Ordblinde elever får ikke den rette hjælp

Trods stigende fokus på ordblindhed, mangler mange skoler og lærere viden om, hvordan de støtter ordblinde elever. Hver anden folkeskole nedprioriterer at afsætte tid til efteruddannelse i ordblindhed.

TEKST: SIGNE BJERRE
FOTO: COLOURBOX

Det er stadig en udfordring, at ordblinde elever ikke får den rette hjælp i skolen. Også selvom skolerne er forpligtet til at støtte eleverne.

”Mange forældre, der ringer til os, er frustrerede over, at deres børn ikke får den hjælp, de har krav på,” siger Rikke Alice Bille, der er koordinator i Skole og Forældres Forældrerådgivning.

Frustrationen dækker både over skoler, der nægter at efterleve forældres ønske om at få deres barn testet for ordblindhed til frustration over lærere, der ikke ved, hvordan de skal støtte de ordblinde elever.

”Lovgivningen er jo rimelig tydelig. Alle elever, der er ordblinde, har krav på at blive testet og få hjælp i skolen. Men vi oplever forældre, der både skal kæmpe for at få testet deres børn, og som efterfølgende også skal kæmpe for at få tildelt hjælpemidler,” siger Rikke Alice Bille.

SCROLL NED OG FÅ FORÆLDRERÅDGIVINGENS GODE RÅD TIL FORÆLDRE TIL ORDBLINDE BØRN

Den nationale ordblindetest er udviklet til elever fra tredje til tiende klasse, og siden 2017 har det været lovpligtigt for alle folkeskoler at teste, hvis forældrene eller elevens lærere har mistanke om, at et barn er ordblind.

Alligevel føler mange forældre, at skolen svigter.

Et eksempel er et forældrepar til et barn i 7. klasse. De har siden første klasse haft mistanke om, at deres søn er ordblind og har i flere år kæmpet for at få ham testet. Men skolen har slået det hen. Først i slutningen af 6. klasse lykkes det forældrene at få deres barn testet, og det bliver konstateret, at han er ordblind.

”Forældrene føler sig magtesløse. Deres søn er kommet fagligt bagud i alle fag, fordi skolen i årevis har ignoreret, at der var et problem. Det kunne måske have været undgået, hvis han var blevet støttet tidligere af lærere, der havde viden om ordblindhed” fortæller Rikke Alice Bille.

2 elever i hver klasse er ordblinde? I hvert fald i gennemsnit. Omkring 7 % af befolkningen er nemlig ordblinde, ifølge Ordblindeforeningen.

Lærere mangler kompetencer

Der er tale om et generelt problem i folkeskolen, mener konstitueret formand for Ordblindeforeningen, Maj Mortensen. Og årsagen er, at lærerne mangler kompetencer. Både i forhold til at spotte de ordblinde elever, og i forhold til hvordan de kan tage hånd om de ordblinde elever i undervisningen.

”Det er sjældent gjort med en ordblindetest. Problemet er, at testen tit ikke bliver fulgt op af en handleplan. Er eleven heldig, får vedkommende tilbudt hjælpemidler, men hjælpemidler er ikke meget værd, hvis lærerne ikke ved, hvordan de skal bruge dem,” siger Maj Mortensen.

Der findes i dag it-hjælpemidler, der kan hjælpe ordblinde elever med at få læst en tekst op. Men det kræver, at lærerne har kendskab til, hvordan hjælpemidlerne bruges, og at de for eksempel husker, at de ordblinde elever i klassen skal have tekster på en pdf i stedet for på et papir:

”Det gør en kæmpe forskel for de ordblinde elever, at får teksten udleveret på en pdf, så computeren kan læse teksten op for dem. Alternativt skal de bede deres sidekammerat om at læse teksten op, og det er ikke sjovt i længden. Den ordblinde føler sig dum og til besvær og risikerer at miste selvværdet og lysten til at gå i skole,” siger Maj Mortensen.

LÆS OGSÅ: Fakta og fordomme om danske børns læsning: Ingen grund til alarm – men vi kan blive bedre

Kun hver anden skole

I en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut vurderer 87 procent af læsevejlederne på landets folkeskoler, at lærernes implementering af it-hjælpemidler i høj eller nogen grad skal forbedres, hvis man vil styrke indlæringsmulighederne for ordblinde elever.

Alligevel er det kun halvdelen af folkeskolerne, der afsætter tid til, at lærerne kan deltage i kurser eller tage til oplæg om, hvordan de kan hjælpe ordblinde elever.

”Det er bemærkelsesværdigt, at det kun er på hver anden skole, man giver lærere tid til at dygtiggøre sig i undervisningen af ordblinde elever,” siger Anne Kyed Vejbæk, som er projektleder bag undersøgelsen.

Hun mener ligesom formanden for Ordblindeforeningen, at viden om ordblindhed bør gælde alle lærere på tværs af alle fag:

”At kunne læse og skrive er helt basale færdigheder, som er en central del af alle folkeskolens fag, både når man skal afrapportere forsøg i fysik og orientere sig en artikel i samfundsfag. Derfor er det ikke kun dansklæreren, der skal vide, hvordan man understøtter de ordblinde elever i undervisningen,” siger Anne Kyed Vejbæk. 

Ifølge undersøgelsen er det kun 10 procent af læsevejlederne, der vurderer, at lærerne i høj grad anvender hjælpemidlerne til ordblinde elever i undervisningen. Og det på trods af, at stort set alle lærere i folkeskolen har adgang til de IT-hjælpemidler, som de ordblinde elever bruger. 

”Det siger noget om, hvor vigtigt det er, at lærerne bliver uddannet i, hvordan de bruger hjælpemidlerne. Vi har længe råbt op om, at undervisning af ordblinde bør være et obligatorisk fag på lærerseminariet,” siger konstitueret formand for Ordblindeforeningen, Maj Mortensen.

Skolebestyrelser: Besparelser går ud over ordblinde

Netop mangel på kompetencer og fokus på ordblindhed hos lærerne generelt opleves også som en udfordring rundt om i landets skolebestyrelser, viser en rundspørge blandt 156 skolebestyrelsesformænd og næstformænd foretaget af Skole og Forældre i oktober 2020.

”Der tilbydes IT-rygsæk samt timer i ressourcecentret, men forældrene oplever, at der ikke er den store hjælp i de normale timer til at anvende it-udstyret, og det kan derfor være svært for elever at få udbytte af det,” skriver en skolebestyrelsesformand.

Mens nogle skolebestyrelser har prioriteret indsatser for ordblinde elever og ressourcer til efteruddannelse af personalet, oplever andre, at det er svært at finde penge til i budgettet, selvom de gerne ville.

”Jeg ville ønske, at der blev afsat flere midler til at vi kunne tilbyde flere timer ved læsevejleder og for den sags skyld akt- og matematikvejleder. Men når vi hele tiden skal spare, er det de timer vi kan spare væk, da vi jo skal følge folkeskoleloven og kan ikke reducere i andre timer,” lyder det fra én.
”Vi mangler ressourcer generelt. Det betyder, at når vi allokerer ressourcer til eksempelvis ordblinde, er der ikke så mange til resten af eleverne,” lyder det fra en anden.

Kun hver fjerde skolebestyrelse har drøftet skolens indsats for ordblinde og hver femte skolebestyrelse har ført tilsyn med skolens ordblindeindsats. Flere har dog planer om at sætte det på dagsordenen til kommende skolebestyrelsesmøder.

LÆS OGSÅ: Hvem har ansvaret for vores børns læsning?

Politisk aftale

Men måske er der lys forude for de mange frustrerede forældre.

Regeringen, De radikale, SF og Alternativet har i efteråret 2020 indgået en aftale, der med tidligere indsatser skal hjælpe ordblinde nemmere igennem skolen og uddannelsessystemet.

Et af de centrale mål i aftalen er en styrket opsporing. Det skal sikre, at ordblindhed hurtigere bliver opdaget.

”Vi er dels i gang med at udvikle en test, så vi kan teste tidligere end 3. klasse. Og så skal der være screeninger af børnene i forhold til ordblindhed helt ned til de første år i folkeskolen, så man så tidligt som muligt bliver opmærksomme på problemerne og kan sætte ind,” lyder det fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Samtidig skal skoler og lærere have mere viden om, hvordan de kan arbejde med børn, der har svært ved at læse og skrive. Og der skal uddannes flere læsevejledere og ordblindelærere.

”Det gælder om at styrke den hjælp og støtte, man får, og gøre det lettere for lærerne at undervise børn, som har ordblindhed,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil. 

Der er afsat 30 millioner kroner til indsatsen. 

Undervisningsministeren forventer, at de aftalte initiativer og midlerne, der følger med, bliver sat i gang løbende fra begyndelsen af 2021.

LÆS OGSÅ: ”Man får ligesom bevæget ordene ind i kroppen”

HVAD ER ORDBLINDHED? 

• Ordblindhed er en funktionsnedsættelse, som betyder, at man har svært ved at afkode ord. Det kommer til udtryk ved læsning, men mange ordblinde har også vanskeligheder med stavning og skrivning.
• Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet din.
• Ordblindhed skyldes hverken dårlig begavelse, synsvanskeligheder eller problemer med at kende forskel på venstre og højre.

Kilde: Ordblindeforeningen

DEN NATIONALE

ORDBLINDETEST

• Den nuværende nationale ordblindetest er et redskab til at identificere ordblindhed hos elever fra slutningen af 3. klasse og opefter.
• Siden skoleåret 2017/2018 har alle folkeskoler været forpligtet til at tilbyde en ordblindetest til elever med læsevanskeligheder. Det betyder, at forældre der ønsker det, har krav på én gang i skoleforløbet at få foretaget en ordblindetest på deres barn.
• Ordblindetesten er it-baseret og selvscorende og indeholder tre forskellige test og et spørgeskema om læsefærdigheder.

Kilde: Undervisningsministeriet

HJÆLPEMIDDEL TIL ORDBLINDE

• It-rygsækken er et af de hjælpemidler, der findes til ordblinde elever.
• It-rygsækken består af en computer med læse- og skrivestøttende software, der skal gøre det lettere for den enkelte elev at læse og skrive og dermed møde de faglige udfordringer.
• Til it-rygsækken hører også en scanner, så tekster i skolen kan indscannes og omsættes til lyd.
• Det er ikke alle ordblinde børn, der får bevilliget en it-rygsæk. Det er noget den enkelte skole skal søge om. Ansøgningen skal enten have vedhæftet en ordblindetest eller en udtalelse fra en læsevejleder hos PPR.

Kilde: Center for Udgående Kvalitetsarbejde og Specialpædagogisk Støtte

Udgivet: oktober 2020