Sådan hjælper du dit højtbegavede barn til en god skolestart 

4 kendetegn ved højtbegavede børn – og hvordan du kan støtte

Sammen med den hurtige læringsprofil, er der også andre træk hos barnet, der viser, at her kan der være tale om et højtbegavet barn. Nogle af trækkene kan i gruppe- og skolesammenhæng blive set som irriterende eller belastende, hvilket kan medføre at barnet begynder at mistrives. Derfor er det vigtigt at have fokus på som forælder og gå i dialog med skolen, hvis det viser sig at være en udfordring.

1. Kan have svært ved relationer til klassekammeraterne

Mange højtbegavede børn foretrækker at tale med ældre børn eller voksne, fordi de søger en relation, hvor der kognitivt er jævnbyrdighed – noget de kan have savnet i børnehaven.

De højtbegavede børn har ofte en asynkron udviklingsprofil, hvilket ganske kort vil sige, at de fysisk er alderssvarende, intellektuelt/kognitivt er foran og så kan det halte lidt med det sociale og mentale.

Det kan gøre det sværere at arbejde sammen med de andre børn i klassen, hvis man foretrækker at tale med ældre børn eller voksne, men det er ofte i frikvartererne, at barnet kommer til kort. Lange samtaler med gårdvagten eller en halsen efter de ældre børn, gør barnet sårbart og måske anderledes i klassesammenhæng.

Det kan du gøre som forælder:
Spørg ind til frikvartererne. Hvem leger barnet med? Hvis det ikke fortæller om venner, en bedste ven eller relationer i klassen, er det en god idé at kontakte klasselæreren.

2. Kan udfordre læreren

”Fordi jeg siger det”, er ofte et rigtigt dårligt argument i en samtale med et højt begavet barn. Det kan være frustrerende hjemme, hvor det kan kræve snilde og kræfter, når barnet fx skal gøre noget, det ikke har lyst til. Men et højtbegavet barn kan også være en udfordring for en lærer. Barnet tager ikke nødvendigvis en enkel forklaring for gode varer, eller kan finde på at insistere på, at noget er forkert. Barnet gør det ikke af ond vilje. En stavefejl på tavlen kan bevirke, at barnet sidder ’fast’. Er det et gentagent mønster, kan det blive et frustrationspunkt for læreren, der måske føler sin autoritet udfordret.

En variant kan være, at barnet spørger ind til, hvorfor man skal gøre eller lære noget, fx rydde op eller lære at plusse. Specielt hvis barnet allerede kan plusse. Og hvorfor skal der overhovedet laves lektier?

Barnets reaktion kan være et tegn på søgen efter mening, eller en anden måde at sige, at det keder sig. Der vil være ny læring i skolen, som keder barnet, men der vil også være flere gentagelser og mere repetition, end det højt begavede barn har behov for. Det kan derfor betale sig at undersøge den ’frække’ attitude, og kedsomheden skal også tages seriøst, da det kan være første skridt hen mod dårlig trivsel.

Det kan du gøre som forælder:
Husk, at når barnet ikke altid accepterer et nej eller en instruks, er det fordi de kan have brug for en fornuftig begrundelse. Det kan være en god ide at komme med begrundelsen sammen med nej’et eller instruksen. Det kan spare både tid og kræfter! Tal med dit barns lærer om det, hvis du oplever, at dit barn keder sig i skolen eller udfordrer læreren.

3. Bekymrer sig om retfærdighed

Højtbegavede børn opfatter ofte detaljer, vi end ikke bemærker. Tanker og spekulationer kan løbe af med barnet, især når barnet kan læse avisforsider, reklamer etc. Der er masser af den slags ord og sætninger i det offentlige rum, som vi slet ikke registrer eller ikke tænker over. Men prøv at kigge efter det – også i børnehøjde – næste gang du er ude og at handle. Mange højtbegavede børn har en moden dømmekraft, en større følsomhed og bekymrer sig meget om retfærdighed, så kan det blive voldsomt at se på reklamer for bidrag til dyreinternater, der viser udsultede dyr.

Det kan du gøre som forælder:
Det vigtigt, at man husker på barnets alder og større følsomhed. Der skal tages hensyn til begge dele både i dialogen og forklaringen på, fx hvorfor I ikke giver alle jeres penge til internatet for de udsultede dyr. Det kan også være en fordel at slukke for fjernsynet og lægge aviserne væk, så barnet ikke præsenteres for for mange informationer, der kan bekymre dem.

4. Kan være sart – både fysisk og mentalt

Et højtbegavet barn kan være sart på flere eller alle områder.

Den fysiske sarthed kan kræve strømper uden syninger og afklipning af mærker i tøjet, langsom tilvænning til nye madvarer og rolige omgivelser.
Den mentale sarthed kan virke mere diffus. Et højt begavet barn bemærker mere, og kan fx opfatte stemninger og følelser, det ikke har ord for. Det kan være en børnefødselsdag, der er for voldsom, eller en dialog mellem en lærer og en forælder, der ikke er helt på samme side.

Barnet kan reagere på skolestart fx med et behov for mere ro og færre legeaftaler. Især det sidste kan være udfordrende i perioder, hvor nye relationer skal opbygges.

Det kan du gøre som forælder:
Det er vigtigt at tage hensyn til sartheden. Den kan ikke fjernes ved at hærde barnet. Tværtimod. Hvis barnets behov imødekommes og modnes i sit eget tempo, vil der over tid optræde større tolerancer og færre reaktioner på fx bratte ændringer i hverdagen. Det kan blive nødvendigt at lave aftaler med barnets lærere, så barnet ikke ender med at reagere for voldsomt på alt det nye.

Ovenstående kendetegn er et udpluk af et af skemaerne i bogen ’Højtbegavede børn i dagtilbud, Find dem og udfordr dem’ af Pia Ryding.
Bemærk, at lister med kendetegn ikke er facitlister, og et højtbegavet barn derfor ikke behøver opfylde alle kendetegn, ligesom en opfyldelse af alle kendetegn ikke nødvendigvis betyder, at barnet er højtbegavet.

4 råd

TIL FORÆLDRE MED HØJTBEGAVEDE BØRN

1. Få styr på din egen skoletid. Din dialog med skolen skal ikke være præget af, at du måske har haft dårlige oplevelser i din skoletid. Søg hjælp, hvis det er nødvendigt – det vigtige er, at du kan være en god forælder for dit barn.

2. Vær konkret, når du taler om behov og kompetencer, og hold dig til din egen banehalvdel. Tag gerne udgangspunkt i behov og husk, at barnet er en del af en klasse, når du taler med pædagoger og lærere. 

3. Vær opmærksom, hvis der er stor forskel på, hvad barnet viser og kan i skolen og hjemme. Det samme er relevant, hvis dit barn reagerer voldsomt med fx nedsmeltninger om eftermiddagen, men opfører sig pænt i skolen. Start dialogen op med skolen, og vær opmærksom på eventuel mistrivsel.

4. Vær stolt af dit barn, og bryd tabuet omkring høj begavelse. Det gør det svært for dit barn, når du ikke fortæller og viser, at du er stolt over det, barnet er allerbedst til. Du skal dog samtidig være opmærksom på din samtalepartners vidensniveau og holdninger.