Få det sorte bælte i forældreskab

Dit barn spiser meget ensidigt eller for lidt
Er mad på den ene eller den anden måde en kilde til bekymring og konflikter i jeres familie? Får du ofte kommentarer fra andre forældre eller familier om, at ”man må spise det, man får serveret” og ”man må prøve det først, inden man siger nej”?

For at finde ud af, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn, må du forsøge at forstå, hvad reaktionen på maden kan handle om, eller hvilken funktion, reaktionen har. Er det trøstespisning, rastløshed, en afvigende opfattelse af smag og konsistens eller et desperat forsøg på at skabe orden og kontrol i en kaotisk hverdag?

Her er nogle forslag til ting, man kan tænke over eller prøve:

• Undersøg årsagen til, hvad der ligger bag barnets problemer med mad. Hvilke behov? Er barnet følsomt over for konsistens? Glemmer det at spise? Handler problemet om kropsideal, stress, for høje krav eller stræben efter kontrol i en følelse af kaos?
• Undersøg, hvilke tanker og ideer barnet har vedrørende eventuelle løsninger på problemet, som I kan afprøve sammen.
• Husk: Det kan være OK at lade sit barn vælge maden, for det er ofte bedre at spise ensidigt end slet ikke.
• Tænk på, at det ikke altid er et valg fra barnets side, hvis det opfatter mad anderledes end du og resten af familien. Velmenende opmuntringer som ”du skal bare vænne dig til kød” eller ”men sushi smager da så godt, prøv!” hjælper sjældent. Prøv at forstå og vis, at du accepterer barnets præferencer.
• Giv barnet mindre, men hyppigere portioner – tærsklen for at spise bliver lavere, hvis barnet ved, at det ikke behøver at spise så meget ad gangen.
• At holdningen ”de skal nok spise, bare de bliver tilstrækkelig sultne!” ikke passer på alle børn og sjældent er vejen frem.
• Husk, at du ikke altid behøver at komme med råd og løsninger. At vise, at du vil være der med støtte, rækker ofte langt.

Dit barn er online hele tiden
Har I mange diskussioner derhjemme om at lægge mobilen væk for en stund, slukke computeren og komme ned og spise aftensmad eller vise lidt interesse for andet end de der forfærdelige, meningsløse YouTube-klip? Er du flov over, at du lader dit barn sidde med iPad’en, så du kan få tid til at hjælpe storebror med lektierne? Eller er du bange for, at dit barn er blevet afhængigt af computerspil?

Der er stort set ikke det forældremøde, den middag eller den gåtur med en ven, hvor samtalen ikke kommer til at dreje sig om bekymringen for vores børn og deres forhold til skærme, telefoner, computere, spil og sociale medier. Hvor farligt er det egentlig, at vores børn spiller så meget, og hvor mange timer kan man lade sit barn sidde ved skærmen?

Her er nogle forslag til ting, man kan tænke over eller prøve:

• Sæt dig mere ind i barnets digitale miljø og dets tanker om sociale medier. Download appen eller mobilspillet, eller hvad barnet nu anvender, eller spørg, om dit barn vil vise dig det. Vær nysgerrig og vis interesse, og vær opmærksom på dine egne holdninger til f.eks. sociale medier.
• Sæt dig ind i, og interessér dig for, hvilke computerspil, dit barn spiller, og hvilken funktion computerspillet har for netop dit barn. Visse spil kan afsluttes når som helst, andre ikke (visse spilles i grupper med andre og foregår over et vist tidsrum). Hjælp barnet med at planlægge, hvornår det spiller disse spil, så det passer med dets hverdagsskema eller spisetider.
• Lav i fællesskab rammer for skærmtid, og forklar, hvorfor rammer er vigtige. Lad barnet være med til at beslutte, og vær forberedt på at indgå kompromiser.
• Brug tidshjælpemidler, hvis barnet har svært ved at bedømme, hvor længe det har spillet.
• Hjælp barnet med at finde flere aktiviteter, som lokker og vækker barnets egen indre motivation – det er svært at konkurrere med skærme, men det er værd at forsøge.
• Spørg, om barnet har forslag til, hvordan skærmtid og digitale vaner kan håndteres. Måske kan alle i familien lægge deres mobiler i et andet rum, lukke ned for notifikationer og/eller stille mobilen på ’skærmpause’ eller ’forstyr ikke’.
• Tal med andre forældre, og træf fælles aftaler om digitale medier og mobiler.
• Hvis du kan mærke, at de digitale aktiviteter går ud over andre dele af barnets liv, så forsøg at finde ud af, hvad der kan ligge bag. Løs problemet sammen:
  • Sæt ord på situationen og problemet.
  • Skriv alle mulige løsninger ned, som I sammen kan komme i tanker om.
  • Beslut sammen, hvilken løsning I kan afprøve, og vurdér den efter et stykke tid.
  • Tænk over, hvad I skal gøre, hvis det ikke fungerer.
  • Hav en plan B!
  • Lad barnet være med til at påvirke beslutningen.

Dit barn vil ikke i skole
Efterlader du en glad og forventningsfuld unge i skolen, eller siger dit barn ofte, at det ikke vil i skole, at det har ondt og er sygt, selv om du kan se, det ikke passer? Får du ofte det råd ikke at være så overbeskyttende og at lade dit barn tage mere ansvar for sine lektier og sin skolegang? Klager dit barn ofte over ondt i maven, og er det sjældent eller aldrig sammen med kammerater efter skoletid? Og hvordan har du det forresten selv i maven, når du tænker på, hvordan dit barn har det i skolen? Føles det forkert at sende dit barn af sted i skole, og gør du det alligevel, for det skal man jo som forælder?

En velfungerende skolegang er en af de vigtigste faktorer for børns og unges livskvalitet, fysiske og psykiske sundhed og mulighed for at udvikle sig. At gå glip af mere eller mindre af sin skoletid forbindes med flere negative konsekvenser, både på kort og lang sigt – ja faktisk helt op i voksenalderen. Men hvad gør man, hvis man føler, at ens barn oplever skolen som tortur?

• Find ud af, hvad der ligger bag barnets problemer. Handler det om social angst og følelsen af at være udenfor, eller er det skolemiljøet med alle sine indtryk, som det er svært at være i, og er skoledagen alt for uforudsigelig? Stilles der krav til barnet, som det har svært ved at leve op til, eller som det ikke har redskaber til at klare?
• Vær nysgerrig, og undersøg barnets ideer og tanker om, hvad det er, som er svært, og hvad det har behov for.
• Forsøg at svare på disse syv gyldne hv-spørgsmål, inden barnet skal i gang med at lave lektier: Hvad skal jeg gøre? Hvorfor skal det gøres? Hvordan skal jeg gøre det? Hvor meget tid skal jeg bruge på det? Hvor skal jeg være? Hvem skal jeg være sammen med? Hvad sker der bagefter?
• Relater indlæring og gøremål til, hvilken nytte barnet kan have af dem i hverdagen.
• Del barnets opgaver op i mindre dele, og giv det nogle få opgaver ad gangen. Det kan f.eks. være at instruere barnet i først at skrive indledningen til en tekst, derefter de to første sider, derefter to sider til, og til sidst nogle linjers afslutning.
• Hvis barnet er følsomt over for indtryk, så undersøg, hvad der stresser, distraherer eller trætter, og hjælp barnet med at begrænse eller sanere i de miljøer, I kan.
• Led efter ting, som vækker barnets motivation, og som kan kobles til skolemiljøet. Søg efter barnets egen indre motivation, få hjælp af skolens personale, og tag udgangspunkt i det, som naturligt interesserer barnet.

Dit barn kan ikke sove om natten
Er aftenerne hjemme hos dig en kilde til uro og konflikt? Føler du, at netop som dine batterier er helt brugt op, forventes der mirakler af dit forældreskab og din tålmodighed? Har det været sådan, lige siden I kom hjem fra barselsgangen, eller er du pludselig blevet en sur teenageforælder, der ligesom en slidt grammofonplade gentager, hvor vigtigt det er at gå tidligt i seng? Har du været igennem alle selvhjælpsbøger og prøvet alverdens råd, uden at det overhovedet har hjulpet?

Barnets søvnproblemer påvirker hele familien. Forældre, som ikke får deres nødvendige restitution, har meget sværere ved at være den særlige støtte, som barnet har behov for.

Her er nogle ting, du kan gøre:

Skab rutiner for at slappe af, gå i seng og stå op på samme tid hver morgen/aften. Hav den samme aftenrutine hver aften – hjernen lærer at forstå og programmeres til, at nu er det snart på tide at gå i seng.

Find aktiviteter, som er afslappende. (Obs! Hvad der er afslappende, er ofte meget individuelt, forsøg ikke at overføre dine egne synspunkter, medmindre det helt åbenbart er en dårlig idé, hvad barnet vil). Et varmt bad før sengetid og den temperaturændring, som sker efter et bad, kan f.eks. gøre dit barn træt.

Dæmp belysningen trinvis hen imod aften, og skift til aftenbelysning på computeren og mobilen, hvilket mindsker det blå lys.

Undgå træning og aktiviteter, som kræver koncentration og engagement, eller som giver stress, for tæt på sengetid.

Undgå ’ophidsende’ ting såsom tv, computer, mobil, sociale medier, at surfe på nettet eller lektier et stykke tid før sengetid. For nogle kan nogle af disse aktiviteter være beroligende, men ofte signalerer de vågenhed til hjernen og kroppen. Lydbøger i sengen kan være et godt alternativ for unge med uro og grublerier om aftenen.

Skab en fælles ’urotid’, hvor I taler om eventuelle hverdagsbekymringer i god tid, inden det er tid til at sove. Spørg dit barn om dets tanker, følelser og gøremål i relation til søvnen.

En del sover bedst, når det er stille og mørkt (eller med en natlampe), og så kan ørepropper og mørklægningsgardiner være et alternativ. Andre sover bedre med en baggrunds-brusen af en slags og har brug for afledning, så de ikke havner i uro og spekulationer.

Sørg for, at soveværelset forbindes med positive oplevelser – undgå konflikter eller angst- og stressfyldte diskussioner lige netop her.

Sænk temperaturen i rummet, det plejer at være godt for søvnkvaliteten. Fryser man lidt, er det ofte bedre for søvnkvaliteten at få et ekstra tæppe over sig end at hæve temperaturen i rummet.