Vælg Side

Unge drikker for at være en del af fællesskabet og overser konsekvenserne 

Hvis man vil ændre på, at danske unge slingrer berusede rundt på gader og stræder i weekenden, må man forstå hvorfor de drikker. Sociolog, Jakob Demant, har talt med de unge og kigget dybt i statistikkerne for at finde ud af, hvorfor unge drages mod alkohol som insekter mod lys uden at ænse farerne. Og så har han en opsang til forældrene. 

TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: DAVIDE ANGELINI (COLOURBOX)

Der er noget særligt ved danske unges alkoholvaner. Mens unge i Sydeuropa måske nyder et glas vin eller to til en middag, drikker de unge i Danmark store mængder alkohol med det formål at opnå en rus. 4 ud af 10 elever i 9. klasse har drukket sig fulde inden for de seneste 30 dage. Det er langt over det europæiske gennemsnit.

Men hvorfor drikker de danske unge alt for meget alkohol, når de ved, at det er skadeligt for dem? Det har sociolog og lektor på Københavns Universitet, Jakob Demant, et bud på. Han har nemlig forsket i de sociale normer, der påvirker danske unges forhold til alkohol. 
Alkohol har en stor betydning for de unges venskaber og fællesskaber, og så har vi en lovgivning, der gør, at de kan,” siger han. 

40 %

af de 15-16-årige danskere har været berusede inden for de sidste 30 dage – mod et gennemsnit på 13 % for europæiske unge.
ESPAD 2019

Alkohol skaber stærke fællesskaber
Der er to modsatrettede sider af de unges brug af alkohol, påpeger Jakob Demant. På den ene side kan alkohol i høj grad skabe fællesskaber.  
”Når de unge går til fester og drikker, fjerner det andre uligheder og forskelle, for det vigtige er, at man drikker sig fulde sammen. Det sætter alle lige i et vist omfang. Det er ikke så vigtigt, om man er god bogligt eller den bedste til en sport eller ej,” siger han. 
På den anden side kan alkohol også være ekskluderende og splitte klasser og fællesskaber ad. 
I takt med, at det forældrestyrede samvær forsvinder, bliver det mere og mere vigtigt at drikke for at være med i fællesskabet. Dem, der ikke drikker alkohol, bliver udelukket. Ikke kun fra fællesskabet omkring at drikke, men fra hele festkulturen. Det bliver meget tydeligt, hvem der er in og out,” siger han. 

”Klassen blev ligesom delt op på den måde (…). Der var festgruppen, som var sammen i skolen, og så var der de andre. Det var sådan en konkurrence i fest og druk. Den, der havde prøvet mest, skulle råbe op.”
Pige i 9. klasse, Addiction Research & Theory

Den lille synd giver kant og prestige
De unge bruger også alkohol til at vise, at de ikke længere er børn, men på vej til at blive voksne. 
”Ved at drikke alkohol kan de fremstille sig selv som modne, og det giver prestige. Det, at drikke sig fuld, kan også give de unge noget af den ”badass-identitet”, som er dragende for unge, men svær at få i et gennemreguleret samfund, hvor langt de fleste unge er lovlydige. De får en pause fra perfekthedskulturen og alle de krav og regler, de møder i hverdagen. Der bliver skabt en slags klub for dem, der tør udfordre moralen og sin krop, og det giver et stærkt fællesskab. Det bliver nærmest rituelt at drikke. Hvis man spørger dem, hvad de laver til en fest, er svaret ”vi drikker”. Det er dét, de gør sammen,” siger Jakob Demant. 

Hvis de unge havde taget hårde stoffer, ville der være en stærk moralsk fordømmelse af det, men alkohol har den ”fordel”, at der kun er en begrænset fordømmelse i samfundet og hos forældrene, påpeger Jakob Demant. 
“De unge vil gerne vise, at de tør udfordre grænser og kontrol. Ved at drikke sig fulde, kan de få fornemmelsen af det, men uden at det har nogle særlige konsekvenser. De unge ønsker nemlig heller ikke at miste kontrollen fuldstændig. Hvis man mister herredømmet over sig selv, bliver man set på som en person, der har et problem. For nogle unge er det en del af deres identitetsskabelse, at man kan være fuld og håndtere det. Man kan sige, at man mestrer det ukontrolable,” siger han. 

Alvorlige konsekvenser for sundheden
Hvis alkohol er de unges billet ind i fællesskabet og giver dem en pause fra præstationsræset, hvorfor skulle forældrene så have en interesse i at forhindre deres børn i at drikke (så meget)? Fordi alkohol har meget hårdtslående udfordringer for sundheden, lyder svaret prompte fra professoren. 
”Der er mange risici ved at drikke alkohol. Der er en del direkte dødsfald hvert år, og så er der større risiko for at ende i slåskampe, være udsat for grænseoverskridende adfærd eller uvenskab. Hvornår de unge begynder at drikke, og hvor meget de drikker, kan få betydning for de unges sundhed resten af livet. Det er svært at få de unge selv til at forholde sig til, men det bør forældrene gøre for dem. De må tænke på, hvad det er for et liv, der venter deres barn,” siger han. 

Forældre kan gøre en forskel
Netop forældrene er et af de vigtigste redskaber i værktøjskassen, når eksperter vurderer, hvad der virker for at begrænse de unges indtag af alkohol.  

Forskningen viser, at hvis forældrene laver regler for alkohol, så drikker børnene betydeligt mindre. Også selvom børnene ikke er enige, så følger de de voksnes regler. I hvert fald i store træk. Hvis reglen er, at den unge må drikke 1-2 genstande, kan det være, at de drikker 2-3, men de kommer ikke fulde hjem,” siger Jakob Demant. På den måde ville forældrenes regler gøre en forskel for de unge i 8. og 9. klasse, men faktisk også i hele deres ungdomsliv og for nogle også langt ind i voksenlivet, viser undersøgelser.

Forældre spænder ben for forebyggelsen
Men selvom forældrene er en del af løsningen, er de også en af udfordringerne i forebyggelsesarbejdet i Danmark, fortæller Jakob Demant.  

For godt nok har forældre fokus på deres børns sundhed og læring i skolen, men det er mindst lige så vigtigt for dem, at de unge får mulighed for at nyde livet.  

“Nogle forældre ser det nærmest som en ret for de unge, at de skal have lov til at drikke sig fulde. For det gjorde de jo også selv som unge. Og mange drikker også selv alkohol derhjemme, så de synes det kan være svært at forbyde deres unge at gøre det samme. Mange forældre siger også, at de ikke vil fratage deres unge muligheden for det sociale fællesskab, der knytter sig til alkohol, men det er en kortslutning i mine øjne. Man kan godt have et fedt ungdomsliv uden at være fuld. Det handler om at fratage de unge deres fuldskabskultur, men ikke deres festkultur. I resten af verden kan man jo godt finde ud af det. Der er ikke noget genetisk i danske unge, der tyder på, at de ikke også skulle kunne det,” siger Jakob Demant. 

Selvom forskningen tydeligt viser, hvor stor en betydning forældrene har, er der mange forældre, der tror, at de unge ikke lytter efter, hvad de siger. Og det er hér, skolen kan spille en rolle, påpeger alkoholforskeren.

“Den bedste gave, man kan give sine børn, er at sætte grænser for deres brug af alkohol.”
Jakob Demant, alkoholforsker

Skolen kan give vigtig viden videre
Jakob Demant undrer sig over, at de danske skoler ikke i højere grad beskæftiger sig med de unges alkoholkultur. De kunne fx tage ansvar for at sikre sig, at alle forældre ved, at det er deres indsats, der er det mest effektive våben mod de mange skadelige virkninger af alkohol, som de unge udsætter sig selv for. Det burde være et jævnligt tema på forældremøder, mener han. 
Det bedste ville være, hvis forældrene i en klasse kunne lave fælles retningslinjer for alkohol, men Jakob Demant oplever, at det kan være svært i praksis. Måske er det de mest velmenende forældre, der dukker op til forældremødet og effekten opnås kun, hvis de fleste er med. Det kan også være, at man får lavet alt for lempelige regler, fordi man går efter, at alle skal være enige. Eller hvis forældrene vedtager et forbud i de mindre klasser, får de ikke får fulgt op på det, når de unge rent faktisk begynder at drikke. Derfor er det vigtigt, at de enkelte forældre tager ansvaret på sig, mener Demant.

Undersøg overdrevne forestillinger
Skolen kunne også med fordel arbejde med de unges forestillinger om alkohol.

”Klassen er det bedste sted til at fjerne de unges forestilling om, at de skal indgå i en fuldskabskultur. De unge tror, at de bliver nødt til at lære at drikke, fordi de skal gøre sig klar til ungdomsuddannelserne. De synes det ville være pinligt at skulle sige på gymnasiet, at de ikke har nogen erfaring med alkohol,” siger han. Derfor er det vigtig viden for dem, at flere og flere ungdomsuddannelser er begyndt at sætte ind overfor drukkulturen og fx holder fester og andre aktiviteter uden alkohol.

Et effektivt redskab er også at lave en undersøgelse i klassen om, hvor mange der drikker alkohol, hvor ofte og hvor meget. Der er nemlig en generel tendens blandt unge til at overvurdere, hvor meget deres jævnaldrende drikker. Det kalder forskningen for ‘flertalsmisforståelser’. Flere undersøgelser viser, hvordan fejlagtige opfattelser af, hvad flertallet gør, påvirker folks beslutninger og handlinger. Fx drikker unge mere alkohol, hvis de tror, at det er mere almindeligt at drikke, end det rent faktisk er. Omvendt kan viden om, at ens klassekammerater ikke drikker så meget, som man troede, få den enkelte til at drikke mindre eller begynde at drikke senere.


FORÆLDRE MÅ GERNE BLANDE SIG

81 procent af hjemmeboende 15-20-årige har ikke noget imod, at deres forældre blander sig i deres alkoholvaner. 48 procent synes enten godt eller meget godt om deres forældres involvering ift. alkohol, mens kun 15 procent synes dårligt om det. 

Undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, 2024 

Konsekvenser af unges druk

    • Unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, har større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne, og en tidlig alkoholdebut øger risikoen for alkoholafhængighed senere i livet. 
    • Hjernen er først færdigudviklet i 20-års alderen. Det betyder, at et stort alkoholforbrug i ungdommen kan have alvorlige kognitive skadevirkninger og kan betyde, at man ikke får udnyttet sit læringspotentiale fuldt ud. 
    • Et stort alkoholindtag øger på kort sigt risikoen for ulykker, vold og usikker sex. Alkoholrelaterede skader pådrages særligt af unge, og hvert år har over 1.400 unge i alderen 15-19 år kontakt med sygehuset pga. alkohol. 
    • Alkohol er kræftfremkaldende og årsag til 10 procent af den samlede sygdomsbelastning i Danmark. Hvert år dør ca. 4.000 danskere som følge af deres alkoholforbrug. 

Bilag fremlagt for Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 baseret på diverse forskningsresultater.

Udgivet: Maj 2024

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.