”De siger til mig, at de intet positivt har at sige om min søn”

Skole og Forældres Forældrerådgivning får dagligt opringninger fra forældre, der oplever, at kommunikationen med skolen er gået i hårdknude. I podcasten Spørg’ om Skolebørn møder vi en mor, der oplever, at skolen ikke har noget positivt at sige om hendes barn. Og hvad gør man så? Her får du et uddrag af podcasten.

REDIGERET AF: SIGNE BJERRE
FOTO: ISTOCK

Mor
“På mødet siger de til mig, at de intet positivt har at sige om min søn. Jeg siger, at det er jeg godt nok ked af at høre, for jeg kan fortælle rigtig mange positive historier om dem, som min søn har fortalt mig”. Jeg fortæller dem, hvad han har sagt om de forskellige, men de konstaterer stadigvæk, at de intet positivt har at sige om min søn. Det er voldsomt at opleve, at så mange professionelle mennesker kan sidde og sige det. Og det bliver tydeligt for mig, at min søn er stemplet som den store problemmager. Det gør mig oprevet og ked af det. De mener, det er ham, der årsag til det store konfliktniveau, der er i klassen.”

 LÆS OGSÅ: Styrk samarbejdet mellem skole og hjem – for børnenes skyld

Britt Blaabjerg, lektor på KP
“Jeg tænker, at sådan en besked må give forældre en oplevelse af at være sat skakmat. Man er slået hjem. Der er ligesom ikke noget at gøre. Det lukker for de nuancer og handlemuligheder, der kunne være. Kommunikationen bryder ligesom sammen. Når man ender dér, og der ikke er noget godt at sige.“

Andy, vært
“Britt Blaabjerg, du beskæftiger dig rigtig meget med betydningen af kommunikation i den pædagogiske praksis og de historier, vi skaber, når vi kommunikerer. Hvilken betydning har det for børns skolegang og deres læring?“

Britt Blaabjerg, lektor på KP
“Det kan have enorm betydning for det enkelte barn i forhold til, hvordan der bliver talt om det her barn. Det er klart, at når der er nogle negative, dominerende fortællinger, så begynder der at opstå et narrativ, som barnet måske også er medforfatter af. Det bliver en selvforståelse hos barnet: ‘Jeg er én, der ikke er god nok. Det jeg leverer i den her sammenhæng, er ikke godt nok.’ Det kan få meget stor betydning for barnets trivsel. Også fagligt.”

Mor
“Det er jo et konfliktniveau, der ophober sig over lang tid. De konflikter, der opstår drengene imellem, er konflikter, hvor min søn får at vide af de andre drenge, at han ikke hører til i klassen, men i stedet burde være på en specialskole. Skolen siger, at fordi min søn reagerer så voldsomt, skal han fjernes fra klassefællesskabet. De tilbyder, at han kan komme ned i et flexrum, når han mærker, at det bliver for meget for ham. Men det går hurtigt over til at være et sted, hvor lærerne sender ham hen, og derfor oplever min søn, at det er en straf for ham og ikke længere et frirum.“

LÆS OGSÅ: Så vigtige er forældrene

Britt Blaabjerg, lektor på KP
“Jeg hæfter mig ved måden, der bliver talt om sønnen på. Altså det er ham, der er for voldsom. Det er ham, der er udadreagerende. Man kigger ikke på, hvad er det for en situation, han reagerer i. Hvad er det, der gør, at han reagerer, som han gør? Det der med at være for voldsom, er ikke noget, man bare er, som person. Det handler også om de dynamikker, der er mellem børnene i klassen.”

Rikke, Forældrerådgivningen
“Jeg kan genkende det alt for godt fra Forældrerådgivningen. Forældre ringer ind og siger: ‘Mit barn er jo så meget mere end det her’. Forældrene mangler fortællingen om, hvad det er, der sker i fællesskabet. Og hvordan de kan forberede ham derhjemmefra i forhold til det. Der er så meget af det, som ligesom går tabt, når hjælpen er at gå ned i flexrummet. Barnet lærer ikke at navigere i det, der er svært, når det skal gå væk hver gang, det kan mærke, at vreden kommer.”

Stine Bøgelund Pedersen, inklusionspædagog fra Guldberg Skolen
“Jeg har siddet med til rigtig mange møder, som handler om rigtig svære problematikker. Tit sidder vi med nogle forældre, hvor det jo er deres dyrebareste guld, vi taler om. De har mange følelser involveret i det, og det skal de også have lov til. Så det der med, at man som professionel sidder og tænker på en bestemt måde over for nogle mennesker. Det er dér, hvor man som forældre nogle gange føler, at man ikke bliver hørt eller mødt. Der er nogle lærere og pædagoger, som måske nogle gange bliver for formelle. Budskabet bliver serveret lidt som ”fiks det hjemme og tal med dit barn, så jeg kan komme videre med min undervisning”. Ofte beror det på, at man er usikker og skal have hjælp til det her skole-hjem-samarbejde.”

LÆS OGSÅ: Skoler skærer ned på forældremøder og skole-hjem-samtaler

Udgivet: oktober 2023