”Skolen mente, at bare fordi, man har en
diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp.”
Mange forældre er fortvivlede over, at de ikke får tildelt hjælp fra skolen, selvom deres barn får en diagnose. Det fortæller leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning i podcasten ‘Spørg om skolebørn’. I dette afsnit om diagnoser møder vi en far, der selv har kæmpet en hård kamp for at få støtte til sit barn. Her får du et uddrag.
REDIGERET AF: SIGNE BJERRE
FOTO: ASGER HUNOV
Far:
Skolen satte nogle helt urimelige krav. De mente, at bare fordi man har en diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man skal have noget hjælp. I starten var vores dreng diagnosticeret med ADHD, og det betragtede skolen lidt med et træk på skulderne. De var meget sådan: ”Prøv at se bort fra diagnosen. Se på drengen og se, hvad han har brug for.” Men han var ikke i trivsel og lærte ikke, så vi blev nødt til at gøre noget.
Andy, vært:
Rikke, du tager dagligt telefonen i Skole og Forældres tilbud til forældrene i form af Forældrerådgivningen. Hvad er det, forældre oftest opfatter som svært?
Rikke, Forældrerådgivningen:
Når forældrene har fået udredt deres barn og kommer tilbage med en eller anden bogstavskombination, så har de jo en forventning om at blive mødt i skolen. Altså nu har vi jo fået en forklaring, så nu synes vi også, at skolen bør handle anderledes og tage større hensyn til barnets behov. De har en forhåbning om, at barnet får tildelt flere ressourcer. Nogle forældre oplever så, at der ikke sker noget som helst, og så opstår der en frustration.
Far:
På et tidspunkt bliver vores søn diagnosticeret med autisme også. Vi bliver booket ind til et møde, hvor chefen for den enhed, der skal bevillige støtte i skoleregi, deltager. Det er helt tydeligt, at der er en meget optrappet stemning omkring, at nu kommer der nogle meget urimelige forældre, der ønsker at hele verden skal designes efter deres idéer. Og mens vi sidder og drøfter det her, går det op for mig, at ham der sidder overfor mig, slet ikke har læst casen. Og så siger jeg: ”Undskyld, men er du med på, at vi taler om et barn, der er udredt med autisme?”. Han bliver han helt askegrå i ansigtet: ”Undskyld, hvad? Er det rigtigt? Men så er det jo en ganske anden sag”. Ja, tak.
Andy, vært:
Drengen er diagnosticeret med autisme og ADHD. Hvilken form for hjælp er det så, man kan forvente at få?
Frederikke, Københavns Professionshøjskole
Jeg synes allerede, at man kunne have forventet at få noget hjælp, inden den her diagnose kom. Men man kan sige, at når diagnosen så er kommet, og hjælpen ikke har været der før, så tænker jeg, at man skal forvente, at nu får man nogle lydhøre lærere, skoleledere eller pædagoger.
Rikke, Forældrerådgivningen:
Det at få en diagnose er med til at sætte ord på, hvad udfordringen handler om. Og der må vi bare sige, at nogle gange er det nemmere at trænge igennem som forælder, hvis man bakkes op af noget faglighed et sted fra. Vi ser rigtig ofte, at det er adgangsbilletten.
Frederikke, Københavns Professionshøjskole
Det er så hamrende svært og et kæmpe dilemma i snakken om diagnoser: Altså hvor hjælpeadgangsgivende diagnoser kan være, og hvor gode diagnoser kan være til at beskrive børns problematikker. Vi skal ikke underkende, at diagnoser kan være et godt støtteredskab at have med som forælder, når man ønsker hjælp til sit barn. Men jeg synes heller ikke, vi skal underkende, at diagnoser kan være enormt identitetsskabende, og at det ikke altid er så hensigtsmæssigt.
Andy, vært:
Hvad er det som gør, at vi igen og igen taler om diagnoser eller ej?
Frederikke, Københavns Professionshøjskole
Jeg vil sige, at vi taler rigtig meget om diagnoser, fordi vi på mange måde har et hjælpesystem i kommunerne, som er bygget op omkring, at en diagnose kan bidrage til, at man får noget hjælp. Det er ikke en del af loven, at man skal have en diagnose for at få hjælp, men det er praksis i mange kommuner. Man kan sige, at en diagnose understreger alvoren i en problematik, hvilket kan gøre det lettere at få den støtte, som barnet har behov for.
Du kan lytte til podcasten her
Eller i din foretrukne podcastafspiller:
Podimo
Apple Podcast
Spotify
Google Podcast
‘Spørg om skolebørn’ er en podcast produceret af Københavns Professionshøjskole og Skole og Forældre. I hvert afsnit af podcasten, Spørg om skolebørn, møder vi en forælder, der har oplevet udfordringer med sit barns skolegang. Lederen af Skole og Forældres forældrerådgivning og en ekspert fra Københavns Professionshøjskole belyser emnet og giver gode råd til forældre, der står i en lignende situation.
I denne udgave af Spørg om skolebørn deltager:
- Rikke Alice Bille, leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre.
- Frederikke Skaaning Knage, uddannet psykolog og har arbejdet i en kommunes Pædagogiske Psykologiske Rådgivning (PPR). I dag er hun ansat på Københavns Professionshøjskole og Aarhus Universitet.
- Vært Andy Højholdt, lektor ved Københavns Professionshøjskole og analytisk journalist.
- Maria Bælum, skoleleder på Kalvebod Fælled
skole.
Lyt til alle afsnit af podcasten Spørg om skolebørn:
Udgivet: august 2022
