Forældre:
Uro er den vigtigste årsag til mistrivsel
Omkring halvdelen af forældre til børn i folkeskolen mener, at uro i “høj grad” forstyrrer undervisningen i deres barns klasse. Og det har store konsekvenser for børnenes trivsel og læring. Et flertal tror, at uroen bunder i brugen af vikarer, enkelte børns udfordringer og dårlig opdragelse hjemmefra. De “urolige børns” forældre mener derimod, at de gør, hvad de kan, men mangler åben dialog og forståelse for årsagerne til, at deres barn forstyrrer undervisningen. Begge parter lider under problemet og råber på indsatser, der virker.
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: JENZ KOUDAHL
“Hvad er den vigtigste årsag til, at dit barn mistrives i skolen?” Sådan spurgte Skole og Forældre i oktober 2022 forældre til børn i mistrivsel. “Uro” fik en klar førsteplads. 6 ud af 10 af forældrene oplevede, at “uro i timerne” i “høj grad” var årsag til deres barns mistrivsel. På en delt andenplads kom manglende støtte i skolen og dårlige relationer til de andre børn i klassen, som 4 ud af 10 forældre i “høj grad” angav som årsag til mistrivslen.
8 ud af 10
forældre vurderer, at undervisningen
i deres barns klasse forstyrres af uro
Nu er Skole og Forældre gået mere i dybden med uro i skolen i en ny undersøgelse, der viser, at 8 ud af 10 forældre vurderer, at undervisningen i deres barns klasse forstyrres af uro i “høj grad” eller “nogen grad”. Næsten halvdelen af forældrene oplever dette “i høj grad”. Besvarelserne fra 648 forældre viser, at uroen har store konsekvenser for både børnenes trivsel og læring. Forældrene beskriver, at deres børn har svært ved at koncentrere sig i timerne, får hovedpine og ondt i maven, bliver kede af det, trætte, frustrerede, utrygge og mister lysten til at gå i skole.
Larmende børn er whistleblowers
Også i Skole og Forældres forældrerådgivning er uro et gennemgående tema, når forældrene fortæller om de udfordringer, deres børn oplever i skolen.
“Nogle forældre oplever, at lærerne bruger meget tid på de urolige elever, hvilket betyder, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de stille elevers behov. Børnene kommer nærmest til at føle sig usynlige og lider virkelig under det,” fortæller Rikke Alice Bille, der er leder af Forældrerådgivningen.
Nogle forældre vælger at skifte skole, mens andre kan forsøge at få de urolige elever smidt ud af klassen. Det sidste er dog hverken muligt eller den rette vej at gå, må rådgiverne fortælle de desperate forældre. Som regel er de larmende elever nemlig et tegn på, at der er noget mere grundlæggende galt i klassen.
“Børn reagerer på det, de bliver udsat for, så man må være nysgerrig på, hvad der ligger bag den uhensigtsmæssige handling. Det kan måske være fællesskabet i klassen, mangel på støtte til udfordrede elever eller fravær af trygge voksne, der er årsagen til uroen. Det er skolens opgave at tage fat i disse udfordringer, ligesom skolen må rammesætte, hvad der er forældrenes opgave og rolle,” siger Rikke Alice Bille.
Forældre basher forældre
I Skole og Forældres undersøgelse peger flest forældre på brug af vikarer, larmende grupper og enkelte elevers udfordringer, som de vigtigste årsager til uro i deres barns klasse. Men 7 ud af 10 forældre skyder også en del af skylden på forældrene til de larmende børn. En forælder skriver fx:
“Der er mange børn, der ikke har lært at lytte og sidde stille i timerne. De påkalder sig ustandseligt lærernes og alle andres opmærksomhed. En del af det skyldes dårlig opdragelse, da de opfører sig ligesom deres forældre.”
En del forældre til “de stille børn” oplever ikke, at forældrene til “de urolige børn” tager ansvar. De vil ikke se i øjnene, at deres barn skaber problemer for andre eller skyder skylden på skolen, skriver forældrene.
Den holdning oplever rådgiverne i Forældrerådgivningen også hos nogle af de forældre, der ringer ind. Men det kan skabe splid i forældregruppen og gøre det svært at samarbejde. Rådgiverne taler nemlig også med forældre til de børn, der bliver beskyldt for at forstyrre undervisningen. Og det tyder bestemt ikke på, at de ikke vil tage ansvar – tværtimod.
“Der er en lille gruppe af forældre, der har svært ved at erkende, at deres børn kan skabe problemer i skolen, men langt de fleste vil rigtig gerne bidrage til at løse udfordringerne. De oplever bare, at det kan være rigtig svært at få et godt samarbejde med skolen om det,” fortæller Rikke Alice Bille.
“Mit barns selvværd er i bund. Han siger ‘jeg er dum og duer ikke til noget’ og ‘når jeg alligevel får skældud, kan jeg lige så godt forstyrre’. Han mangler voksen hjælp”
Forælder til barn, der beskyldes for at forstyrre undervisningen
Hårdt at få skyld for uro
I Skole og Forældres undersøgelse har hver fjerde forælder svaret, at deres barn ofte eller nogle gange for skyld for at forstyrre undervisningen. Disse forældre oplever i højere grad end resten af forældrene, at der er udfordringer med trivslen i klassen, og at der mangler voksne til at hjælpe eleverne.
“Jeg har flere gange råbt op om de indlæringsvanskeligheder, mit barn har, men det er aldrig blevet imødekommet. Jeg føler ikke, at der bliver lyttet, selvom fagfolk har skrevet sort på hvidt, hvad der kan hjælpe mit barn,” skriver en af forældrene.
Flere forældre fortæller også, hvor ubehageligt det er at blive beskyldt for ikke at opdrage sit barn godt nok.
“Der kommer en følelse af, at alle andre ser skævt på os, taler bag vores ryg og undgår at invitere os med til noget,” skriver en forælder blandt andet. Nogle skriver, at de af den årsag vælger ikke at komme til forældremøder og arrangementer eller trækker sig som trivselsforælder. Dette bekræfter så de andre forældres forestilling om forældre, der ikke vil tage ansvar for deres børns handlinger.
”Det er bestemt ikke rart. Hverken for mig eller mit barn. Han har mistet troen på sig selv, har mistet al motivation for skolearbejdet og meldt sig ud af timerne.”
Forælder til barn, der beskyldes for at forstyrre undervisningen
Lytter ikke til forældrene
Mange af de forældre, hvis børn beskyldes for at forstyrre undervisningen, peger på, at det er forhold i skolen, der er årsag til, at deres børn er urolige. Men de oplever ikke, at skolen har den samme forståelse. I undersøgelsen har lidt under halvdelen af disse forældre svaret, at skolen ”i ringe grad” eller ”slet ikke” har indsigt i årsagerne til uroen, ligesom skolen “i ringe grad” eller “slet ikke” inddrager forældrene i at mindske uroen.
I Forældrerådgivningen oplever de ofte forældre, der er frustrerede over, at skolen ikke vil lytte til deres oplevelser og erfaringer med barnet.
“Mange forældre oplever, at skolen lukker sig for dem, så snart de siger noget, der kan forstås som en kritik af personalet. Skolens ledelse vil selvfølgelig gerne beskytte deres medarbejdere, men det er uheldigt, hvis det betyder, at skole og hjem ikke kan have en åben dialog om, hvilke udfordringer barnet har i skolen, og hvordan de kan samarbejde om at løse dem,” siger lederen af Forældrerådgivningen.
Beskeder på Aula virker modsat
Ofte spænder kommunikationsformen også ben for det gode samarbejde om at løse udfordringerne. I Skole og Forældres undersøgelse svarer 7 ud af 10 forældre, at de får besked på Aula, når deres barn har forstyrret undervisningen. I Forældrerådgivningen fortæller forældre om en strøm af beskeder fra forskellige lærere om, at deres børn har opført sig dårligt i skolen – oftest afsluttet med bemærkningen: “Vil I godt tale med jeres barn om dette.”
Rikke Alice Bille, der selv har mange års erfaring som lærer, gætter på, at lærernes intention er at informere forældrene i håb om, at de kan bidrage til, at situationen ikke gentager sig. På nogle skoler er det måske bare noget, man plejer at gøre, mens der andre steder “bliver skrevet hjem” som en del af elevernes straf for at overtræde reglerne.
Fra forældrenes synsvinkel er det dog sjældent, at beskeder på Aula medfører noget positivt. Og slet ikke, hvis man jævnligt oplever, at de tikker ind. Nogle forældre føler sig magtesløse, fordi de ikke oplever at kunne ændre situationen hjemmefra. En forælder skriver fx i undersøgelsen:
“Der kommer en opsang, men jeg ved ikke, hvad, jeg skal bruge den til. Jeg synes mest, det er skældud og løftede pegefingre – og kun meget lidt løsnings- orienteret.”
En anden skriver:
“Vi har taget rigtig mange snakke herhjemme, men vores knejt på 13 år føler, at vi ikke tror på ham, når han siger, at han faktisk opfører sig ordentlig. Det skaber rigtig mange konflikter herhjemme.”
Flere forældre beskriver også, at det kun er de negative historier, der skrives hjem om, hvilket også kan skade samarbejdet, mener lederen af Forældrerådgivningen:
“Når man kun får at vide, hvad ens barn gør forkert, mister man troen på, at de voksne kan lide ens barn og, at der er voksne til stede i skolen, der kan håndtere situationen. Det er hårdt for forældrene, som selvfølgelig bliver bekymrede. De mest konstruktive og ressourcestærke forældre inviterer måske sig selv til et møde med skolen for at komme i dialog, men de fleste lukker enten af for beskederne eller går i “beskytter-mode” og svarer igen på beskederne på en måde, som heller ikke altid er konstruktiv,” siger hun.
Det viser undersøgelsen
%
af forældrene oplever i "høj grad", at undervisningen i deres barns klasse FORSTYRRES AF URO. 35 % oplever dette "i nogen grad". 13 % "i ringe grad" eller "slet ikke".
%
af forældrene vurderer, at lærerne i deres barns klasse arbejder for at FOREBYGGE URO I KLASSEN. 67 % oplever, at dette virker i "høj grad" eller i "nogen grad". Mens 31 % mener, at metoderne i "ringe grad" eller "slet ikke" virker.
%
af forældrene føler sig "i høj grad" eller "nogen grad" INDDRAGET I AT MINDSKE UROEN. 42 % oplever sig inddraget i "ringe grad" eller "slet ikke".
Kilde: Skole og Forældres undersøgelse om uro fra juni 2023 med besvarelser fra 648 forældre til børn i folkeskolen.
DE VIGTIGSTE ÅRSAGER TIL URO
De forhold, som forældrene vurderer “i høj grad” er årsag til uro i deres børns klasser:
1. Brug af vikarer (47 %)
2. En gruppe elever, der opildner hinanden (46 %)
3. Individuelle udfordringer hos nogle elever (39 %)
4. Manglende/dårlig opdragelse fra forældrene (30 %)
5. Udfordringer med trivslen i klassen (26 %)
6. Utilstrækkelig klasseledelse fra lærernes side (16 %).
7. De fysiske rammer (15 %)
8. Undervisningen, der ikke motiverer eleverne (12 %)
OM UNDERSØGELSERNE
Skole og Forældres undersøgelse om uro er besvaret af 648 forældre til børn i folkeskolen i juni 2023. I Skole og Forældres trivsels- undersøgelse fra oktober 2022 deltog 1.031 forældre til børn i folkeskolen. Begge undersøgelser er geografisk repræsentative og besvarelserne er vægtede i forhold til respondenternes køn og uddannelsesniveau.
ER DET SVÆRT AT KOMME I DIALOG MED DIT BARNS SKOLE OM UNDERVISNINGSFORSTYRRENDE URO?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68
Udgivet: august 2023
