Hvad er Sammen om skolen?

Der er sket et nybrud i måden, den nationale skoleudvikling i Danmark foregår på. Sporene fra folkeskolereformen, hvor politiske beslutninger fra oven mødte modstand fra personalegrupper, skræmmer. Nu samarbejder regeringen og forligspartierne omkring folkeskolen med de skolepolitiske organisationer – heriblandt Skole og Forældre – i det, der kaldes Sammen om skolen. Her er alle parter med i udvikling af skolepolitikken allerede fra idé-niveau. 

På det øverste politiske niveau deltager Skole og Forældres formand Rasmus Edelberg sammen med børne- og undervisningsministeren, skoleordførere fra partierne i forligskredsen om folkeskolen og formænd fra de øvrige skolepolitiske organisationer såsom Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Kommunernes Landsforening og Danske Skoleelever med flere. 

Derudover er der arbejdsgrupper med embedsmænd fra ministeriet og organisationerne, hvor der bliver arbejdet med detaljerne i en lang række ændringer, som er på vej. 

1. MEDDELESESBOG
Elevplanerne afskaffes og erstattes af et nyt dialogbaseret redskab kaldet Meddelelsesbog – allerede fra næste skoleår. Meddelelsesbogen skal rumme få fokuspunkter og indgå i den løbende kontakt mellem skole og hjem. Der er lagt op til, at meddelelsesbogen bliver mere enkel end elevplanerne, og Skole og Forældre arbejder for, at den endelige løsning bliver fleksibel og let anvendelig for forældrene med et klart overblik over deres børns faglige og alsidige udvikling og eventuelle særlige indsatser, der er iværksat i samarbejde mellem skole og hjem.

2. UDDANNELSESPARATHEDSVURDRING
Begrebet ’ikke-uddannelsesparat’ afskaffes, sådan at ingen elever fremover vil blive erklæret ikke-uddannelsesparate, men eventuelt ’parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser’. Og så skal en arbejdsgruppe foreslå konkrete modeller for en grundlæggende justering af uddannelsesparathedsvurderingen, så vurderingen af elevernes uddannelsesmuligheder bliver positivt retningsgivende for de enkelte elever, og sådan at eleverne får den skole- og vejledningsindsats, som de har brug for. 

3. NATIONALE TEST
De eksisterende nationale test bliver modificeret, så alle elever får de samme opgaver. Og så skal der kun testes i dansk læsning og matematik. Det sker allerede fra efteråret 2022. Fra skoleåret 2026/27 skal der være et helt nyt system klar kaldet Folkeskolens Nationale Færdighedstest. Det skal også være lineært, og så er det blandt andet besluttet, at forældrene skal have adgang til opgaveformuleringer og deres barns svar på opgaverne, hvis de anmoder om det. Der vil også være flere frivillige test i udvalgte fag, som stilles til rådighed for skolerne.  

4. HØJTBEGAVEDE ELEVER
Der er enighed om, at der skal ske en tidlig identifikation af elever, som oplever udfordringer som følge af høj begavelse. Risikoen for disse elever er, at de mister deres motivation, når de ikke mødes med tilstrækkelige læringsmæssige udfordringer. Elever, der viser tegn på høj begavelse, skal derfor tilbydes en screening af høj begavelse i 1. eller 2. klasse og efterfølgende – når det er relevant – en anerkendt intelligenstest. Skole og Forældre arbejder for, at der også foreligger klare retningslinjer for og vejledning til skolen i at skabe rammer, undervisningsaktiviteter og undervisningsdifferentiering, som hjælper de højt begavede børn. 

5. RISIKOTEST FOR ORDBLINDHED
Den allerede gældende lov om ordblindetest på 3.-4. klassetrin bliver suppleret med en lov om, at det er obligatorisk for skoler at gennemføre en risikotest for ordblindhed for elever i børnehaveklassen eller 1. klasse, der udviser tegn på specifikke læsevanskeligheder. Børne- og Undervisningsministeriet udvikler et screeningsværktøj, som skal gøre det lettere at identificere de elever, som så skal tilbydes risikotesten for ordblindhed. Risikotesten skal også tilbydes, hvis det alene er forældrene, der vurderer, at det er relevant. 

6. SKOLEUDVIKLINGSSAMTALER
De hidtidige kvalitetsrapporter, som kommunerne har udarbejdet mindst hvert andet år for folkeskolerne, afskaffes og erstattes med årlige skoleudviklingssamtaler mellem kommunen og hver enkelt skole som en ramme for løbende og systematisk evaluering og opfølgning. Samtalerne skal tage udgangspunkt i data og viden om skolen og skolens egen analyse af skolens aktuelle fokus. Skole og Forældre har her især fokus på skolebestyrelsens rolle i samtalerne. 

7. TIDLIG OPFØLGNING OVER FOR SKOLER MED UDFORDRINGER
Som et supplement til skoleudviklingssamtalerne skal Børne- og Undervisningsministeriet udarbejde en årlig udviklingsliste til kommunalbestyrelserne over skoler med bekymrende kvalitet. Listen skal alene baseres på data – såkaldt objektive indikatorer – som indikerer at skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Her er den djævelske detalje, hvilke objektive indikatorer, der indgår, og Skole og Forældre arbejder for, at det ikke alene bliver karakterer og testresultater, men også trivselsmålinger der får betydning. 

8. FORSØG MED KARAKTER- OG BEDØMMELSESFORMER
Der skal igangsættes et forsøgs- og udviklingsprogram om karakterer, evaluering og bedømmelse. Der skal blandt andet være forsøg med standpunktskarakterer for orden og adfærd og for arbejdsindsats, forsøg med karakterfrihed indtil afgangskaraktererne og i stedet skriftlig formativ feedback, og så skal der være forsøg med alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk eller matematik. 

9. UDADREAGERENDE ADFÆRD
Regeringen og forligspartierne om folkeskolen er enige om, at der er en udfordring med udadreagerende adfærd i folkeskolen, som skal løses. Det handler om både fysisk og psykisk vold, trusler og chikane over for både lærere og andre elever. Skole og Forældre deltager i en arbejdsgruppe, som samarbejder med ministeriet om, hvad det præcis er for nogle indsatser, der skal til. Et stærkt fokus for Skole og Forældre er, at ingen børn skal føle skyld eller skam, og at det er de voksnes ansvar at hjælpe børn med at aflære uhensigtsmæssige mestringsstrategier og tillære nye.  

10. ANTIMOBBEBESTEMMELSER
Siden 2017 har elever og deres forældre kunnet indbringe klagesager om mobning til klageinstans under Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). Ordningen ophører i 2023, hvis ikke folketinget beslutter andet inden. Den fremtidige udformning af antimobbebestemmelser, klageinstans og rammer for klageadgang bliver derfor nu drøftet i Sammen om skolen, hvor Skole og Forældre arbejder for at opretholde klageinstansen.