Fordele og udfordringer medLegegrupper

Når skolen står for at sammensætte mindre grupper af elever, der skal være sammen i fritiden, oplever alle børn at have aftaler og komme hjem til andre. Det kan skabe venskaber og gode relationer, der er specielt vigtigt for de børn, der er i udkanten af fællesskabet. Ikke alle er dog begejstrede for konceptet.

TEKST: LINE FELHOLT OG MAJ CABRONI
ILLUSTRATION: ESZTER MARIE

Alle kommer hjem hos nogen

Legegrupper sikrer, at alle børn jævnligt leger hos nogen, hvad alle børn ellers ikke gør, mener mangeårig børnehaveklasseleder og formand for
Børnehaveklasseforeningen Marianne Giannini.

Også flere forældre nævner i Skole og Forældres venskabsundersøgelse, at legegrupper giver mulighed for at få alle børn med i et fællesskab.

”Det giver mulighed for nye venskaber og mulighed for inkludere dem, der ikke i forvejen kender andre i klassen,” skriver en af forældrene.

Bedre forældresamarbejde

”Når man besøger hinandens hjemmebane, gør det noget godt for relationerne og samarbejdet,” oplever skolelærer Maria Skov Mullan. Og det gælder også for forældrene, er hendes erfaring.

Mange forældre nævner også selv, at de kommer til at tale med forældre fra klassen, som de ellers ikke taler med, hvilket kan lette deres samarbejde senere hen, hvis der fx er konflikter eller svære situationer.

”Man lærer de andre forældre at kende, så man er tryg ved at række ud til dem, hvis bliver nødvendigt,” skriver en forælder.

Børnene glæder sig

Marianne Giannnini oplever også, at legegrupper i klassen gør børnene glade – også i skoletiden.

”De glæder sig helt sindssygt meget. Og længe efter snakker de om, hvad de legede. Det kan noget særligt,” oplever hun.

Det bliver også fremhævet af forældrene i venskabsundersøgelsen. En forælder skriver fx:”Børnene lærer hinanden bedre at kende, og min datter havde mere lyst til at komme i skole, når de skulle have legegrupper.”

Skaber (måske) nye relationer

Selvom der ikke er forskning på området, vurderer barndomsforsker og professor Jan Kampmann, at legegrupper kan være en fin ting.

”Legegrupper giver muligheder for, at børn opdager hinanden,” siger han. Jan Kampmann påpeger dog, at man skal være varsom med at ophøje  legegrupper til stedet, hvor børn danner venskaber.

”Børn danner venskaber på samme måde som voksne: Nogle klikker man med, andre gør man ikke,” siger han. Flere forældre i Skole og Forældres venskabsundersøgelse har dog oplevet, at legegrupperne har ført til venskaber for deres børn.

Rigtig mange nævner det som en fordel, at børnene gennem legegrupperne kommer til at lege med børn, de ellers ikke leger med. Selvom de ikke nødvendigvis bliver tætte venner, giver det et andet kendskab til klassekammeraterne at se deres hjem og opleve dem i en anden sammenhæng. Det styrker relationerne i klassen, påpeger flere forældre.

Børn bliver socialt alsidige

Børnene får en bredere horisont af at lege med børn, de ikke selv har valgt, oplever den erfarne skolelærer, Maria Skov Mullan.

”Det giver rigtig meget, når man øver sig i at lege med andre end dem, man er vant til. Børnene bliver socialt alsidige, og det har de brug for også senere hen i livet,” lyder det fra skolelæreren.

Hun opfordrer forældrene i sine klasser til at fortsætte med legegrupper også på mellemtrinnet, hvor de ellers ofte stopper.

”Mange forældre misser desværre, at mellemtrinsbørn stadig har brug for hjælp til at lege, og at de stadig har gavn af at have en bred social berøringsflade,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan gør du besøg fra legegruppen til en succes

Det presser familierne

Sociolog, Maria Ørskov Akselvoll, der har skrevet bogen ’Det grænseløse forældreskab’ og er ph.d. i skole-hjem-samarbejde, peger på, at der ikke findes forskning i legegruppers effekt på trivslen i klassen. Derfor bør man i højere grad tage højde for det pres, som de lægger på familiers overskud i dagligdagen, mener hun.

”Mange børn er trætte efter en hel dag i skole. Er der legegruppe, skal de på arbejde én gang til den dag,” påpeger sociologen. Hun mener, at summen af legegrupper, legeaftaler, morgenmad og hytteture er helt urealistiske krav at stille til familier.

”Skolen fylder i dag historisk meget i vores fritid. En del forældreoplever, at de ikke har tid, og nogle, at de ikke har de rette forhold til at afholde legegrupper. Mange oplever også, at de ikke rigtig ser ud til at gøre en forskel,” påpeger sociologen.

Kemien er der ikke altid

Nogle gange leger børnene bare selv. Andre gange er det svært, lyder det fra forældrene i Skole og Forældres undersøgelse. Legen kan gå i stå, eller kun nogle af børnene leger sammen, mens andre er uden for. Så kan forældrene føle, at det er op til dem at lave en leg eller et spil, hvor alle kan være med.

Men det er ikke alle forældre, der har overskud eller kompetencer til det. Det opleves heller ikke altid som en let opgave at motivere alle børn til at være med. Det kan være specielt svært, hvis der opstår konflikter eller nogle af børnene har særlige behov, som forældrene ikke ved, hvordan man skal håndtere.

Nogle få forældre skriver, at deres barn er blevet sat i gruppe med et barn, de er i konflikt med i skolen, eller som mobber deres barn. Det har ikke været gode oplevelser at få dem med hjem. Både eksperter og forældrene anbefaler, at grupperne sættes sammen strategisk, så dette ikke kommer til at ske, men der i stedet er fokus for potentialet for, at børnene kan hygge sig sammen og skabe gode relationer

Svært at få alle med

Nogle få forældre i undersøgelsen skriver, at deres barn ikke har haft lyst til at deltage i legegrupper. Specielt i de ældre klasser bliver det sværere at motivere eleverne, oplever forældrene.

”Da børnene blev ældre, blev det kunstigt med hyggegrupper, fordi de hellere ville skabe deres egne fælleskaber,” skriver en forælder. Andre beskriver, at det er forældrene, der er svære at få til at bakke op om grupperne. Det kan være en udfordring, fordi de børn, der har inviteret til gruppen, kan føle sig fravalgt, hvis der bliver meldt afbud, eller der ikke bliver svaret på invitationen.

Andre forældre peger på, at det ofte er de børn, der egentlig har mest brug for legegrupperne, som ikke kommer eller inviterer selv. Det kan fx være, fordi forældrene ikke har ressourcerne til det.  Hvis det ikke lykkes at få dem med, kan det komme til at virke ekskluderende for de børn, der allerede er uden for fællesskabet.

”Det kan ekskludere og udstille forældre og børn, der ikke vil eller kan være med,” skriver en forælde.

LÆS OGSÅ: 7 ting du kan gøre for at styrke trivslen i klassen

LÆS OGSÅ: Sociale arrangementer: Mest for kernefamilier?

9 gode råd fra forældrene

1.
Lav nogle retningslinjer, der gør det så enkelt som muligt. Fx max to timer, ikke for ofte og ikke for høje forventninger til aktiviteter.

2.
Forklar dine børn vigtigheden af at være sammen med børn, der ikke ligner dem selv, eller som de ellers ikke er så meget sammen med.

3.
Hvis nogle forældre ikke deltager, så ræk ud til dem og forklar vigtigheden af grupperne

4.
Tal om, hvordan I forældre hjælper hinanden bedst, så alle kan overskue en aftale. Det kan fx være en mulighed at holde det
sammen.

5.
Lav en regel om, at det er uden skærme, så de ikke sidder hver for sig med hver sin skærm.

6.
Sørg for, at der er en kontakt- eller trivselsforælder i hver gruppe, der kan være den første til at invitere, så de kommer godt i gang.

7.
Hav en åbenhed i forældregruppen, hvis der er børn med særlige behov eller lign., så de  kan støttes

8.
Sørg for, at vigtigheden af grupperne bliver italesat på forældremøder, og at der bliver taget initiativ til at etablere dem.

9.
Få personalet til at hjælpe med at sætte grupperne sammen. Lad være med sætte børn sammen med dårlig kemi, men sammensæt grupper efter potentialer for venskaber og gode relationer.

*Skole og Forældres undersøgelse om venskaber og fællesskaber er foretaget i januar 2024 med besvarelser fra 743 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ. Resultaterne er vægtet i forhold til respondenternes køn og uddannelsesniveau.

Udgivet: februar 2024