Når teenageres fokus på sundhed bliver usundt

Mange udskolingsbørn bliver optaget af sund kost og træning, når deres kroppe begynder at ændre sig. Det er sundt og godt, men for nogen kan det kamme over i en usund optagethed af kroppen og måske ende i en spiseforstyrrelse eller træningsafhængighed. Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på. 

TEKST: .ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: THINKCREATIVE

“Jeg tager til træning!” Sådan lød det hver aften i en periode hjemme hos os. Min søn gik i 8. klasse og havde langt om længe fået lov til at træne sammen med sine kammerater, som alle er et halvt år ældre end ham. Nu fik den en skalle hver eneste dag med push-ups, pull-ups, squats og flyes. Han talte om proteinpulver og kreatin, og han blev rastløs, hvis han ikke fik trænet. Som mor var jeg lettere foruroliget. Var han ikke lige lovlig optaget af den træning? Kunne det blive for meget, kunne han overgøre det og belaste sin unge krop, eller kunne hans optagethed blive mentalt usund?  

”Mange unge bliver optaget af træning og kost i den alder, hvor deres krop er under forandring. Det er der som udgangspunkt ikke noget galt i, for det er jo godt for dem at dyrke motion og spise sundt,” siger Mia Beck Lichtenstein, der er professor på Institut for psykologi ved Syddansk Universitet og har specialiseret sig i spiseforstyrrelser og træningsafhængighed: 

”Men for en del unge kommer det også til at handle om at forme kroppen mod et bestemt ideal og søge accept, anerkendelse og status. De bliver sårbare over for, at det kan komme ud på et sidespor, hvis de stræber efter et urealistisk eller usundt ideal,” siger hun.

LÆS OGSÅ: “Jeg ved godt, at det er farligt for mig at træne så meget. Men jeg kan ikke lade være.”

Farlige faktorer
Et sidespor i denne sammenhæng betyder, at den unge kan blive så optaget af at forme kroppen, at han eller hun ender med en spiseforstyrrelse og/eller en træningsafhængighed, hvilket kan få store konsekvenser, både fysisk, mentalt og socialt.  

I Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade oplever vicedirektør Sabine Elm Klinker en stigning i unge, der kommer i den ulykkelige situation. 

”Dels viser tal fra Center for Ungdomsstudier, at en fjerdedel af drengene og over halvdelen af pigerne i 6. klasse ikke er tilfredse med deres krop, og i foreningen ser vi rigtig mange af dem, hvor det begynder at kamme over eller allerede er kammet over,” fortæller hun. 

Der skal imidlertid flere faktorer til, før det udvikler sig til en forstyrrelse eller lidelse, forklarer Mia Beck Lichtenstein: 

”Du skal for det første have en sårbarhed med dig. Det kan fx være, at du har en perfektionistisk personlighed, eller at du tidligt i livet har været udsat for svære belastninger. Så skal du udsættes for triggers eller risikofaktorer. Det kan være at gå på en streng slankekur eller sætte et ambitiøst træningsmål som at løbe maraton eller løfte 120 kg. Eller det kan være kommentarer fra venner om, at din krop er forkert. Endelig skal der være vedligeholdende faktorer, som fx sociale medier, hvor der ligger et væld af ’råd’ om, hvordan de unge skal spise, træne og se ud.” 

Apps og ure kan også være vedligeholdende faktorer, fordi de fastholder dig, i at du hele tiden skal registrere og forbedre din træning, og dermed mister fornemmelsen af, hvad du har lyst og overskud til. 

”Det er jo naturligt at sammenligne sig med sig selv og andre, men hvis man gør det på en måde, hvor man får det dårligt med sig selv, bliver det en negativ motivation til at fortsætte en bestemt adfærd, fordi den er drevet af en følelse af at være utilstrækkelig” siger Mia Beck Lichtenstein. 

Er du bekymret?

Du kan ringe eller skrive til Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og få rådgivning om netop dit barn. Se mulighederne for kontakt her. 

Vær nysgerrig uden panik
Omvendt er gode familierelationer, tryg opvækst, gode venner og varierede interesser en modvægt eller, på psykologsprog, beskyttende faktorer. Som forælder gælder det derfor også om ikke at gå i panik, hvis dit barn bliver meget optaget af sin krop. Hjemme hos os varede min søns træningsfokus cirka et års tid, så kom piger, fester og efterskole ind og blev en del af livet, og træningen blev igen til én af flere interesser. Helt i tråd med, hvordan det sker for de fleste: 

”Mange går meget op i det i en periode, og så går det over, når de opdager, at der er andre ting, som også er sjove, og dermed kan træning blive en del af livet, uden at det fylder hele livet,” siger Mia Beck Lichtenstein. 

Alligevel er det vigtigt at være opmærksom på dit barn, når det kaster sig ud i den ’sunde’ livsstil, for også her gælder, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Tegn på, at dit barn er ved at udvikle et usundt forhold til træning eller mad, kan være, at det bliver stille og tilbagetrukket, at det bliver optaget af bestemte fødevarer, eller at det trækker sig fra sociale arrangementer. 

”Det kan fx være, at dit barn begynder at gå hjem fra klubben, fordi der skal spises pizza fredag aften. Så er det nemmere ikke at være der, fordi ’ jeg spiser ikke hvidt brød’, og du tænker som forælder, at for bare et halvt år siden elskede barnet at være i aftenklub,” siger Sabine Elm Klinker. 

Flere voksne på banen
Måske synes du, at det er svært at nærme dig din teenager med dine bekymringer, men det ubehag er nødvendigt at gå ind i. 

”Vi skal turde tale med de unge, også om det svære. Mange er bange for at gøre noget værre eller blive afvist, men så må de prøve igen. Jeg hører ofte i min klinik, at de unge først lyttede, da nogen sagde noget 10. eller 20. gang, for nu var de parate,” siger Mia Beck Lichtenstein: 

”De unge vil ofte have en følelse af, at de har fundet en strategi til at føle selvværd og kontrol. Nu kommer du og vil tage den strategi fra dem, og du kan meget vel blive mødt med en afvisning. Du kan ikke ændre det ved at snakke med dem én gang og måske kan du heller ikke løse det alene.” 

Derfor skal flere voksne på banen. 

”Som psykolog kunne jeg ønske mig, at psykologi kom på skoleskemaet. Man kunne struktureret og åbent tale med børnene om, hvad der gør et godt liv, hvordan man kan håndtere sine egne følelser og relationer, og hvordan man lærer at være god ved sig selv og ved andre, herunder i forhold til kroppen. Det kunne rykke på de større linjer,” siger Mia Beck Lichtenstein: 

”Derudover bør fitnesscentrene også tage et ansvar. Unge kan få lov til at træne alene ned til 14-års-alderen uden at få instruktion. Det skal de ikke. De får ofte deres input på TikTok og Instagram og læser ikke videnskabelige artikler. Så der skal være nogle voksne ved dem, når de starter med at træne, så de får hjælp til at variere deres træning, føle glæde ved at bruge kroppen og også lærer at give plads til restitution.”

LÆS OGSÅ: “Mit liv handlede kun om at spise mindre og motionere mere”

SoMe og dig selv 
Både Sabine Elm Klinker og Mia Beck Lichtenstein understreger, hvor stor og voksende en rolle, de sociale medier spiller. 

”Vi skal tale meget mere om sociale medier, som i kombination med apps og ure har været med til at skabe øget fokus på kroppen med ekstreme kropsidealer. De sociale medier er meget uregulerede; på TikTok vælter det rundt med billeder af steroid-pumpede mænd, som ser veltrænede og stærke ud, og man hører ikke om de smerter, skader og afsavn, det har kostet,” siger Mia Beck Lichtenstein:  

”Jeg ville gerne have, at man underviste i sociale medier, både i skolen og derhjemme. Men du skal gøre det på en ikke-dømmende måde, hvor man viser nysgerrighed over for det, de unge kan lide, så man kan få en god snak om, hvad de er optagede af, og hvilke fordele og ulemper der er i det.” 

Endelig kan du gøre en del ved at se på din egen adfærd. Taler du hele tiden om at være tyk og skulle tabe dig? Går du på forskellige diæter, som påvirker resten af familien? Vælger du træning, selvom dine børn gerne vil være sammen med dig?  

”Vi skal som voksne være gode rollemodeller og vise, at man kan spise varieret og holde en hviledag indimellem. Det er svært for en ung at forstå, hvis man siger, at de skal lade være med at gå overdrevent op i mad og træning, hvis vi selv gør det,” siger Mia Beck Lichtenstein.  

LÆS OGSÅ: Mistrives min teenager? Se tegnene

Få hjælp fra professionel 
Skulle dit barn ende med at udvikle en egentlig lidelse, skal I have hjælp. En spiseforstyrrelse kan blandt andet føre til fejlernæring, undervægt, udeblivende menstruation og depression, så det er vigtigt at få de professionelle på banen. Vejen kan gå gennem egen læge, som kan henvise til et forløb i jeres region, eller I kan kontakte en privatpraktiserende psykolog eller et privathospital. 

”Men der er brug for flere tilbud, især til dem, der befinder sig midt imellem noget, skolen ikke kan løse, og et forløb hos regionen, som er for de mest syge,” siger Mia Beck Lichtenstein. 

Har du brug for hjælp til at finde rundt i tilbuddene, kan du kontakte Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og få gode råd, også målrettet dit eget barn. Og selv om en spiseforstyrrelse eller en træningsafhængighed kan være svær at komme af med, så kan det godt lade sig gøre. 

”Vi har tit fokus på alt det, der kan gå galt, men kroppen og psyken er fantastisk til at komme tilbage igen. Når den unge begynder at spise og træne normalt, vil de kropslige funktioner normaliseres, og gennem psykologisk behandling kan man arbejde med de bagvedliggende årsager og få hjælp til at udvikle mere hensigtsmæssige strategier til at håndtere livet. Man kan godt komme til at fungere godt igen, både fysisk og mentalt,” understreger Mia Beck Lichtenstein.

LÆS OGSÅ: Venskaber er det vigtigste for mit barns trivsel i skolen

Er dit barn i fare for at blive træningsafhængig eller få en spiseforstyrrelse? 

Det skal du kigge efter: 

Kropslige tegn 
Vægttab 
Træthed og svimmelhed 
Søvnproblemer 
Ondt i maven/fordøjelsesproblemer 
Udeblivende eller uregelmæssig menstruation 

Psykiske tegn 
Barnet bliver mere stille og trækker sig  
Taler meget om krop og om at være tyk 
Kan ikke tænke på andet end træning og mad  
Indre uro og rastløshed 
Tristhed eller ængstelighed 

Adfærdsændringer  
Barnet spiser anderledes 
Undgår bestemte fødevarer som fx kulhydrater 
Går på toilettet efter måltider (og kaster op) 
Ændrer træningsmønster (mere tvangspræget eller øger sin træning markant) 
Er ikke længere glad for tidligere interesser 

Hvis du observerer flere af disse ændringer over tid, så tal med dit barn om det! Sig, hvad du lægger mærke til og er bekymret for, spørg ind – og lyt til, hvad barnet fortæller. 

Kilder: Mia Beck Lichtenstein, professor ved Institut for Psykologi, SDU, Sabine Elm Klinker, vicedirektør i Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade 

Hvad er træningsafhængighed? 

Man er træningsafhængig, når ens træning bliver overdrevet og tvangspræget. Selv om man får skader, bliver man ved med at træne, til fare for helbredet. Træningsafhængighed er ikke en spiseforstyrrelse, men mange med spiseforstyrrelse er også træningsafhængige. Den træningsafhængige vil få det dårligt, hvis han eller hun ikke kan komme til at træne. Unge i fitnesscentre og idrætsskolelever har større risiko for at blive træningsafhængige end andre.

Kilde: Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade   

Spiseforstyrrelser

• Anoreksi 

  • Opstår oftest i puberteten 
  • Rammer flest kvinder mellem 14-25 år 
  • Man er optaget af at være tynd og tabe sig 
  • Man spiser med meget strenge regler, springer måltider over og tæller kalorier 
  • Man har et højt fysisk aktivitetsniveau 
  • Man vejer sig hyppigt 
  • Man taber sig voldsomt, men kan ikke selv se, at man er tynd 

  Bulimi

  • Opstår oftest i 14-20-års-alderen 
  • Lidelsen består i, at man overspiser – ofte usund mad – og fremprovokerer opkastninger bagefter for at holde vægten 
  • Andre måder at komme af med maden kan være slankepiller eller overdreven motion 
  • Kan medføre skader på tænderne, i mundhulen, i spiserør og mave 
  • Man isolerer sig, træner meget, bliver trist og måske deprimeret 
  • Opdages ofte først efter 8-10 år, fordi man er normalvægtig 
  • Vil i en del tilfælde blive kronisk, fordi den opdages så sent 

  BED – overspisning 

  • Er en relativt ny diagnose (men ikke en ny lidelse)! 
  • Står for Binge Eating Disorder (BED)  
  • Personen med BED overspiser; for at få diagnosen, skal det ske mindst én gang om ugen over en periode på minimum tre måneder 
  • Overspisningerne fører til skam, skyld og væmmelse ved sig selv 
  • Fører ofte til overvægt, da man ikke kaster op eller tager slankepiller 

  Megareksi

  • Er endnu ikke anerkendt som diagnose i Danmark 
  • Rammer typisk mænd 
  • Går ud på ønsket om at få store muskler  
  • Man har et forvrænget kropsbillede. Ser ikke sig selv som stor nok 
  • Man har rigide ritualer for kost og træning  

  Ortoreksi

  • Er et overdrevent fokus på sundhed og en overdreven tro på, at særlige fødevarer har en direkte indflydelse på sundhed 
  • Man udvikler rigide regler for, hvad man må og ikke må spise, og hvor tit og hvordan man skal træne 
  • Man trækker sig tilbage fra sociale sammenhænge – alt går op i at være sund 
  • Hvis man kommer til at overtræde en af sine egne regler, føler man et stærkt ubehag 
  • Kan føre til fejlernæring og mangelsygdomme såsom knogleskørhed og blodmangel

  Spiseforstyrrelser i tal 

  • 75.000 danskere har en spiseforstyrrelse 
  • Heraf har 40.000 BED, 30.000 har bulimi og 5.000 har anoreksi 
  • Tallene for megareksi og ortoreksi kendes ikke 
  • 28 % af danske unge mellem 11 og 20 år har risikoadfærd for en spiseforstyrrelse

  Kilde: Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade

Udgivet: marts 2024