Forældreguide: Sådan taler du med dit barn om køn

Hvordan undgår du som forælder at sætte dit barn i bås som ’en typisk pige’ eller ’en typisk dreng’ og i stedet støtte barnet i være sig selv? I dag er det ikke en selvfølge at definere sig selv som enten dreng eller pige. Ligesom det ikke er alle, der enten er homoseksuelle eller heteroseksuelle. Vi har bedt underviser i seksualundervisning, Annette Hildebrand Jensen, give sine bedste råd til, hvordan du som forælder taler med dit barn om køn og seksualitet.

TEKST: SIGNE BJERRE
ILLUSTRATION: JENZ KOUDAHL

LÆS OGSÅ: At gå i skole er ikke det samme for en dreng og en pige

1.

SØRG FOR AT PRÆSENTERE DIT BARN FOR MANGFOLDIGHED

Det kan du for eksempel gøre ved at fremhæve rollemodeller, som har gjort noget utraditionelt kønnet, og ved at være opmærksom på, hvad det er for nogle gaver, du køber til dit barn. Det er ikke forkert at kunne lide lyserød, når man er pige og at ønske sig ’action men’, når man er en dreng. Men det er godt at få hjælp til at blive udfordret på, om man egentlig også kan lide andre farver eller kan lege med andre ting.

2.

Udfordr dit barns forestillinger om, hvad der er ’piget’ og ’drenget’

Stil spørgsmål, når dit barn taler om ’pige fnidder’ og ’drenge røv’. Det samme gælder, når I taler om fritidsinteresser, venner og tøj. Vær opmærksom på, om de ord du selv bruger, er med til at sætte drenge og piger i bås. Undgå for eksempel at tale om mandefag og kvindefag, når du skal inspirere dit barn til uddannelsesvalg. Tal i stedet om, hvad der interesserer dit barn.

3.

Vær en rollemodel for mangfoldighed

Hvis du vil klæde dit barn på til at være inkluderende, må du som forælder rette blikket indad og være opmærksom på, hvordan du selv italesætter køn og andre menneskers seksualitet. Jo mindre fordomsfuld du er, jo mere rummelig og inkluderende gør du dit barn. Både i forhold til andre og i forhold til sig selv.
Tænk over dit sprog. Italesætter du selv typiske kendetegn ved henholdsvis piger og drenge? Bruger du ord som ”tøsedreng” eller ”drengepige”? Hvordan reagerer du, når du går på gaden med dit barn og møder en transkønnet? Smiler du? Eller kommer du måske med en halvsjov kommentar? Vær opmærksom på, om det du siger, er farvet af dine egne værdier og normer. Stil i stedet nysgerrige spørgsmål til dit barn. Du kan for eksempel spørge, om dit barn har mødt en transkønnet før. Og om dit barn ved, hvad en transkønnet er.

4. Start så tidligt som muligt med at tale med dit barn om, at man godt kan være forskellig

Vær åben og fordomsfri og gå lidt detektivagtig til værks. Sig for eksempel til dit barn, at du har lagt mærke til, at Dennis fra klasse tit har kjole på. En god finte er at tale om det i 3. person. For eksempel kan du sige: ’Jeg kunne godt forestille mig, at der var nogen i klassen, der synes, det er svært. Er det noget, du har lagt mærke til?’. Ved at tale om, hvad de andre børn mon tænker, kan du flytte det, der er svært at snakke om, lidt væk fra barnet. Jo tidligere I har de her snakke, jo nemmere og mere naturligt vil det også være senere at tale om køn og mangfoldighed.

5. Stil dig til rådighed, når dit barn har lyst til at tale

Hvis dit barn føler sig udfordret af sit eget køn eller seksualitet, er det relevant at snakke om det. Men det skal være på dit barns præmisser – og når dit barn har lyst til det. Stil dig til rådighed og forhold dig nysgerrigt og spørgende. Dels for ikke at komme til at invadere barnet med din egen forudindtagethed og dels for at undgå at overskride dit barns grænser. Sig til dit barn, at det skal vide, at du altid er til rådighed, hvis der er noget, det undrer sig over eller vil dele med dig. Det afgørende er, at det er barnets behov for en samtale og ikke dit behov.

6.

UNDGÅ GRÆNSEOVERSKRIDENDE SPØRGSMÅL

Respektér dit barns grænser og vær forsigtig med at stille spørgsmål, der går for tæt på dit barns seksualitet eller køn. Hvis du først én gang har overskredet dit barns grænser, kan det være svært at vinde dit barns fortrolighed igen. Vær i stedet tålmodig og indstil dig på, at det ikke er alt, dit barn har lyst til at dele med dig. Måske kan det hjælpe at se en film sammen, så snakken naturligt falder på det, I har set, i stedet for, at det handler om barnets egen seksualitet eller opfattelse af sit køn.
Gå forsigtigt frem og vær ærlig om din egen uvidenhed. Lad ind imellem dit barn være eksperten. Spørg for eksempel din teenager, hvad det egentlig betyder at være aseksuel, fordi du selv er i tvivl om det. Det kan være en måde at få prikket hul på samtalen.

7. Vær ærlig om din egen uvidenhed og usikkerhed

Det er de færreste forældre, der kan forklare, hvad der sker i kroppen, og hvorfor vi mennesker har det så forskelligt med kønsoplevelser og seksualitet. Det gør ikke noget. Du behøver ikke være ekspert i seksualundervisning for at kunne tale med dit barn om det. Tværtimod. Det er langt vigtigere, at du går ydmygt til værks og er ærlig om din egen uvidenhed og usikkerhed.
I stedet for at fremstå som eksperten, der har svar på alle spørgsmål, skal du holde fast i rollen som mor eller far. Se dig selv som facilitator og forælder. Det er den følelsesmæssige forbundethed, der er vigtig at have med, når du taler med dit barn. Vær empatisk og hav øje for, hvor længe og hvor meget, dit barn har lyst til at snakke med dig om de her ting.

8. Brug det netværk, der er omkring dit barn

Husk, at opgaven med at tale med dit barn om køn og seksualitet ikke kun ligger på dine skuldre. Skolen har et ansvar for, at alle børn føler sig inkluderet uanset køn og seksualitet. Derfor kan du også roligt som forældre udlicitere noget af opgaven til de voksne professionelle, der er i dit barns netværk. Kontakt dit barns lærer, hvis der er noget, du tænker, der er behov for at tale om i klassen. Og gør brug af sundhedsplejersken på skolen, enten til en samtale med dig og dit barn eller til undervisning i klassen. Hun er klædt på til at have de her samtaler og er en kæmpe ressource, du med fordel kan trække på, hvis du har et barn, der oplever udfordringer kønsmæssigt og seksuelt.

Annette Hildebrand Jensen har en baggrund som lærer og en kandidatuddannelse i almen pædagogik og basisuddannelse i klinisk sexologi. Hun er tilknyttet som ekstern lektor på professionshøjskolerne Metropol og UCC med undervisning i blandt andet seksualundervisningsdidaktik.

Udgivet: april 2021