Select Page

Tal om verden
derhjemme 

– og giv dit barn et fagligt forspring

Det styrker dit barns lyst til at lære, hvis I diskuterer politik over middagsbordet og ser nyheder sammen i sofaen, oplever dansk- og samfundslærer, Bente Wain. Det kræver ikke mange timer, lange uddannelser eller store bogreoler, men er et spørgsmål om at gøre det til en vane derhjemme. Her får du hendes god råd til, hvordan I kommer i gang.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH

Forældrenes deltagelse i deres børns skolegang er nærmest afgørende for om eleverne er motiverede for at lære og deltager aktivt i undervisningen, mener Bente Wain, der underviser i dansk og samfundsfag på Skelgårdskolen på Amager i København og er bestyrelsesmedlem i FALIHOS, Foreningen af lærere i historie og samfundsfag.

”Hvis eleverne er vant til at tale med deres forældre om, hvad der rør sig i verden, har de markant bedre muligheder i undervisningen. Hvis eleverne er helt forberedt derhjemmefra, er de helt med i undervisningen. Er de halvt forberedt hjemmefra, er de halvt med,” siger hun. Noget tyder på, at hun har ret. I hvert fald viste en undersøgelse fra OECD for nogle år siden, at teenagere, der taler om samfundsforhold med deres forældre, rykker sig så meget fagligt, at de får et halvt års ekstra skolegang foræret.

Træner at turde sige sin mening
I sine klasser kan Bente Wain tydeligt se, hvilke elever der er vant til at tale om politik derhjemme. Det er typisk de elever, der tør mene noget.

”Det kan være en svær sag at turde mene noget – specielt i udskolingen, hvor der er så meget på spil med elevernes identitet. Jo mere man taler med sine børn om sine egne holdninger og spørger til deres, klæder man dem på til, at det er en naturligt,” siger hun. Og det er vigtigt, mener samfundsfagslæreren.

”At kunne diskutere og sige sin mening er en super vigtig kompetence, når de unge skal videre på en uddannelse og i livet i det hele taget. Hvis ikke de træner det i folkeskolen, får de svært ved at indgå i forskellige sammenhænge senere,” siger Bente Wain. Der har forældrene også et ansvar, mener hun. Det er et fælles arbejde mellem skole og hjem. 

Ud over evnen til at kunne diskutere, styrker snaksaglige hjem også eleverne i fag som historie og dansk, fordi samtalerne derhjemme giver dem en stor viden, kendskab til genrer og sætter perspektiv på det, de lærer i skolen.

Det handler om vaner i hjemmet – ikke bøger
Men hvad nu, hvis man ikke har en lang uddannelse bag sig og styr på, hvordan det hele hænger sammen? Det er ikke afgørende, er Bente Wains erfaring.

”Selvfølgelig kan en diskussion være på forskellige planer, men dét der betyder noget, er kulturen i et hjem. Er det en del af hverdagen, at man orienterer sig om, hvad der sker i verden og taler med sine børn om det eller ej,” forklarer hun.

Til forældremøder i sine klasser opfordrer Bente Wain forældrene til at tale om politik og se nyheder med sine børn. Mange familier tager idéen med sig hjem, mens andre melder ud, at de ikke mener, at nyheder er noget for børn. ”Det er jo bare død og ulykke,” lyder et argument ofte.

”Jeg tror ikke på, at det er en god idé at skærme børn fra verden. De bliver jo bombarderet af nyheder fra sociale medier og klassekammerater, der taler om det, hvis der er sket noget stort. Så er det vigtigere at få talt om det og lære sine børn at navigere i det,” mener Bente Wain.

Hvis ikke det allerede er en vane i hjemmet, kan forældre tage et aktivt valg om at indføre den derhjemme. Det er noget, som alle forældre kan, mener hun.

Her får du et par tips fra samfundsfagslæreren til, hvad du kan gøre:

10 råd:

Sådan får I gode samtaler om samfundet

1

Se og læs nyheder med dit barn. Gør det til en naturlig del af jeres hverdag at se eller læse nyheder med dit barn – gerne et par gange om ugen. Det kan være i nyhederne på tv, i avisen, men også på sociale medier eller på nettet. I kan også downloade forskellige nyheds-apps på jeres telefon. Hvis du i forvejen selv ser nyheder behøver det ikke nødvendigvis tage ekstra tid. I kan også se dokumentarer, debatprogrammer eller historiske film sammen.

2
Gør det alderssvarende. Der er selvfølgelig forskel på, hvad du kan og skal tale med dit barn om afhængig af, hvor gammel han/hun er. Og hvordan du gør det. Indskolingsbørn skal som udgangspunkt ikke se nyheder for voksne, men I kan godt tale om ting, der sker i verden alligevel. På mellemtrinnet er Ultra Nyt et rigtig godt bud, fordi nyhederne er målrettet børn. Når dit barn kommer i udskolingsalderen kan man godt se nyheder for voksne sammen, men vær opmærksom på, at der stadig godt kan være ting, der skræmmer. Det er også meget forskelligt, hvordan børn og unge reagerer på nyheder, så spørg ind til om der er noget i det, de bliver nervøse eller bekymrede over og tag en snak om det (se også guiden på næste side).

3
Brug den daglige læsetræning til nyheder. Hvis dit barn alligevel skal læse derhjemme hver dag, kan du opfordre til, at det indimellem er nyheder. Det er dog en god idé, at I taler om det efterfølgende – specielt hvis der er noget i nyhederne, der kan virke skræmmende.

4
Følg med i ugeplanen. Hvad har dit barn om i skolen i øjeblikket? I stedet for at spørge ”Hvad har du lavet i dag”, kan man spørge ind til nogle konkrete emner, de arbejder med. Det kan måske være udgangspunkt for en god diskussion eller snak over middagsbordet. Eller man kan relatere nogle ting, der sker i verden eller familien til det pågældende emne.

5
Tag udgangspunkt i dit barns nysgerrighed. Tal om det, dit barn synes er spændende eller hvad han/hun undrer sig over.

6
Undersøg det sammen,
hvis der er noget, som du ikke selv kan forklare, dit barn vil vide mere om eller have svar på et bestemt spørgsmål. I kan fx søge på Google. For ældre børn kan I fx undersøge det nærmere, hvis der er en ny lov på vej. Hvilke partier synes det er en god lov og hvorfor?

7
Træk tråde til, hvordan det kan påvirke jer.
Hvordan vil det påvirke barnet selv, vores familie eller nogen, vi kender, hvis den lov kom igennem? Eller hvilken betydning har det for os i Danmark, at klimaet bliver varmere? Hvis man kan gøre nyheder eller anden viden relevant for barnet eller den unge selv, vil de fleste synes det bliver mere spændende.

8
Sæt historierne i perspektiv.
Mange historier eller nyheder er eksempler på, hvordan samfundet er bygget op. En konkret nyhed kan være en anledning til at tale om, hvad velfærdssamfundet er, magtens tre-deling, demokrati eller noget helt andet, der kan sætte nyheden ind i en større sammenhæng. 

9
Sæt ting til diskussion. 
Mange historier eller nyheder er eksempler på, hvordan samfundet

10
Lav rollespil.
Hvis I får lyst til at gå mere ind i en sag, kan I lave et lille rollespil, hvor hver person i familien skal stå for et politisk parti eller en bestemt holdning, som I så skal diskutere en sag ud fra. Hvilke argumenter har de forskellige parter? Det synes eleverne ofte er sjovt i timerne.

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.