Kære forælder, ved du nok om puff bars?

I løbet af det seneste års tid har et nyt nikotinprodukt målrettet børn indtaget de danske folkeskoler. Puff bars hedder de, og selvom de ligner og smager af slik, er de skadelige præcis ligesom cigaretter og snus. Som forælder er der en række ting, du kan gøre.

TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: ISTOCK

De ligner noget, der kunne være købt hos slikmutter. Rør i klare pangfarver med smag af ’lychee ice’ og ’pineapple lemonade’. Men selvom de ser sjove ud, er de langt fra tilforladelige. Puff bars er det seneste skud på stammen af nikotinprodukter, der er blevet et hit blandt skolebørn.
”Vi opsnappede, at produktet var kommet tillandet og blev brugt af skolebørn, for cirka et år siden,” oplyser Lærke Mogensen, SSP-konsulent og bestyrelsesmedlem af SSP Samrådet, paraplyorganisation for SSP-samarbejdet over hele landet mellem skole, sociale myndigheder og politi. For ja, der er tale om et ulovligt produkt, som er kriminelt at sælge i Danmark.

De farverige puff bars med de tillokkende sliksmage kan skade børn og unges hjerner og skabe afhængighed.
”Som nikotinprodukt er puff bars helt at sammenligne med eksempelvis cigaretter og snus. Men de adskiller sig ved at være tilført søde smagsstoffer. Dét er ulovligt,” forklarer Lærke Mogensen. Det er i forvejen forbudt at sælge nikotinprodukter til børn og unge, og da der her er tale om sliksmag oveni hatten, er der altså tale om en slags dobbelt ulovlighed. Sliksmagen er forbudt, fordi den appellerer til den helt unge målgruppe, og netop børn og unge er særligt sårbare, fordi deres hjerner stadig udvikler sig.

”Nikotin skader hjernens udvikling, og samtidig er det et af de mest afhængighedsskabende stoffer, vi har, på linje med heroin. Jo yngre, man er, jo mere modtagelig er man over for nikotin. Det giver større skader og hurtigere afhængighed hos børn end hos voksne,” slår Merete Mærsk fast, psykolog og projektleder i Tobaksgruppen i Kræftens Bekæmpelses afdeling for Forebyggelse og Oplysning.

Kilde: Undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed

Stigende problem
En puff bar – også nogle gange kaldet ’elf bar’ – er en engangs-e-cigaret, som smides ud efter et bestemt antal sug. De indeholder typisk store mængder nikotin og sælges med smage af for eksempel vandmelon, banan eller mango. Men selvom de er ulovlige i Danmark, sælges de alligevel. Da SSP Samrådet for omkring et år siden blev opmærksomme på puff bars i Danmark, havde det allerede udviklet sig til et stort problem i USA. Den amerikanske pendant til Sundhedsstyrelsen, FDA, vurderede sidste år, at 2,5 millioner skolebørn op til gymnasieniveau bruger e-cigaretter, svarende til 9,4 procent.

Herhjemme er det også et stigende problem ifølge en ny stor spørgeundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. Den viser, at andelen af 15-17-årige, der bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt er steget fra 18 procent i 2020 til 30 procent i 2022. I denne helt unge målgruppe er der samtidig sket en markant stigning i andelen, der er begyndt deres forbrug med e-cigaretter fra 17 procent i 2020 til 28 procent i 2022. I 2022 svarer 9 procent af de 15-17-årige, at de bruger engangsvapes. Det er den aldersgruppe, der har det største forbrug af dette nye nikotinprodukt.

Port til cigaretter
Vidensråd for Forebyggelse har sidste år lavet en rapport om nikotinforbrug blandt børn og unge, hvor en lang række af skadevirkningerne af nikotin på børn og unges helbred listes. Her fremhæves det, at det især er påvirkningen på hjernens udvikling, der er bekymrende, idet hjernen først er færdigudviklet omkring 25-30-års-alderen. Desuden er der afhængigheden. Og at nikotin også kan have en uheldig effekt på udviklingen af selvkontrol, psykisk sygdom og stress. Dertil kommer, at nikotinprodukter som puff bars har en såkaldt ’gateway-effekt’, så sandsynligheden for at blive afhængig af cigaretter og rusmidler øges.

Det sidste er der grund til bekymring for, men mest hvis barnet køber puff bars gennem organiserede kriminelle, hvilket trods alt vil være sjældent, vurderer Lærke Mogensen fra SSP Samrådet: 
”Eftersom puff bars handles på det illegale marked, kan det være svært at vide, hvilke andre ting, sælgerne også er i stand til at skaffe. Men er det en storebror, der har købt et parti puff bars i Tyskland og sælger til sine venner, så sælger han nok ikke også andre ting”.

LÆS OGSÅ:  Fælles aftaler for tobak i klassen

Får det fra netværket
Når puff bars kan udvikle sig til et problem, skyldes det, at vi som samfund ikke har en lang tradition for at tale om, hvor farligt, det er, ligesom vi har med cigaretter. Dertil kommer, at børn og unge typisk introduceres til produkterne og får deres debut med dem netop via deres netværk, som de har tillid til. Det kan være en skolekammerat eller som nævnt en storebror, fortæller Lærke Mogensen.

”Derfor ser vi også, at udbredelsen primært sker i ’bobler’. Der skal oftest være en bekendt, som viser dem produktet, og fortæller, hvordan de kan anskaffe sig det,” forklarer Lærke Mogensen. Men sociale medier spiller også en væsentlig rolle i synliggørelsen. På TikTok findes der masser af videoer af børn og unge, der bruger puff bars, taler om smage og viser, hvordan man kan lege med dampen. Der findes også profiler, som alene er oprettet for at promovere og sælge puff bars til andre brugere. Den slags profiler lukker Sikkerhedsstyrelsen, når de opdager dem. Det koster en bøde på 10.000 kroner første gang og fordobles for hver gang, det sker igen. Det samme gælder for kiosker, der sælger puff bars ulovligt under disken.

Netop Sikkerhedsstyrelsen kunne godt trænge til endnu bedre muligheder for at løse opgaven med at komme den illegale handel til livs, mener SSP Samrådet. Der mangler muligheder på kontrol- og sanktionssiden.
”Sikkerhedsstyrelsen gør et godt stykke arbejde. Men det er stadig et lukrativt marked. Man kunne derfor kigge på importregler til eget forbrug og generelt styrke kontrolmuligheder og normeringer til kontrol,” mener Lærke Mogensen.

Virker at sige fra
Fordi SSP Samrådet herhjemme har været opmærksom på udviklingen i andre lande som USA, har man tidligt haft fokus på at forebygge en lignende udvikling i Danmark. Man har sørget for at kommuner kan dele viden og erfaringer, og man har udarbejdet materialer, så man klæder skoler og forældre på til at tale om røgfri skoletid og røgfrie miljøer, også når det gælder e-cigaretter og snus. Det er der behov for endnu mere af, mener formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen.
”Vi synes, at man gør et godt stykke arbejde ude på skolerne. Det har virket godt i forhold til tobak. Men med de nye former for nikotinprodukter er der på ny brug for at tage snakken med skolebørn. Det er en industri, der udvikler sig lynhurtigt. Der kommer hele tiden noget nyt. Derfor er der et kæmpe informationsbehov,” mener skoleelevernes formand.

Udover sundhedsrisiko og ulovlighed ønsker hun også fokus på, hvor svært det kan være for børn at sige fra i fællesskaber. Og hvor effektivt det er, når børn støttes fra forældres og skoles side i at gøre det.
”Det virker i fællesskaber, når nogen tør sige, at det er usundt, uklogt og ikke særligt sejt at ødelægge sin krop,” siger hun. Netop arbejdet med at klæde forældrene på i forhold til nikotinprodukter, er Kræftens Bekæmpelse involveret i. Her har man lavet et onlineunivers under overskriften ’Røgfri fremtid’ med gode råd til forældre og skoleklasser. Rådene kan bruges til nikotinprodukter bredt, herunder puff bars. Og netop forældre og skoles indsats kan godt betale sig.
”Det handler om undervisning i skolen om røg, om regler om røgfri skoletid, og om at forældre går sammen. Så halveres andelen af elever, der ryger. Det er ret betragteligt,” lyder det fra Merete Mærsk fra Kræftens Bekæmpelse.

Udgivet: maj 2023