“Praktisk undervisning styrker motivation, læring og trivsel”

For tre år siden var Kilden Børne- og Ungeunivers med i et projekt, hvor de skulle eksperimentere med ”praksisfaglighed” i undervisningen. Nu kan de slet ikke lade være med at tænke kreative produkter, krop og bevægelse ind i fagene. Det gør det nemlig langt sjovere at komme i skole, oplever både lærere og elever. Og så lærer eleverne mere, fordi de forstår og husker teorien bedre, når de har haft den i hænderne.

Tekst og foto: Maj Carboni

Mindre præstationspres – større motivation 
Den største udfordring for elevernes trivsel og læring er i Sørens øjne ”perfekthedskulturen”, som han mener, den store fokus på målstyring i undervisningen er med til at skabe.  
”Det er usundt at lade børn være i en kultur, hvor de hele tiden skal måles og vejes og præstere på alle mulige parametre. Det gør dem usikre og stressede,” siger han. Derfor ville han gerne skabe en skole, hvor eleverne selv skal være med til at forme, hvad de laver og lærer i stedet for at presse dem ned i skolens stramme rammer. Det er noget af det, som den praksisfaglige undervisning kan, oplever de på skolen.

”Undervisningsmetoden åbner op for, at der ikke kun er ét svar på et spørgsmål, og man ikke nødvendigvis skal fra A til B i lige linje. Det har gjort, at eleverne har fået skuldrene ned og flere børn tænker: ’Det her tør og kan jeg godt’,” siger skolelederen.  
Det har også krævet, at nogle af lærerne har skulle ændre deres fokus på karakterer og eksamen som det vigtigste formål med undervisningen. Da de kastede sig ud i det, kunne de hurtigt se den forskel, det gjorde for eleverne.  
En stor evaluering af projektet viste, at eleverne ”tydeligt udtrykker, at de lærer mere og husker bedre i tvær- og praksisfaglige forløb sammenlignet med mere klassiske undervisningssituationer. Derudover oplevede eleverne større motivation og glæde i undervisningen, når de fik større medbestemmelse. Det skabte refleksion, motivation og engagement. Eleverne udtrykte, at de bedre kunne koncentrere sig og oplevede en god energi i undervisningen, når der var et praktisk perspektiv og en kreativ produktion,” som der står i forskningsrapporten.  

Søren mener også, at man kan spore den stigende trivsel i et faldende sygefravær hos både elever og lærere. 
Derudover har de nye undervisningsmetoder tilsyneladende haft en rigtig god effekt på elevernes motivation til at videreuddanne sig. Målt tre år efter, at eleverne går ud af skolen, ligger Kilden –sammenlignet med landets andre skoler – højt placeret i forhold til, hvor mange, der tager en ungdomsuddannelse. Og det er selvom skolen ligger i et område, hvor mange af eleverne kommer fra hjem, hvor det ikke er almindeligt at tage en uddannelse. Derudover ligger skolen i top 5 i Danmark i forhold til, hvor mange, der søger ind på en erhvervsskole. 
”Vi har fået nedbrudt uddannelseshierarkiet, så der er kommet en bredere forståelse af uddannelsesmulighederne og en ny stolthed ved at vælge en uddannelse som fx tømrer eller elektriker,” siger Søren Jørgensen. 

LÆS OGSÅ: Opdeling i bogligt og praktisk hører fortiden til

Flere elever kan ”shine” 
Men er den praktiske undervisning god for alle elever? Ja, lyder det fra både leder og lærere.  
“De børn, der før sad og kiggede ud i luften, fordi de ikke kunne følge med i undervisningen, har fået nogle andre muligheder for at ”shine”, som Gitte Casper siger. Hun nævner fx en ordblind elev, der tidligere havde det svært, men nu blandt andet er blevet eftertragtet i gruppearbejde, når der skal laves film, fordi han er en ”mester til at redigere”. 

“Den praktiske undervisning giver eleverne mulighed for at få nogle andre kompetencer i spil end de boglige, så de oplever at bidrage med noget værdifuldt og mestrer det at gå i skole. Det boglige lærer de også bedre, når de fx ikke kun skal læse om vandets kredsløb, men skal bygge en model af det det,” siger Gitte Casper. Hun fortæller, hvordan de ofte afslutter et undervisningsforløb med, at eleverne skal fortælle, hvad de har lært for de mindre klasser ved hjælp af de modeller, de har bygget. 
”Det er fantastisk at se, hvordan de her drenge, der tidligere havde det svært i timerne, nu med en høj faglighed kan stå og fortælle en femteklasse om vandets kredsløb og stråle af stolthed.” 
 
For at imødekomme de elever, der har brug for struktur og overblik, er lærerne meget opmærksomme på at lave skemaer for ugerne, der sendes hjem til forældrene og hænger i klasserne og gennemgås, så alle ved, hvad de skal hvornår og hvorfor. Lærerne oplever også bedre at kunne støtte de elever, der har behov for det, fordi de fleste elever arbejder selvstændigt det meste af tiden. Også de såkaldt bogligt stærke elever er glade for den mere frie undervisningsform, fordi det giver dem mulighed for at kunne udfolde sig mere frit. 
”Der er højt til loftet, så alle kan få lov at stå på tæer,” siger Gitte. 

Frihed har givet mod til at fejle 
Forudsætningen for at give de danske skoleelever en mere varieret skoledag med praktisk og virkelighedsnær undervisning er, at skolerne får mere frihed, siger undervisningsminister, Mattias Tesfaye, i et interview til magasinet Skolebørn (se side 14). Og det giver Søren Jørgensen ministeren ret i.  

På Kilden Børne- og Ungeunivers har de selv afprøvet tanken i børnehavedelen, da Rebild Kommune som forsøg er sat fri fra de normale rammer og regler på dagtilbudsområdet. 
”Nogle har sagt, at vi godt kunne have gjort de samme ting, selvom vi ikke var med i et frihedsforsøg. Det kunne vi måske teoretisk set også, men vi har turdet prøve nogle ting af, fordi vi ikke ville få smæk for det, hvis det ikke lige gik efter planen. Vi har turdet lave fejl og derfor også kastet os ud i noget nyt, der har givet os en stor merværdi,” fortæller Søren Jørgensen.

Og det er en tankegang, der også er smittet af på Kildens folkeskoledel. Som leder ser Søren det selv som sin fornemste opgave at slippe noget af kontrollen og give frihed til lærerne. Og det samme gælder for lærerne, der også har givet eleverne frihed. Frihed til selv at vælge, hvilken problemstilling indenfor et emne, de vil arbejde med. Og frihed til, hvordan de gerne vil formidle deres viden, og hvilket produkt de vil lave. Endda også ofte frihed til, hvornår de har brug for at bevæge sig i løbet af skoledagen, og hvilken slags bevægelse de skal lave.

LÆS OGSÅ: 9 ud af 10 forældre: Praktisk skole gavner vores børn

Slut med at være ”alene-lærer”  
Når både lærere og elever slippes løs, hvordan sikrer man så, at der er kvalitet i undervisningen? Det er en balancegang, mener Søren Jørgensen.  
”Lærerne skal have frihed til at lave en undervisning, der giver mening for deres elever, men vi er færdige med at tale om fuldstændig metodefrihed. Man skal ikke være ’alene-lærer’,” siger skolelederen.  

Derfor arbejder de på skolen blandt andet med co-teaching, der er kendetegnet ved, at to fagprofessionelle med forskellige kompetencer planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning sammen. 
Lærerne er enige i, at det hæver kvaliteten at arbejde tættere sammen, så de kan lære af kollegaernes erfaringer og lade sig inspirere af hinandens idéer. Ofte ”låner” de hinandens undervisningsforløb og tilpasser det til deres egne elever. Derudover diskuteres de praksisfaglige undervisningsmetoder ofte – blandt andet som fast punkt på lærernes afdelingsmøder. 

“Det er bare fedt at tale didaktik og god undervisning med sine kolleger, så det er ofte nogle rigtig gode og livlige snakke vi får,” fortæller Gitte Casper. Hun påpeger dog også, at hvis man skal have sat godt gang i den praktiske undervisning, er det afgørende, at personalet kommer på efteruddannelse og gerne får en tovholder eller projektleder i begyndelsen. 
”Der er brug for nogle udefra for at kunne sætte det i gang. Ellers er det kun ildsjæle, der gør det og så bliver det svært at brede ud på hele skolen,” siger Gitte. Som en del af projektet fra undervisningsministeriet havde Kilden også et samarbejde med andre skoler, som de besøgte og holdt møder med. Det gav også god mening og en masse inspiration, husker Gitte.  

Mere er på vej 
Hverken skoleleder eller lærere kan komme i tanke om nogle ulemper ved den praktiskfaglige undervisning. Nu er næste skridt at udbrede de gode erfaringer endnu mere, så det gennemsyrer alle klassetrin. Dog med det lille tvist, at skolen som led i et AP-Møllerprojekt skal i gang med et samarbejde med Aalborg Universitet med fokus på deres erfaringer med ”problembaseret læring”.

Helt fra 0. klasse skal der tages udgangspunkt i elevernes motivationsfaktorer og arbejdes med, hvordan man fx kan tage udgangspunkt i en problemformulering. Søren Jørgensen håber på, at det på længere sigt kan give flere elever fra skolen med uddannelsesfremmede hjem mod på at gå på universitetet, når de kender undervisningsmetoderne fra folkeskolen.  

Til en begyndelse handler det om, at lærerne skal sætte gang i nogle små forsøg inden sommerferien og så vil de efterfølgende få forskellige oplæg med viden og inspiration. Igennem forløbet vil lærerne få sparring, men det er op til dem selv, hvad de vil prøve af. Og den er lærerne med på.
”De er alle sammen mega motiverede, fordi de kan se, at det er nogle metoder, der virker og gør en stor forskel for eleverne. Jeg håber også det vil sætte gang i endnu flere gode samtaler om didaktik, for vi er ikke færdige med at udvikle formen – og det bliver vi heller aldrig, for det er nok noget andet, der motiverer eleverne om ti år. Vi skal hele tiden være nysgerrige på, hvordan vi skaber en rigtig god undervisning,” siger skolelederen. 
 

Udgivet: maj 2023