøjet og kun fokusere på en bestemt udfordring eller metode, men det kan give en utilstrækkelig hjælp til barnet. Hvis man udelukkende har en hammer, kan man kun hamre søm i. Derfor skal man have en hel værktøjskasse med forskellige metoder. Her kan det være en fordel med en manual, så man husker at spørge om det hele,” siger Mikael Thastum.
”Der er virkelig en ting, som skolerne skal lære: At være tålmodige. Som skole er vi meget ivrige for at få eleverne tilbage hurtigt. Helst på fuld tid. Men det skal være små skridt, ellers kommer der for mange tilbagefald.”
Birgit Frederiksen, skoleleder på Mårslet skole, der samarbejder med Back2School
”Vi tager styringen og det giver ro på”
Evalueringen af Back2School viser, at en af de ting, der gør en stor forskel for både familier og skoler er, at det er Back2school-behandleren, der tager rollen som projektleder og ansvaret for at drive det fremad.
”Når vi kommer ind er der magtesløshed og slidthed. Back2School er en omfattende ramme, men det er også nødvendigt, at vi er der med intensitet og bliver der et stykke tid. Vi ser familien en gang om ugen og skolen en gang om måneden. Vi træffer beslutningerne i fællesskab, men det er os, der tager ansvaret for, at de bliver truffet. Der er en plan med forskningsbaserede metoder og de skal ikke bruge tid på at løbe os op, for vi indkalder til møder og styrer forløbet. Det oplever vi er en stor hjælp for både skoler og forældre og giver dem ro og kræfter til at arbejdet med barnet,” fortæller Gurli Bjelskou Jensen.
HAR DIT BARN BEKYMRENDE MEGET FRAVÆR?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68
Tilbage i små skridt
Indsatsen for den 12-årige pige begyndte også med lange samtaler om de udfordringer, som hun og forældrene oplevede. Derefter samarbejdede behandleren, familien og skolen om at lave en plan for, hvordan de kunne arbejde med de forskellige problemstillinger. Udover at kæmpe med angsten, havde pigen mistet kontakten med klassekammeraterne og troen på, at hun kunne klare skolearbejdet, fordi hun var kommet fagligt bagud.
”Før vi overhovedet kunne begynde at tale om at få pigen tilbage i skolen igen, blev vi nødt til at give familien en forståelse for angst og komme i gang med at behandle den. Vi planlagde også, hvordan pigen kunne komme i gang med at se nogle venner igen og sørgede for, at hun kunne få små faglige opgaver, som hun kunne begynde at arbejde med derhjemme,” fortæller Gurli.
”I sager om skolevægring er der ofte koks i skole-hjem-samarbejdet og parterne skyder skylden på hinanden. Det skal der også arbejdes med, for skole-hjem-samarbejdet er noget af det vigtigste for at få eleverne tilbage i skole.”
Mikael Thastum, ph.d. og professor, Back2School
Back2School består af en række forskellige terapeutiske metoder og teknikker, der kan anvendes til børn med forskellige typer af problemer. Valget af metoder til det enkelte barn baseres på viden fra spørgeskemabesvarelser og en forsamtale med barnet og forældrene samt en ”caseformulering” som behandleren og familien udarbejder i fællesskab. Behandlingen bygger på principper fra kognitiv adfærdsterapi. Som udgangspunkt indeholder programmet tre møder med skolen samt et opfølgende møde samt 11 sessioner med familien. Der er desuden hjemmearbejde efter alle sessioner. Efter afprøvning af konceptet er manualen blevet tilpasset og forskerne bag ønsker at udbrede den til resten af landet. Derfor kan den nu købes, ligesom der udbydes kurser i brug af manualen.
Manualen er udarbejdet af Mikael Thastum, Kristian Bech Arendt og Christina Magni Kjerholt og CEBU, Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.
Hvilken forskel gør en systematisk indsats?
Back2School begyndte som et forskningsprojekt med deltagelse af 152 familier fra Århus og Odder kommuner, hvor børnene havde problemer med skolefravær. Halvdelen af familierne har deltaget i et forløb med den systematiske forskningsbaserede Back2School-indsats styret af PPR-psykologer eller psykologistuderende. Den anden halvdel har gjort brug af den støtte, som kommunen almindeligvis tilbyder samt eventuelt private tilbud, som de selv har betalt for. Efter 3 måneder er de to typer af indsatser blevet sammenlignet. For begge grupper var børnenes skolefravær væsentligt reduceret, men på flere parametre var resultaterne markant bedre for de familier, der var en del af Back2School-forløbet sammenlignet med den ”normale” indsats.
Familierne i Back2School oplevede:
- En mindre belastning af udfordringerne.
- En større grad af trivsel for børnene.
- En større tiltro hos børnene til at kunne håndtere skolesituationer.
- En større tiltro hos forældrene til at de kunne hjælpe børnene tilbage i skole.
- En signifikant højere tilfredshed med hjælpen blandt forældrene.
”Det er afgørende, at børn og unge, der mistrives, får den rette hjælp så tidligt som muligt, for at indsatserne har størst effekt. Samarbejdet mellem skole og hjem spiller her en vigtig rolle i at identificere og sætte tidligt ind over for børn med bekymrende skolefravær.”
Børns Vilkår
”Det er afgørende at afdække alle forhold for eleven, hvis en indsats skal lykkes. Det gælder både læringsmiljøet i klassen, relationerne eleverne imellem og mellem lærere og elev, forudsigeligheden, samarbejdet mellem hjem og skole, elevens sociale kompetencer og mentale sundhed, eventuelle diagnoser, faglige færdigheder, motivation, mestringsfølelse og eventuelle udfordringer i familien. Det er også vigtigt at kortlægge, hvad der giver eleven lyst til at komme i skole, så man kan inkludere det i planen. Hvilke timer, lærere, klassekammerater eller interesser giver eleven en god dag?”
Trude Havik, anerkendt norsk skolefraværsforsker
”I interviews med forældrene ser vi flere steder, at det er forældrene, der opsøger skolen med deres bekymringer, og ikke skolelederen, der tager kontakt til forældrene for at tale om årsager til og løsninger på fraværet. Det er skolelederens forpligtelse at undersøge årsagen til fravær og igangsætte sygeundervisning. Skolelederen skal altså ikke afvente et initiativ fra forældrene til barnet.”
Center for Menneskerettigheder
Udgivet: februar 2021
